Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
17. maj 2012

Indholdsområde

 
Slædepatruljen SIRIUS forårspatruljering. 
Patruljeringen i NØ Grønland og de 6 slædehold, med hunde.
Slædepatruljen SIRIUS har den 6. juni afsluttet deres 4 1/2 måned lange forårspatruljering i Nordøstgrønland.
09-06-2006 - kl. 13:00

Patruljens 6 slædehold har under forårspatruljeringen i perioden fra den 21. januar til 6. juni sammenlagt kørt lidt over 17600 km. Patruljeringen foregår i fjorde og dale langs den 2100 km lange kyststrækning mellem Liverpool Land i den sydlige del af Nordøstgrønland til Hall Land i den Nordvestlige del af Grønland.

Under den lange patruljering ser de enkelte slædehold jævnlig de dyr der lever i området, herunder også med mellemrum bjørne. Disse møder forløber normalt fredeligt. Enkelte bjørne kan under deres vandring og passage af en hytte med Sirius depot dog have en kedelig tendens til at forsøge at bryde ind og rasere hytten samt fortære de udlagte forsyninger af hundefoder og proviant. Nævnte forhold sker dog kun sjældent. Alle observationer af dyr som de enkelte slædehold foretager, registreres og sendes samlet til relevante samarbejdspartnere.

Som forventet har det arktiske vejrlig i perioden været omskifteligt med snestorme til vindstille og solrige dage. Der er blevet målt temperaturer ned til minus 51 grader celsius. Dele af området har i år haft en forholdsvis stor nedbørsmængde og forårets tøbrud synes at være kommet lidt senere end de foregående år.

Slædepatruljen SIRIUS overvågning og suverænitetshævdelse af Nordøstgrønland anses for at være afviklet med et flot resultat.

Informationer om SIRIUS generelt, se under menupunktet SIRIUS.