Søværnets fire inspektionsskibe af THETIS- klassen, er alle tilknyttet 1.Eskadre. Skibsklassen er, sædvanen tro, navngivet efter det første skib der blev bygget i serien - inspektionsskibet THETIS.
Denne side indeholder information om THETIS-klassen samt om den historiske baggrund for deres eksistens.
Vi håber du finder hvad du søger.
Den historiske baggrund
"Umiddelbart efter klokken 18 opfangedes brudstykkerne af det sidste signal fra skibet. Ingen hørte eller så derefter mere til skibet. 9 mdr. senere drev en redningskrans i land på Island".
HANS HEDTOFT's forlis ved Kap Farvel 30 januar 1959 rystede danskerne og var samtidigt stærkt medvirkende til, at man fra politisk side ønskede at forstærke søredningstjenesten ved Grønland.
En betænkning fra "Udvalget vedrørende besejling af Grønland", indeholdt en række forslag til forbedring af sikkerheds- og redningstjenesten ved Grønland. Dette udvalg, der senere blev kaldt "Vedeludvalget", efter dets formand - den pensionerede Viceadmiral A.H.Vedel, anbefalede bl.a. følgende:
- Genåbning af den lukkede Narssarssuaq lufthavn i Sydvestgrønland herunder oprettelse af en flybaseret isrekognoceringstjeneste.
- Etablering af en flyredningstjeneste i Grønland.
- Permanent placering af 3 inspektionskuttere, og et inspektionsskib med helikopter, under kommando af Grønlands Kommando.
På billedet ses HANS HEDTOFT, navngivet efter den nu afdøde socialdemokratiske Statsminister, afgå fra København på sin skæbnesvangre jomfrurejse. Skibet, der blev leveret til staten den 17 DEC 1958, var bygget efter datidens strengeste krav til ishavsskibe. Hun var på 2800 brt. og var bl.a., efter datidens forhold, udstyret med de mest moderne redningsmidler - i rigelige mængder. Skroget, der havde dobbeltbund, var inddelt i syv vandtætte sektioner i længderetningen. Jf. beregningerne, skulle skibet fortsat kunne holde sig flydende selv om en disse sektioner, ved et havari, blev fyldt med vand.
Vedeludvalgets anbefalinger førte således til, at Søværnet, i perioden 1961 - 1963, byggede de 4 helikopterbærende inspektionsskibe af HVIDBJØRNEN-klassen, HVIDBJØRNEN, VÆDDEREN, INGOLF og FYLLA. Skibene var specielt egnede til sejlads under arktiske forhold.
Efter 30 års tro tjeneste i Nordatlanten blev disse skibe afløst af THETIS-klassen. De mange års erfaringer med driften af HVIDBJØRNEN-klassen i Nordatlanten blev inddraget ved tegning og konstruktion af THETIS-klassen.
Udrustning og Teknik
En detaljeret gennemgang af skibenes udrustning og teknik vil naturligvis blive alt for omfattende. I dette afsnit bringer vi derfor kun et lille udpluk af disse mange oplysninger. Men kan du alligevel ikke finde det du søger, så er du meget velkommen til at kontakte 1. Eskadre for yderligere information.
THETIS-klassen er konstrueret til at kunne besejle de nordatlantiske farvande omkring, Færøerne og Grønland, selv under meget barske vejrforhold. Skibenes skrog kan forcere selv store isforekomster. En række tværgående vandtætte skotter i hele skrogets længderetning, samt dobbeltskrog helt op til 2 meter over vandlinien, sikrer skibets flydeevne ved skader på skroget. Skibene har lukkede fortøjningsdæk for og agter, som sikrer dels at personellet har gode arbejdsbetingelser ved fortøjningsopgaver i hård frost og blæst dels at dæksmaskineriet ikke overiser eller udsættes for vejrliget i øvrigt .
Overisning kan ikke helt undgås. Derfor er særligt udsatte steder på udvendige dæk og aptering forsynet med el-varmekabler som, placeret bag stålpladerne, afgiver så meget varme at isen har vanskeligt ved at sætte sig fast. I svær sø kan man begrænse skibets bevægelser idet alle enhederne er udstyret med både finnestabiliserings- og rulledæmpninganlæg. Sidsnævnte systemer sikrer, at skibenes helikoptere kan lette og lande under selv vanskelige vejrforhold.
Hovedmaskineriet, der forsyner den venstreskårede propel med stilbare skrueblade, består af 3 dieselmotorer af fabrikatet MAN B&W, som hver især kan yde op til 4000 hk. Motorerne er koblet på et fælles reduktionsgear ved hjælp af hydrauliske pladekoblinger. Til gearet er også koblet en akselgenerator. Gearet er konstrueret således, at en hovedmotor også kan drive akselgeneratoren, når skibet ikke er under gang (sejler), idet skrueakselen kan udkobles hydraulisk. Skibet er forsynet med en tværpropel i boven (bowthruster) drevet af en elektromotor. Yderligere har alle enhederne såkaldte azimuth-propeller, som kan skydes ned gennem en tunnel i skibsbunden og give skibet fremdrivning hvis der f.eks. er problemer med hovedskruen eller gearet.
Elforsyningen sikres, som alternativ til akselgeneratoren, også af 3 stk. Detroit GM hjælpemotorer, der starter og stopper automatisk afhængigt af strømforbruget. Inspektionsskibene benytter et Søren T. Lyngsø maskinovervågningssystem (SCSS-Ship Control and Surveillance System), til overvågning af hoved- og hjælpemaskineri samt en række overige tekniske systemer og funktioner bl.a. ventilbetjeninger. Systemet betjenes fra store skærmkonsoller i maskinkontrolrummet eller på broen.
Drikkevand produceres i anlæg der afsalter havvandet. Disse anlæg udnytter fysikken omkring det "Osmosiske tryk". For de nysgerrige er der et link under "Diverse" vedrørende Omvendt Osmose.
Byggedata & Adoptionsbyer
Deplacement: 3500 ton
Længde overalt: 112,5 m
Længde P.P.: 99,8 m
Bredde: 14,4 m
Fart: 20 + kn
Aktionsradius ved 15,5 knob: 8.500 sømil (godt 15.700 km)
Besætning og organisation
Ved sejllads i grønlandske eller færøske farvande, er skibene under operativ kontrol af Arktisk Kommando (AKO). Det er AKO der tildeler skibene deres mange opgaver. I Søværnet udgør THETIS-klasse enhederne det vi kalder Division 11. Til koordinering af de mange praktiske og administrative forhold der gør sig gældende for denne specifikke skibsklasse/division, er der udpeget en chef for division 11, (CH DIV 11), der fungerer som eskadrestabens "bindeled" til disse enheder. Funktionen som CH DIV 11 udføres af ældste skibschef - ikke af levealder - men derimod dén tjenestegørende inspektionsskibschef, der har den højeste rang, eller i tilfælde af samme rang, har besiddet denne rang i længst tid. Som oftest har skibschefen rang af Kommandørkaptajn.
En THETIS-klasse enhed har 52 M/K stor besætning. Besætningerne er yderligere opdelt i divisioner og sektioner, hver med deres officerer, befalingsmænd og menige. Skibsledelsens kerne består af skibschefen, næstkommanderende og Teknikofficeren. Både værnepligtige officerer (uddannet civilt som maskinmestre eller styrmænd) og værnepligtige menige kan gøre tjeneste i enhederne. Alle officerer og sergenter er, under normale forhold, indkvarteret på enkeltmandslukafer. Alle menige bor sammen 2 og 2. Alle lukafer har eget bad/toilet og der er sågar et lille skrivebord samt radiostik og TV stik. Officerer og sergenter har egne messer. De menige har et stort cafeteria samt et større opholdsrum til deres disposition. Alle disse messer og opholdsrum er indrettet med spise- og/eller "dagligstue"-møbler, TV og stereoanlæg. Skibenes antennesystem kan også benyttes til udsendelse af diverse film indkøbt af en eller flere besætningsmedlemmer. Besætningen råder også over et rimeligt velforsynet bibliotek, et kondirum, en sauna og et solarie.
Som noget helt nyt er der nu installeret E-mail systemer i skibene. Disse systemer, der kan benytte såvel GSM telefonnet som satellitforbindelser, gør det muligt for besætningerne, at kunne kommunikere med familie og venner overalt i verden. Det skal dog bemærkes, at i kraft af, at skibene gør brug af mobile, og civile, telekommunikationssystemer til internettilslutning, så er der visse problemer som man normalt ikke kender "inde på land". Satellitforbindelserne (Inmarsat) i operationsområderne, især langt mod nord, og/eller ved sejlads i meget hård sø, er ikke altid stabile. Mht. GSM, så er det er kun når skibene befinder sig nær land, ved byområder, der kan findes dækning fra dette landbaserede telefonsystem. Endelig skal det nævnes at brug af mobile løsninger generelt er meget dyrt, hvorfor 1. Eskadre, for at holde telefonregningerne på et rimeligt niveau, har måttet indføre visse begrænsninger ved brug af E-mail.
Opgaverne
I fredstid er inspektionsskibenes tilstedeværelse ved Grønland og Færøerne særdeles betydningsfuld, idet skibene assisterer ved løsning af en række maritime opgaver. Opgaverne er bl.a.:
- Farvandsovervågning og suverænitetshævdelse.
- Fiskeriinspektion.
- Eftersøgnings- og redningstjeneste.
- Assistance til andre skibe ved havari og brand.
- Stationstjeneste, som f.eks. miljøovervågning og transportopgaver ved forureningsbekæmpelse, bugsering, bjærgning, dykkerassistance, transport opgaver generelt, assistance til forskning og videnskabelige undersøgelser, isbrydning under særlige forhold.
Hospitalet
Inspektionsskibene er udstyret med et lille hospital, hvor skibets læge og sygehjælper, "sanitten", kan modtage akutpatienter i en velforsynet operationsstue. Mange i besætningen er desuden uddannet til at assistere lægen og sanitten, dels under selve behandlingen dels i forbindelse med transport af patienterne. Gennem "årerne" er mange søfolk blevet behandlet på hospitalet i et inspektionsskib. Udover operationsstuen har hospitalet en moderne og righoldigt udstyret konsultation, med et bredt udvalg af det mest almindelige medicin og udstyr. I tilknytning til konsultationen er der tillige 4 køjepladser til indlæggelser.
Lægens og sanittens tilstedeværelse ombord, operationsstuen og konsultationsrummet, er dog i høj grad også til for besætningens skyld. Med minimum 60 mennesker ombord, ofte i flere måneder i træk, kan det ikke undgås at der forekommer enkelte små uheld og diverse individuelle sygdomstilfælde. Sagen er nemlig den, at inspektionsskibet kan være så langt borte, at der kan være flere dages sejlads til det nærmeste behandlingssted i land. Det er derfor indlysende, at uden disse hospitalsfaciliteter, læge og sygehjælper, så ville følgerne af selv relativt banale sygdomstilfælde, der ikke behandles i tide, kunne få langt mere alvorlige konsekvenser for såvel den enkelte patient som for skibet generelt. Heldigvis er det yderst sjældent at skibene oplever alvorlige personulykker, og/eller svære sygdomstilfælde, i deres egne besætninger. Sikkerhed og sundhed ombord tages meget alvorligt for netop at undgå noget sådant.
Helikopteren
Søværnets Flyvetjeneste opstod som enhed i 1962, omkring samme tid som leveringen af de første inspektionsskibe til søværnet. Det var dog først i 1977 at tjenesten blev oprettet som en selvstændig operativ enhed under Chefen for Søværnets Operative Kommando. Søværnets Flyvetjenestes primære opgave har fra starten været at deltage i overvågningen af de færøske og grønlandske farvande med et inspektionsskib som "platform". Oprindeligt benyttedes Alouette III helikoptere. Disse blev i starten af 1980érne udskiftet med Westland Lynx type Mk. 80. Pga. ulykker i 1985 og 1987 anskaffedes, i 1987 og 1988, endnu to Lynx type Mk. 90 til erstatning for to forulykkede. Der er altid minimum 2 helikoptere i Nordatlanten - en på hver sit inspektionsskib ved hhv. Færøerne og Grønland. En typisk helikopterbesætning ombord i et inspektionsskib består af en helikopterpilot, med særlig uddannelse i maritim flyvning, og to flyvemekanikere. Afhængigt af opgaven kan visse af inspektionsskibets besætningsmedlemmer indgå som en del af helikopterbesætningen - f.eks. en redningsdykker eller en læge.
Helikopteren er i stand til at lette og lande på inspektionsskibet i selv meget dårligt vejr og nedsat sigtbarhed. Helikopteren er et yderst vigtigt redskab ved udførsel af fredstidsopgaver som f.eks. kontrol af fiskefartøjer, ved afsøgning af havets overflade, til eftersøgnings- og redningsaktioner samt når skibet er involveret i en assistanceopgave til et andet skib.
Helikopteren yder desuden støtte til lokalsamfundene på Færøerne og Grønland med f.eks. transport ved sygdom, ulykker og katastrofer.
I tilfælde af at helikopteren får problemer under flyvningen returnerer den til skibet hvor den modtages af et omfattende katastrofeberedskab. Billedet er fra en øvelse.
Til supplement og yderligere effektivisering af inspektionskibenes evne til eftersøgnings og redningstjeneste, er der hyppigt samarbejde med andre redningsorganisationer i Nordatlanten, herunder også til de civile helikopteroperatører. Inspektionsskibene øver og samarbejder rutinemæssigt med den islandske kystvagts skibe, helikoptere og fly samt øver landings og beflyvningsøvelser med andre helikoptere i området, bl.a. den islandske kystvagts DOLPHIN og SUPER PUMA helikoptere, det færøske selskab Atlantic Airways BELL 212 helikopter samt typerne BELL 212, BELL 206 og ECUREUIL i Grønland.