7. april 2006 har flådens inspektionsskibe i Nordatlanten et 100-års jubilæum. På denne dato i 1906 hejste ISLANDS FALK kommando og indgik i flådens tal som det første egentlige inspektionsskib, der var bygget til flåden. Skibet var, som det fremgår af navnet, bygget til inspektionen ved Island, og var derfor ikke isforstærket. Men i sin lange aktive tjeneste kom det alligevel til at besejle de grønlandske farvande, når man manglede et skib der.

Siden middelalderen havde den danske konge lejlighedsvis haft orlogsskib ved Island og Færøerne, og i 1700-tallet blev der også sendt skibe til grønlandske farvande for at beskytte handelen mod navnlig hollænderne. Men først efter krigen i 1864 blev der tale om mere regelmæssig udstationering af orlogsskibe ved Island og Færøerne og lejlighedsvis ved Grønland. Flåden udsendte forhåndenværende skibe til den krævende tjeneste i Nordatlanten, og det var kun i sommerhalvåret.  

Mod slutningen af 1800-tallet blev der udsendt mindre krydsere til Island og Færøerne på helårsbasis, men de var dyre i drift. År 1900 indsatte flåden den nybyggede BESKYTTEREN, der var en kombination af en minelægger og et inspektionsskib, og skibet kom straks i tjeneste ved Færøerne. For at få dækket de islandske farvande byggede man så omsider i 1905-1906 ISLANDS FALK på baggrund af erfaringerne med BESKYTTEREN.
Skibet var bygget og klassificeret som inspektionsskib. 

Efter 1. Verdenskrig 1914-18 manglede man et inspektionsskib til de grønlandske farvande, og ved en snuptagsløsning blev problemet løst ved indkøb af en større britisk minestryger ASPHODEL. Skibet indgik i flåden i 1920 og fik navnet FYLLA. Allerede få år efter blev det klart, at skibet var uegnet til denne tjeneste, og så måtte ISLANDS FALK tage over, selvom det ikke var isforstærket.

Grønland havde i lyset af det tiltagende fiskeri fået en ny fiskerilov i 1925. Situationen krævede en mere regelmæssig fiskeriinspektion med et inspektionsskib, der kunne være stationeret ved Grønland i længere tid end hidtil og bygget til sejlads i de isfyldte farvande. Resultatet blev flådens første isforstærkede inspektionsskib, der indgik i 1929 med det passende navn HVIDBJØRNEN. Specielle omstændigheder gjorde, at det nye skib fik et fly med ombord i 1932, og ved at benytte et skibsbaseret fly var der indledt en ny epoke med vide muligheder for inspektionstjenesten i Nordatlanten.

Baseret på erfaringerne med HVIDBJØRNEN blev der bygget et nyt inspektionsskib til afløsning for FYLLA. Skibet indgik i 1934 og fik navnet INGOLF. Det kom til at gøre tjeneste i de grønlandske farvande, mens HVIDBJØRNEN først og fremmest tog sig af farvandene omkring Island. De ældre skibe BESKYTTEREN og ISLANDS FALK dækkede på skift Færøerne. Under den tyske besættelse 1940-45 gik alle skibene tabt undtagen BESKYTTEREN.

I årene efter 2. Verdenskrig måtte flåden opbygges fra grunden, og set i lyset af den kolde krig havde kampskibe højeste prioritet. Fregatter blev i sommerhalvåret sendt på togter til Grønland, og fregatter og korvetter delte tjenesten ved Færøerne. Men op gennem 1950´erne talte man om anskaffelsen af en skibstype, der gik under betegnelsen ”grønlandsfregat”, og i januar 1959 blev søværnet bemyndiget til at påbegynde bygningen af to helikopterbærende inspektionsskibe. Samme måned indtraf katastrofen med grønlandsskibet HANS HEDTOFT, der forsvandt ved Kap Farvel med alle 95 ombordværende. Katastrofen var medvirkende årsag til, at søværnet fik bygget fire ensartede helikopterbærende inspektionsskibe – HVIDBJØRNEN, VÆDDEREN, INGOLF og FYLLA. Hele klassen fik navn efter det første skib i serien, og de blev indsat i årene 1962-63. Et femte skib bygget på de indhøstede erfaringer med HVIDBJØRNEN-klassen indgik i flådens tal i 1976 og fik navnet BESKYTTEREN. Her nåede inspektionsflåden i Nordatlanten et absolut højdepunkt, idet den i slutningen af 1970´erne rådede over fem store inspektionsskibe og fem inspektionskuttere.

De franskbyggede Alouette-helikoptere blev efter mange års flittigt brug udskiftet med den britiskbyggede Lynx i begyndelsen af 1980´erne. Helikopterne har i høj grad bidraget til en effektiv fiskeriinspektion og har gjort stor nytte i forbindelse med redningsoperationer.

HVIDBJØRNEN-skibene blev udnyttet intensivt i Nordatlanten under ekstremt belastende forhold, og op gennem 1980´erne blev der arbejdet på erstatningsbyggeri. I årene 1991-92 indgik de fire store inspektionsskibe THETIS, TRITON, VÆDDEREN og HVIDBJØRNEN i flådens tal. Skibene blev bygget efter de indhøstede erfaringer med HVIDBJØRNEN-klassen og standardiseret med de mindre STANDARD FLEX 300 skibe overalt, hvor det var hensigtsmæssigt. F.eks. blev kanon- og kraninstallationer modulbaseret som i flex-skibene, der benyttes i de hjemlige farvande.

Da THETIS indgik i flådens tal, modtog skibet følgende kække signal fra ”gamle” HVIDBJØRNEN:

”I forbindelse med kommandohejsning THETIS ønskes den unge frøken velkommen på feltet fra den gamle, grå hvidbjørn.

Den sidste af de gamle bamser viger gerne territoriet til fordel for den unge dame og hendes ledsagersker. Håbet er, at frøkenen får lidt sus i sommerskørtet, men vinterpelsen må vente lidt, bjørnen er ikke helt skudt endnu”.

Flådens egentlige inspektionsskibe i 100 år
(Årstal: Indgået og udgået)

ISLANDS FALK (1906 – 1943)
HVIDBJØRNEN (1929 – 1943)
INGOLF (1934 – 1943)
HVIDBJØRNEN (1962 – 1992)
VÆDDEREN (1963 – 1992)
INGOLF (1963 – 1991)
FYLLA (1963 – 1991)
BESKYTTEREN (1976 – 1999)
THETIS (1991)
TRITON (1991)
HVIDBJØRNEN (1992)
VÆDDEREN (1992)