30-04-2006 - kl. 03:50
Af Marianne Hansen, "Forsvarsfokus"
Testene skal vise om is, storm, varme og kulde risikerer at gøre skibene uarbejdsdygtige. Foreløbigt er fartøjerne vurderet til ug.
De to nye inspektionsfartøjer, som er under konstruktion hos Karstensens Skibsværft A/S i Skagen, bliver efter testene at dømme søstærke til både ekstremt varmt og ekstremt koldt klima. Det er nødvendigt, fordi de som afløsere for de nuværende inspektionskuttere af Agdlek-klassen og inspektionsskibet Beskytteren, som blev udfaset i 2000, ikke kun skal kunne operere i de arktiske egne omkring Grønland og Færøerne, som inspektionskutterne gør i dag. De nye fartøjer, der er sat til en pris af 507 millioner kroner, skal om nødvendigt også kunne operere under varmere himmelstrøg.
Fartøjerne skal have stor udholdenhed, både hvis forholdene står på is og kulde eller høj bølgegang og tropiske varmegrader. Og derfor bliver modeller af både skrog og propeller testet grundigt, inden det endelige design af fartøjerne færdiggøres.
Inspektionsfartøj som isbryder
Et af de forsøg en 7 meter lang model af det nye fartøj bliver testet for er, hvor godt det vil være til at sejle gennem is og pakis. Isforsøget blev foretaget i en særligt indrettet modelforsøgstank i Hamburg, Tyskland. Modelforsøgstanke er store bassiner på op til næsten 300 meter i længden, hvor man kan skabe de vandforhold, skibene skal ud at sejle i, når de er færdigbyggede.
I Hamburg har man mulighed for at opbygge is, som svarer til de Nordatlantiske farvande omkring Grønland, hvor inspektionsfartøjerne vil befinde sig i en stor del af deres levetid.
Isforsøget skulle afprøve fire forskellige sejlads-situationer: Kunne skroget tåle at bryde en rende igennem isen både forlæns og baglæns? Kunne det dreje væk fra den brudte rende? Kunne skibet ændre kurs 360 grader ved at manøvre frem og tilbage i isen? Og kunne skibet dreje rundt i en cirkel på trods af isen?
Alle punkter blev afprøvet ved en istykkelse svarende til hhv. 0,5 meter, 1 meter is plus snedække, og pakis på 2 meters tykkelse. I hvert tilfælde undersøgte man, hvor meget motorkraft skibet skulle bruge. Forsøget viste, at inspektionsfatøjet kan bryde op til 70 centimeter is uden problemer – også uden at skade hverken propelleren eller de installationer, der sidder under skibet som sonar og undervandstelefon.
Hvor de tidligere inspektionskuttere kun kunne sejle i is på 40 centimeter, vil de nye inspektionsskibe kunne sejle i hårdere vejr og bevæge sig længere og sikrere ud i farvandene rundt om Grønland. Til gengæld vil de ikke kunne gå ind i fjordene, fordi deres dybgang på godt fem meter vil forhindre dem i at trænge ind i de skærede farvande. Derfor bliver inspektionsfartøjerne også udstyret med de nye hurtigtgående indsatsfartøjer, Storebro 90E, som med en tophastighed på 40 knob vil være ideelle til søredningsoperationer med afgang fra inspektionsfartøjerne.
|
|
| Den 7 meter lange model af de kommende inspektionsfartøjer bliver udsat for diverse belastninger under et isforsøg, som foregik i en modelforsøgstank i Hamburg i Tyskland. Forsøget skulle blandt andet afgøre, om skibet kunne vende i isen, og hvor stor motorkraft skibet skal bruge for at bryde en rende i isen. Foto: Søværnets Materielkommando. |
Få justeringer
Ud over isforsøget har inspektionsfartøjerne også være igennem en række andre tests. I et propellerforsøg blev skibets fremdrivningsmodstand og -effekt målt, dvs. den effekt man regner med, at skibet skal bruge for at sejle og den fremdrivningsmodstand, der påvirker i skibet, når det sejler gennem vandet.
En anden test var et såkaldt kavitationsforsøg. Dampbobler kan få vandet omkring propelleren til at koge og skabe trykimpulser på skibsskroget, ligesom propellerens bladmateriale helt kan borterodere – på blot tre måneder kan en propel faktisk ødelægges fuldstændig, hvis ikke der er taget højde for kavitationen.
Et tredje sødygtighedsforsøg skulle afgøre om skibet kunne klare bølger på op til 7 meter uden alt for meget vand på dækket og afprøve de finnestabilisatorer, som skal dæmpe rulningerne mest muligt.
Alle forsøg gav fine resultater, og der er efterfølgende blot blevet justeret lidt på propelleren og roret og rundet et hjørne i skroget.
Nu skal selve skroget så bygges færdigt, og de sidste kabler og andet indmad monteres, inden Søværnets Materielkommando modtager de to fartøjer i hhv. september 2007 og juni 2008 for at installere de militære dele, der skal gøre dem til værdige aktører til de mangeartede opgaver, de skal løse.
|
|
|
De nye inspektionsfartøjer, som bliver operative i hhv. juni og december 2008, bliver bygget på Karstensens Skibsværft i Frederikshavn. Her et modelbillede af fartøjerne.
Foto: Søværnets Materielkommando.
Lille fartøj med store muligheder
Inspektionsfartøjerne er blandt andet udstyret med udsætnings- og bjergningsfaciliteter for to gummibåde på hhv. 4 og 8 meter og det nye redningsfartøj til Search and Rescue, Storebro 90, som også søværnets fleksible støtteskibe er forsynet med. Inspektionsfartøjerne har også helikopterdæk, hvor en Lynx-helikopter typisk kan lande, men hvor også den nye redningshelikopter EH-101 vil kunne lande og gentanke, hvis der er de rette vejrforhold.
Inspektionsfartøjet er konstrueret efter søværnets flex-koncept, så containermoduler med særligt udstyr såsom lager, kanon, kran eller flydespærringer kan installeres i fartøjet. Der er desuden installeret køle- og aircondition, så mandskabet og materiel kan holde til både kulde og varme. Og fartøjet kan sejle i is, der har en tykkelse på op til 70 centimeter, og med tophastigheden på 17 knob under en hel sejlads.
Et mangfoldigt opgavesæt
De to inspektionsfartøjer skal operere i kystnære farvande ved Grønland primært for at løse opgaver som:
• Overvågnings-, suverænitets- og myndighedsopgaver
• Sørednings- og eftersøgningsopgaver
• Fiskeriinspektion, herunder overvågnings- og kontrolopgaver
En ny funktionsmulighed for inspektionsfartøjerne vil i fremtiden være at deltage i internationale operationer. Opgaver her kunne være krisestyring, hvor overvågning og suverænitetshævdelse kan komme på tale, international katastrofehjælp som evakuering og transport af materiel og personel eller kommando- og støtteskib for mindre flådestyrker i NATO eller andet internationalt regi.
Også assistance til nationale myndigheder som politi, Farvandsvæsen og toldmyndigheder vil være en opgave for inspektionsfartøjerne.
Her kan opgaverne fx blive:
• Udlægning af flydespærringer
• Patientevakuering
• Uskadeliggørelse af ammunition
• Søopmåling
• Dykkerassistance
Data:
Længde: 61 meter
Bredde: 14,6 meter
Bredde ved helikopterdæk: 14 meter
Dybgang max: 4,95 meter
Letvægt: 1720 tons
Fart max.: 17 knob
Aktionsradius: 3000 sømil
Besætning: 18 personer
Total køjekapacitet: 43 personer
|