Rejsebrev fra orlogspræst Eigil Andreasen fra ekspeditionsskibet Vædderen.

Jeg vil straks begynde med at sige, at det lykkedes for skildpaddefolkene! I fredags fik de et meget sjældent eksemplar af en læderskildpadde i nettet, men mere om det senere i brevet.

Vi har siden sidste brev haft en god uge på havet med mange aktiviteter og festlige mærkedage. I dag søndag har vi nået den højeste temperatur, vi indtil nu har oplevet på togtet: 34 grader! Når vi går ud på dækket rammer varmen os som et knytnæveslag.
Men lad os tage fat i nogle af de begivenheder, der har fundet sted i den forgangne uge.

Alf bringer net i orden

Havneophold er altid spændende - fulde af gode oplevelser, men når vi har været i havn 3 – 4 dage, så begynder det at rive i os, så vil vi gerne på havet igen. Det helt almindelige hverdagsliv på VDRN er nemlig heller ikke til at kimse ad.

Ikke en dag om bord uden der sker et eller andet spændende eller usædvanligt, og som bryder dagligdagens rytme.

Ja, dagligdagen om bord er meget vigtig, for det er i den, vi først og fremmest udfører alle de opgaver, vi alle hver især er sat til at løse.
Forskerne har jo deres projekter, og for at kunne nå frem til nye banebrydende opdagelser, så har de en hverdag med mange rutiner efter princippet: try,try and try again!

CDTen skal i vandet

Det bliver rutine at søsætte deres forskellige redskaber, som bringer prøver op fra dybet, prøver de kan arbejde med ude i deres laboratorier på helodækket.

Og så sker det, at rutinen brydes af nye opdagelser, hvilket vi så alle sammen om bord i fællesskab kan glæde os over.

For os, skibets stambesætning, er der også en daglig rutine. Skibet skal jo sejle, og til den ende har de forskellige divisioner deres opgaver, og ingen kan undvære de andre.

Maskinen skal fungere, ellers kommer vi ingen steder. Det sørger ”Maskindepartementet” dygtigt og godt for. Det er aldrig maskinens skyld!

Benny i maskinen

Maskinen er skibets hjerte. Det skal slå og vedblive med at slå.

Hjertets ”rytme” overvåges dels i "kontrolle”  (kontrolrummet), hvor man på computerskærme nøje kan følge, hvor meget fuel, der er i tankene, og om hver enkelt del af den store, komplicerede maskine kører, som den skal, dels går maskinfolkene – bøderne – runderinger i maskinen, så man har fysisk kontakt til dens ædlere dele.

Her i skibets hjerte er det tko: ”Den store Mester” (Johs. 13,13), vlo, driften, msb, fsb, og alle de andre ”bødere”, der regerer, for slet ikke at tale om Møller i skibets last. Han giver også en hånd med i maskinen.

Sigrid på broen

Hjertet må have kontakt til hjernen. Det er broen. Hjernen udtænker alle skibets bevægelser. Den styrer skibet, så vi sejler derhen, hvor man har planlagt, vi skal sejle hen.

Til hjælp har hjernen mange par øjne fra chefen, nk, vagtcheferne, kib, rorgængeren og udkiggen.

Kroppen – selve skibet – skal passes og plejes. Det gør dæksfolkene. Det er et hårdt og nødvendigt arbejde at sørge for, at VDRN´s krop er i orden hele tiden.

Samtidig med har dæksfolkene: nk, vlo, matrosen, dygtige dæksgaster, fiskemester Aage og Frank travlt med at hjælpe forskerne med at bruge og sætte deres grej og sætte ”Lillebror” – gummibåden, når det er nødvendigt.

Der er mange flere, som er med til at holde liv i HDMS VÆDDEREN, men jeg vil vente til kommende breve med at beskrive deres bidrag til, at vi kan sejle.

Nu skal vi nemlig se på ugen, der gik.

Æresport for chef og hustru

Søndag d. 24. september holdt Chefen og hans kone rubinbryllup. Det blev fejret med morgensang på ”blå gang” uden for Chefens lukaf.

En flot æresport lavet af triaxus wire, som af sikkerhedshensyn er vedhæftet grønne pyssenysser, var rejst rundt om døren. Æresporten var pyntet med hjemmelavede dannebrogsflag og balloner.

Det var et festligt arrangement!

Samme dag afholdt vi lerdueskydning på fordækket. Mange kom frem af hullerne for at prøve lykken. Helt nemt var det ikke at ramme ”duerne”, når de svirrede rundt efter at være blevet kastet ud i den blå luft fra en dertil indrettet maskine.

I løbet af ugen fik vi også et par gange holdt ”for øvelse: Klart skib!” under hvilke vi fik afprøvet alle vores våben. Godt at vide, at det hele bare virker perfekt.

Havariøvelse. Grejet er på

Vi afholdt også en havariøvelse, hvor især røgdykkerne var på banen og fik afprøvet deres færdigheder.

Det handler om sikkerheden om bord. Den skal bare være i top hele tiden, derfor skal disse øvelser afholdes meget jævnligt.

Heldigvis har vejrguderne været med os i denne uge. Stille og varmt vejr har fulgt os, så det næsten hver dag sidst på eftermiddagen har været muligt at afholde baderulle.

Det er meget populært, og hvis man er til mere motion, kan man jo bare besøge skibets udmærkede og veludstyrede motionsrum.

Rigtig mange aflægger dette rum et besøg og cykler sig en tur, eller ror 5 km eller hiver i alle de andre dertil indrettede installationer, så meget god sømandssved flyder ned på dørken. Alt sammen er for at yde kabyssens gode og nærende mad og bagerens gode brød og lækre kager en modvægt.

Man lytter til skildpadde-folkene

Hver aften kl. 19,00 mødes vi i hangaren. Her bliver der sat skub i vores hjernevindinger. Forskerne fortæller på skift om, hvad de arbejder med, så vi alle får en kraftig opdatering af vores naturvidenskabelige viden.

Så skete sensationen sent fredag eftermiddag. Det lykkedes skildpaddefolkene at fange en ung læderskildpadde. Ved hjælp af en skibets bårer blev den bragt ned i det fyldte soppebassin, som hurtigt var blevet sat op på dækket.

Alle var med. Skildpaddefolkene fik målt den på alle leder og kanter. Den blev mærket, der blev taget blod-og vævsprøver. Uden den sikkert selv véd det, så var den star for en dag. Alle skulle se den og røre ved den, og den blev simpelthen verdens mest fotograferede og filmede skildpadde.

Lædderskildpadden

Da det blev aften behøvede vi næsten ikke at tænde dækslys. Fotografernes blitzlys oplyste alt på dækket. Ellers fandt skildpadden sig i det hele. Dens gammelmandsansigt forandrede sig ikke så meget under hele seancen bortset fra, at den en gang imellem åbnede sin takkede mund og sprøjtede vand ud af næseborene, men den blev dog meget vred, da doc tog prøver på den.

Efter nogle timers besøg på VDRN, blev den sat i havet igen med en lille sender på ryggen, som gerne skulle gøre, at vi stadig har forbindelse med den. I skrivende stund véd jeg, at vi har modtaget signaler fra den, så den har det godt.

I går lørdag d. 30. september fejrede vi chefens runde fødselsdag. Igen var vi oppe ved ”hjørnelejligheden” og synge morgensang.

Chefens fødselsdag

Om eftermiddagen var vi alle samlet i hangaren for at fejre fødselsdagen. Orlogsflaget prydede bagvæggen, og bageren havde i kransekage lavet en flot model af VÆDDEREN. Vi nænnede næsten ikke at spise den, så vi måtte inden i os selv synge ”først skal den vises, siden skal den spises”, og så kom der gang i at smage på den gode kransekage.

Der var hilsener til Chefen fra Forsvarschefen og Chef 1. Esk, og nk holdt en fin tale. Efter chefens takketale ”gik den igen”. Det var en flot og festlig markering af Chefens runde dag!

Nu sejler vi ud for Vestafrikas kyst. Et par pukkelhvaler svømmer sammen med os i passende afstand, og på tirsdag går vi ind til Accra i Ghana til et sikkert spændende og begivenhedsrigt havneophold.

Eigil Andreasen
Orlogspræst VÆDDEREN.

Se flere billeder

Læs øvrige rejsebreve fra VÆDDEREN på Galathea 3

Se billeder fra alle rejsebrevene