Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
16. maj 2012

Indholdsområde

 
Pressen blev briefet 
Forsvarsminister Søren Gade
Forsvarsministerens årlige pressemøde kom rundt om både forsvarsforlig, internationale operationer og Forsvarets ressourcer.
Forsvarsministerens årlige pressemøde kom rundt om både forsvarsforlig, internationale operationer og Forsvarets ressourcer.
23-08-2006 - kl. 23:22

Forliget forløber planmæssigt, var budskabet fra Forsvarsministeriet, da pressen i dag var indkaldt til forsvarsministerens årlige pressemøde, hvor der blev givet status på både forlig, operationer og medarbejdernes tarv.

En kort status på de nye værnsfælles tjenester, som alle er ved at komme på plads og senest i 2007, blev efterfulgt af en kort præsentation af nogle af de nye materielanskaffelser såsom infanterikampkørertøjer, redningshelikopterne og patruljeskibene, som vil være klar i henholdsvis 2008, 2007 og 2011 og 12.

Også udsendelsesplanerne holder med de ca 1200 soldater, der i øjeblikket tjener i internationale operationer verden over. Det var netop målet for 2006.

Efter en kort omtale af de internationale operationer i Afghanistan, Irak og Kosovo blev også Libanon nævnt som en mulig maritim mission for Danmark, men her er endnu ingen afklaring.

Det kommende NATO-topmøde, vil Danmark også sætte sit præg på ved at følge op på sin mærkesag om samtænkning af civile og militære kapaciteter, ligesom SHIRBRIG vil blive modellen for en drøftelse om subregionale styrker i Afrika.

Forsvarets store udfordring er som på resten af arbejdsmarkedet rekruttering og fastholdelse af medarbejdere. Også her er en række initiativer i fuld gang og særlige initiativer vil blive taget i forhold til unge, kvinder og etniske minoriteter.