IF1 skroget ses uden styrehus og overbygning
07-10-2006 - kl. 07:42
Nybygning nr. 400, det kommende inspektionsfartøj P 570, er ved at tage form af et rigtigt skib. Søsætningen er fastsat til torsdag den 12. OKT 2006 fra Stocznia Polnocna (Northern Shipyard) i Gdansk. Inspektionsfartøjerne P 570 og P 571 skal erstatte det udfasede inspektionsskib BESKYTTEREN samt inspektionskutterne AGDLEK og AGPA, som udfases i løbet af 2008.

Skroget fremstår med rigtig veludført stålarbejde, og efter søsætning nedsættes gear, hovedmotorer, hjælpemotorer, incinerator samt kedel, og styrehus, mast, casing og overbygning - med bl.a. MOB-bådens hangar - påsvejses inden bugsering til Skagen.


Nybygningen ventes til Karstensens Skibsværft i Skagen ultimo uge 43.