Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
16. maj 2012

Indholdsområde

 
Danmark løb med guldet i militær 5-kamp 
Overkonstabel af 1. grad Brian Dåsbjerg, Jydske Dragonregiment vinder suverænt 2. afdeling af Europa Cuppen i Militær 5-kamp, der blev afholdt i den hollandske by Ede.
Overkonstabel af 1. grad, Brian Dåsbjerg, fra Jydske Dragonregiment vandt suverænt 2. afdeling af Europa Cuppen i Militær 5-kamp, der blev afholdt i den hollandske by Ede.
Brian Dåsbjerg fra Jydske Dragonregiment vandt 2. afdeling af Europa Cuppen i Militær 5-kamp. Og det danske herrelandshold vandt holdkonkurrencen.
17-06-2006 - kl. 13:40

Mellem onsdag og fredag er der blevet svømmet, løbet og skudt i den hollandske by Ede, der dannede rammen om 2. afdeling af Europa Cuppen i Militær 5-kamp.

56 mænd og 24 kvinder fra Danmark, Belgien, Tjekkiet, Finland, Italien, Letland, Holland og Norge dystede både individuelt og i hold inden for disciplinerne: Skydning, forhindringsbaneløb, forhindringsbanesvømning, kast og terrænløb. Og de seks mænd og tre kvinder fra Danmark klarede sig flot.

Inden terrænløbet, der var sidste disciplin, blev der bidt negle i den danske lejr, for både individuelt og på holdplan lå de danske drenge på en anden plads efter Østrig. 

De danske deltagere  
Danmark deltog med et herrehold som består af 6:
OKS-1 Brian Dåsbjerg, Jydske Dragonregiment
PL Allan Kjær Nielsen, Trænregimentet
SG Jimmi Jensen, Jydske Dragonregiment
LT Martin Askoholm Nielsen, Hærens Officersskole
OS Lars Krogh, Telegrafregimentet
Kristian Paugan, Den Kongelige Livgarde

Pigerne deltog med 3:
LT Maria Steenberg, Hærens Officersskole
OKS-1 Christina Christensen, Telegrafregimentet
LT Karina Wøbbe, Hærens Officersskole

Derudover 3 ledere:
OS/landstræner John Kirstein, Gardehusarregimentet
OKS-1/ass. landstræner Benny Bendtsen, Jydske Dragonregiment
PL/Holdleder Dennis Foged Hansen, Hærhjemmeværnsdistrikt Vejle

Østrig fik baghjul
På selve løbet begynder Brian Dåsbjerg som nummer 2, hvor han har 41 sekunder op til den Østrigske Günther Kaiser. Allerede efter 3 km. får Brian Dåsbjerg indhentet de tabte sekunder, hvor efter han øger og til slut kan løbe over målstregen som nummer et med en vindermargen på 82 point.

Med en personlig rekord på løbet, løb Allan Kjær Nielsen sig op på en 5. plads. Herre landsholdet starter også som nummer 2 efter det østrigske landshold, hvor der samlet set skal hentes 147 sek..

Der blev løbet stærkt af de danske drenge, som ikke alene vandt, men også satte mange personlige rekorder. Udover Brian Dåsbjerg og Allan Kjær Nielsen bestod holdet af Martin Askholm Nielsen og Jimmi Jensen.

Blandt de danske piger var Maria Steenberg suverænt bedst. Med en personlig rekord på svømmeforhindringsbanen, kom hun godt med i toppen, og fik en flot placering som nummer 10.   



Øvrige resultater kan ses på www.military-pentathlon.org.

 
 Vinderholdet fra Danmark og de tre ledere.

-------------------------------------------------------------------------------

Hvis du har kommentarer til artiklen, så send en mail til:
redaktionen@mil.dk