Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
16. maj 2012

Indholdsområde

 
Lystsejlere til kamp mod oliesvineri 
Søværnets Operative Kommando blæser til kamp mod miljøsyndere. Nu skal lystsejlerne også hjælpe.
09-05-2006 - kl. 16:00

Søværnet lancerede tidlige i år ”Stop Olien” kampagnen. i første omgang henvendte man sig til de professionelle på havet. Nu skal lystsejlere også med.

Anden fase blev  søsat i går. Målet er at få så mange som muligt til at holde udkig efter olien, så forureningen kan opdages hurtigt. Det gør det lettere at bekæmpe olien, før den driver i land og øger chancerne for at finde miljøsynderne.

Søværnet har produceret et ”Havmiljøvogtersæt”, som bliver sendt direkte til dem, der melder sig som Havmiljøvogtere.

Sættet indeholder en vejledning i, hvordan man let kan melde observationer til Søværnets Operative Kommando samt en særlig miljøstander, der signalere til potentielle miljøsyndere, at man er aktiv Havmiljøvogter. Chefen for Søværnets Operative Kommando Nils Wang mener, at tiden er inde til at tage utraditionelle metoder i brug

- Jeg synes ikke vi skal finde os i, at nogen bevidst kalkulerer med, at de uopdaget kan lukke olie ud i vores farvende. De miljømæssige konsekvenser er uacceptable, og de, som sviner, skal både have en bøde og betale for oprydningen. Jo hurtigere en olieforurening bliver opdaget, jo lettere er det at finde ud af, hvem der er synderen, siger Nils Wang.

Og i Dansk Sejlunion bakker man op om kampagnen.

- Jeg tror, at vores medlemmer gerne vil hjælpe med at få det stoppet, men de ved ikke, hvad de skal gøre. Det ved de nu. Jeg tror der er mange, der gerne vil deltage som havmiljøvogtere, siger Steen Wintlev-Jensen fra Dansk Sejlunion.

Der er allerede stor opbakning til havmiljøkampagnen, der støttes af Dansk Sejlunion, Danmarks Rederiforening, Danmarks Fiskeriforening, Miljøstyrelsen, Danske Havne, Farvandsvæsenet, Søfartsstyrelsen og Hjemmeværnet.

Tilmeld dig som havmiljøvogter.

Anmeld en oliesynder eller ring på tlf. 89433099.

Se video om Stop Olien.
 
-------------------------------------------------------------------------------

Hvis du har kommentarer til artiklen, så send en mail til:
Redaktionen@mil.dk