Efter nogle ret hektiske uger på flådestationen i Korsør, fik vi endeligt signal om, at PETER TORDENSKIOLD, GLENTEN og RAVNEN skulle forlægge sydover mod Wilhelmshaven. Det blev til en fin lille tur med godt vejr og en god stemning ombord. ’Nu skete der endelig noget’. Vi ankom Wilhelmshaven meget tidligt om morgenen den 11. september.

Opholdet i Wilhelmshaven blev lidt længere end først forventet, men var præget af lækkert vejr, perfekt til at dyrke en masse idræt.

I Wilhelmshaven blev vi varmt modtaget og har nydt den store gæstfrihed tyskerne har udvist.

Mens vi lå i Wilhelmshaven, fik vi styr på de sidste hængepartier og øvet alt, hvad vi havde behov for. Så nu er RAVNEN godt rustet til operationer i det østlige Middelhav med en dygtig og erfaren besætning ombord.

Vi fik også lejlighed til at slappe lidt af og tage en tur ind til Wilhelmshaven by for at shoppe. Nogen stykker ombord lejede et par biler og kørte en tur til ’Heide Park’, som er en stor forlystelsespark.

En del af besætningen har også været rundt og hilse på vores tyske kollegaer.

Så blev det den 21. september og det tyske demokrati fik endeligt fastslået deres bidrag til UNIFIL-styrken. Det blev et stærkt flertal for, at Tyskland skulle lede styrken og derved kunne deres to fregatter, 4 hurtigtgående patruljebåde samt to støtteskibe afgå fra Wilhelmshaven med kurs mod den libanesiske kyst.

Dette skulle selvfølgelig ske med militær pomp og pragt, så der blev stillet op til parade og de danske besætninger fra PETER TORDENSKIOLD, GLENTEN og RAVNEN blev inviteret med. Der blev holdt taler af den tyske styrkechef, chefen for den tyske marine og den tyske forsvarsminister.

Disse udtrykte alle stor glæde over, at danskerne lå klar i Wilhelmshaven og var klar til at støtte den tysk ledede operation.

Der var massiv presse dækning til paraden. Så massiv, at en fotograf måtte en tur i suppen foran landgangen til MECHLENBURG VORPOMMERN, det tyske flagskib, da de fine herrer skulle fra borde. Dette blev løst med Tysk grundighed og den uheldige fotograf blev hurtigt bragt op på kajen igen.

Klokken 1250 gik RAVNENs sidste trosse og vi stævnede ud af Wilhelmshaven, som skib nummer 2, lige i hælene på den tyske fregat, KARLSRUHE. Et par tyske tilskuere på havnemolen fik sig en overraskelse, da det viste sig, at RAVNENs hækbølge resulterede i en del våde tyske fødder.   

Ved afgangen fra Wilhelmshaven havde FN endnu ikke endeligt afgjort sammensætningen af UNIFIL-styrken, så PETER TORDENSKIOLD, GLENTEN og RAVNEN var endnu ikke helt sikre på, at de skulle sejle helt til Middelhavet.

Dette blev dog afklaret senere på eftermiddagen, da vi modtog et signal fra SØVÆRNETS OPERATIVE KOMMANDO om, at FN havde besluttet at missilfartøjerne GLENTEN og RAVNEN skulle deltage, men at korvetten PETER TORDENSKIOLD ikke skulle med i denne omgang.

Vi er kede af korvetten ikke skal med og ønsker dem en god sejlads hjemover. RAVNENs besætning er dog glade over, at vi endeligt har fået det signal, vi har ventet på de sidste mange uger, og nu endeligt kan komme ned og vise hvad vi duer til.

Efter passage af Biscayen ligger vi nu og afventer olie i La Coruna i den nordvestlige del af Spanien. Vejret her er sommerligt og de korte bukser til uniformen er blevet fundet frem.

Kærlige hilsner lyder fra besætningen ombord RAVNEN til alle jer derhjemme i Danmark.