Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
16. maj 2012

Indholdsområde

 
Nyt myndighedsmærke 
Forsvarets Bygnings- & Etablissementstjenestes mærke er blevet kongeligt approberet.
07-06-2006 - kl. 13:19

Som led i det nye forsvarsforlig 2005-2009, opretter Forsvaret Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste (FBE). Alt hvad der vedrører opstilling, vedligeholdelse og afhændelse af Forsvarets bygningsmasse, arealer, øvelses- og skydeterræner samt drift af Forsvarets etablissementer kommer til at høre under den nye tjeneste.

FBEs mærke, som er skabt i dialog med designfirmaet Kontrapunkt og Statens Heraldiske Konsulent, er udformet på basis af FBEs mission, vision og det afledte værdigrundlag.

Mærkets motiv består af en krone omgivet af 10 kvadratiske felter, der skal udtrykke serviceparathed, evne til omstilling og evne til at kunne opfylde de krav og ønsker, som et moderne dansk forsvar måtte fremsætte. Desuden skal mærket udtrykke evnen til at sikre en stabil drift samt at disse serviceydelser er en del af forsvarets opgaveportefølje.

Felternes modulære opbygning udtrykker metode og kontinuerlig drift og felternes asymmetriske placering i forhold til kronen udtrykker bevægelse og at felterne er i en bevægelse hen imod en ny placering omkring kronen. Hele billedmærket er et symbol på, at så snart kronen bevæger sig (antydet gennem den asymmetriske placering i forhold til felterne), så følger felterne med.

Kronen i sig selv repræsenterer statslig overhøjhed, men symboliserer også Forsvarets traditionelle nære forhold til Kongehuset. Kronen i mærket repræsenterer statslig overhøjhed, men symboliserer også Forsvarets traditionelle nære forhold til Kongehuset. Mærkets karmoisinrøde farve er den traditionelle stabsfarve i forsvaret og henleder samtidigt tankerne på Dannebrogs røde farve.

-------------------------------------------------------------------------------

Hvis du har kommentarer til artiklen, så send en mail til:
Redaktionen@mil.dk