05-05-2006 - kl. 10:34
I sommerhalvåret sejler Søværnets SKA-både farvandene tynde, mens havbunden minutiøst bombarderes med lodskud. I vinterhalvåret bearbejdes de mange data i Farvandsvæsenet, så søkort over de danske farvande kan opdateres.
I aftenens program Forsvaret.dk på dk4 fokuseres på Søværnets vigtige opgave. I studiet fortæller lederen af søopmålingen, orlogskaptajn Lars Hansen, om arbejdet med at kortlægge havbunden i de danske farvande.
I programmet er vi på tur med SKA-16 fra Spodsbjerg og ud i Langelandsbæltet. Dybhavsruten gennem de danske farvande skal kortlægges, så de store olietankere kan sejle sikkert på turen fra Østersøen ud til verdenshavene.
Det er sidste sæson for de mere end 20 år gamle både. To nybyggede MKI fartøjer skal afløse SKA. I programmet er der også en reportage fra BIRKHOLM, der til sommer er færdig med at teste udstyret og bliver første operative MKI søopmåler.
Forsvaret.dk sendes første gang i aften kl.1930 og kan derefter ses her på siden.
-------------------------------------------------------------------------------
Hvis du har kommentarer til artiklen, så send en mail til:
Redaktionen@mil.dk