Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
17. maj 2012

Indholdsområde

 
Forsvaret på vagt 
Mens det meste af Danmark holder juleferie, er der folk på vagt i Forsvaret. De sørger for, at vi andre trygt kan holde fri.
Miljøskibene er klar til at rykke ud til mulige olieforureninger - også i den søde juletid.
Mens det meste af Danmark holder juleferie, er der folk på vagt i Forsvaret. De sørger for, at vi andre trygt kan holde fri.
27-12-2007 - kl. 10:00

Af Karen Dahlin

Næsten 200 mennesker i Forsvaret kan ikke holde juleferie. For man ved aldrig, hvornår der sker en olieforurening, eller om der skal evakueres et besætningsmedlem fra et skib på søen.

- Vi har altid et beredskab klar. Det foretager blandt andet suverænitetshævdelse, søredninger, patienttransporter og ser efter olieforurening, siger orlogskaptajn Peter Dannerfjord fra den nationale operationssektion.

Mange af de mennesker, der er på vagt i beredskabet, skal være parate indenfor få timer. De to F-16 fly er for eksempel klar til at gå i luften indenfor ti minutters varsel, hvis Danmarks luftrum skulle blive krænket. Juleaften måtte de to danske F-16 fly da også i luften for at følge russiske bombefly, der nærmede sig dansk luftrum.

Sneberedskab
Skulle sneen vælte ned over landet, er beredskabet også klar til at håndtere den situation.

- Vi har pansrede mandskabsvogne, der kan sættes ind, hvis det er sådan, at ambulancerne ikke kan nå frem, siger Peter Dannerfjord.
Isbryderne er også rede til at bane vej for skibstrafikken, hvis vi bliver ramt af en hård isvinter.

Der er også miljøskibe, ammunitionsrydningshold og en Fennec-helikopter på vagt i det beredskab, som sørger for, at danskerne kan holde en tryg juleferie.

Kilde: Forsvarskommandoen