05-01-2006 - kl. 05:21
Opdateret kl. 2200.
Berit er nu frigivet til videre sejlads af de danske myndigheder. Miljøskibet GUNNAR THORSON har været i området og der er ikke konstateret olieudslip eller anden forurening.
Skibet er på ca. 10.000 tons og var på vej fra St. Petersborg til Rotterdam lastet med containerer. Skibet havde ikke lods ombord.
Skibets kaptajn har overfor Søværnets Operative Kommando (SOK) oplyst, at besætningen på 12 mand er i god behold. Samtidig oplyser kaptajnen, at skibet ikke har vandindtrængen eller lækker olie.
SOK har haft Gedser Redningsstations fartøj L.W. DAM ude ved BERIT og denne har heller ikke kunnet konstatere synlige tegn på forurening. SOK har desuden sendt miljøfartøjet GUNNAR THORSON til området for yderligere observation af situationen.
BERIT er tilbageholdt af Søfartsstyrelsen, idet yderligere inspektion af skibet skal vise om det er i forsvarlig stand til at fortsætte sin sejlads.