Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
16. maj 2012

Indholdsområde

 
Søopmålingen Grønlands opmålingssæson 2006 
Søopmålingen Grønland, der består af de to opmålingsskibe SKA-11 og SKA-12, skal igen i år foretage søopmåling i Vestgrønland.
21-04-2006 - kl. 19:17

Søopmålingen Grønland har stationeringshavn i Kangilinnguit, Grønnedal hvor skibene i vinter er blevet vedligeholdt og klargjort til årets opmålingssæson.

I sommerhalvåret 2006 vil Søopmålingen Grønland i sommeren 2006 gennemføre søopmåling fra Uummannaq i nord til Prins Christians Sund i syd.
Efter planen skal først indsejlingerne til Paamiut måles op, herefter den sydligste del af Hamburger Sund ved Maniitsoq samt afslutning af sidste års opmåling af indsejlingerne til Sisimiut. Hvis isforholdene tillader det skal der midt på sommeren måles op ved Ilulissat, i Vaigattet samt ind til Uummannaq. I slutningen af juli forlægges sydover. Undervejs håber Søopmålingen Grønland igen i år at kunne aflægge et kort besøg i adoptionsbyen Aasiaat. Primo august startes  opmåling i Tunugdliarfik fra Narssaq ind til Narsarsuaq og i september sejler Søopmålingen Grønland ned til Prins Christians Sund og foretager søopmåling fra vestkysten til østkysten. I slutningen af september returneres til Kangilinnguit, Grønnedal hvor skibene rigges af og besætningen tager hjem på en velfortjent ferie.

SKA-11 og SKA-12 er udstyret med avancerede ekkolodder, positioneringssystemer og bevægelsessensorer. Skibenes opmålingssystemer muliggør en meget detaljeret kortlægning af havbunden på dybder fra 10-1000 meter. Alle opmålingsdata opsamles og behandles i digital form og dagligt kontrolleres og behandles de opsamlede data ombord. Når opmålingssæsonen er slut gennemføres yderligere  kvalitetskontrol af data i Farvandsvæsenet i København. Herefter kan det færdigbehandlede datasæt sendes til Kort- og Matrikelstyrelsen der forestår den endelige søkortproduktion.