Sejlretningen er hovedsagelig østlig, så vi stiller urene en time frem hver anden dag. Dagene bliver lidt kortere på den måde, men det er en meget blid overgang til vestaustralsk tid. Ingen af os kommer til at lide af jetlag.

Når man sejler jorden rundt med VÆDDEREN, så går det alligevel så langsomt, at vi når at få sjælen med os. Den bliver ikke efterladt i en eller anden tilfældig lufthavn på vej ud i verden. På denne søndag er vi fem timer foran jer hjemme, og så er vintertiden i Danmark endda regnet med.

Kaffepause

Nu tror I måske, vi sejler rundt i det dejligste varme vejr med højt solskin og kornblåt varmt vand, mens I må sidde i regn- og efterårsstormvejr i Danmark. Men vi har faktisk næsten samme vejrtype her som hjemme. I Danmark er det blevet efterår, her er det blevet forår.

Derfor er vejret køligt og af til lidt blæsende, hvor vi sejler rundt. Den ene dag forsøger solen at varme lidt, og den næste siler regnen ned. Det sidste er tilfældet i dag. Det er rigtig aprilsvejr, og temperaturen ligger på en 15 – 16 grader i disse dage, så det er ikke lige til korte bukser. Vi tager det nu meget roligt, for vi véd, at jo nærmere vi kommer Australien, des varmere bliver det, så om nogle dage vil lune vinde igen omslutte vores syndige kroppe.

Det er en rimelig lang sejltur fra Cape Town til Australien, så det er mange dage, vi ligger på suppen. Det er en dejlig fredelig sejlrute, vi følger. Det er yderst sjældent, vi overhovedet ser et andet skib. Det er slet ikke som i Middelhavet. At sejle dér i sejlruterne, svarer til at køre bil på Køgebugtmotorvejen i myldretiden.

Der arbejdes med forskergrej

Under sådan et godt langt togtben, som vi er ude i nu, handler det først og fremmest om, at få løst dagligdagens opgaver. Der skal forskes, der skal fotograferes og skrives artikler og andet godt stof til aviser og andre medier, og VÆDDEREN skal sejles. Og lad det være sagt: Vi gider godt Galathea alle 100 mand og kvinder om bord!

Ja, VÆDDEREN er netop i fuld vigør. I rejsebrev nr. 6 blev det beskrevet, hvordan skibets hjerte (maskinen og kontrolrummet) slog, og hvordan skibets hjerne (broen) bare fik det hele til at spille, og endelig hvordan dæksfolk og forskere arbejdede sammen om, at få forskningen til at køre. Her er lidt mere om hverdagslivet om bord.

Sådanne helt almindelige hverdage på havet er inddelt i nogle perioder, som er afgrænset af skaffetiderne. Dagen indledes med morgenskafning. Efter formiddagens arbejde følger frokost. Så går det rask frem mod fyraften, som indledes med aftenskafning.

Lasse kok i kabyssen

Skulle man ud på aftenen synes, at posen er blevet lidt tom, så kan man gå ud i stirrids og lukke op for køleskabet, hvori man finder de lækreste rester fra dagens skafninger. Af dem kan man lave sig en nødhaps. Det plejer at smitte. Er først én begyndt at smøre sig en nødhaps, så følger andre efter. Godt vederkvæget af denne natmulje, er det så tid, at gå på køjen, medmindre man har vagt i maskinen eller på broen.

”Hjerte” og ”hjerne” kan ikke sættes på autostyring. I cafeteriet og i messerne står der altid en stor skål med den lækreste frugt, som man ind imellem skaffetiderne kan divertere sig med. Som der står i den gamle sømandssang, er det netop ”frugter som bonden aldrig ser”, for provianten har selvfølgelig været på det stedlige marked i Ghana eller i Sydafrika, eller hvor vi ellers kommer i havn for at ”handle ind”.

Sune kok i kabyssen

Her køber han ud over frugt også spændende grøntsager og forskellig slags kød og fisk. I går fik vi f.eks. kudusteg a la Cape Town (I kan selv slå op, hvad en kudu er for et dyr). Det smagte herligt!

Det er VÆDDERENS mave, kabyssen, der sørger for, at alle mand og kvinder går mere end mætte til køjs hver dag. Kokkene, bageren, messegasterne, hovmesteren og skylleren arbejder i et fasttømret team under ledelse af provianten.

Der skal en god organisation til, når der skal tilberedes tre måltider om dagen til 100 mennesker. Dertil kommer, at bageren hver dag skal bage frisk brød: rugbrød, franskbrød, rundstykker osv. Ligeledes skal han tirsdag og torsdag bage kage, de to dage er nemlig ”kagedage”, dage som man virkelig ser frem til. Når der er fødselsdag om bord bakker bageren også ud med kage. Ja, der er gang i kødgryderne i kabyssen!

Præsten med konfirmander

Selv vores to skoleelever Inger og Thomas har også en hverdag her på eventyrets galej. De skal passe deres lektier ud over de andre opgaver, de får stillet. Deres konfirmationsforberedelse kan de heller ikke slippe for. Hver mandag mødes de med præsten i Chefens lukaf. Så må de høre et lille Guds ord og synge og arbejde med salmer. De skulle jo nødig være kommet bagud, når de hjemme igen møder hos deres sognepræst.

Hver aften kl. 19,00 har vi så den kulturelle time. En af forskerne fortæller os alle sammen om, hvad de i grunden går og forsker i. Ind imellem er det os fra søværnet, der er på.

I går aftes holdt Driften et interessant foredrag om oliens vej til maskinen, om hvordan maskinen spiser og fordøjer olien, så den får energi til at drive skruen rundt.

Forvalteren Dan arbejder i  skibskontoret

I tirsdags holdt præsten en velbesøgt gudstjeneste. Kl. 19,00 hver dag sker der noget i hangaren, det er alle indstillet på.

Jamen holder I aldrig fri? ville nogle måske spørge. Jo, i tirsdags holdt vi søndag. Det passede så fint ind vi vores program, at dér kunne vi tage os en søndag. Det blev markeret ved, at vi kunne sove længe. Der var brunch i messer og cafeteriet fra kl. 9,30. Kun det mandskab, der var på vagt, havde opgaver den dag.

Sådan en dag får man lejlighed til at hvile ud, man kan læse, samtale, spille spil, tage sig en løbetur eller cykeltur i kondirummet og gøre mange andre fritidssysler. ”Søndagen” sluttede så som sagt kl. 19,00 med gudstjeneste efterfulgt af en forevisning af ”Martha”. Således kan en helt almindelig tirsdag blive til søndag.

Eigil Andreasen
Orlogspræst
HDMS VÆDDEREN
Galathea 3

Se flere billeder