Onsdag d. 13. juni 2007 en fantastisk dag på havet, allerede fra tidlig morgen er vejret utroligt, solen står højt på himlen og giver genskær på det blanke hav der er fyldt af isflager.
Dette var planlagt som en travl dag, da vi skulle på fiskeriinspektion på tre trawlere.
Mens inspektionsholdet er ved at blive afhentet fra en trawler observeres der isbjørnespor på nogle isflager, efter dette går snakken på broen om hvor fedt det kunne være at se en isbjørn. Dagen går stille og roligt med fiskeriinspektioner, snakken om det gode vejr, og om vi skulle finde en isbjørn ville ingen ende tage på broen.
Klokken 2015 på Pos 67o24´0 N – 057o15´8 W skete det vi alle havde snakket om. Næstkommanderende siger med rolig stemme at det, der er på den isflage 20 grader til bagbord kunne da godt ligne en isbjørn, udkiggen tager sin kikkert og bekræfter at det er det. En hurtig prajning fortæller at en isbjørn er blevet observeret, og sekunder senere er hele besætningen samlet på broen.
Folk er dog lidt skeptiske i starten og tror det er en joke fordi vi det meste af dagen havde snakket om at vi skulle finde en isbjørn, og det er jo trods alt ikke noget man bare lige gør.
Men den er god nok, og det viser sig hurtigt, at ikke nok med at vi er heldige at finde en isbjørn, så finder vi en der er i gang med et festmåltid. Det viser sig at isbjørnen, for nyligt har fanget en enorm hvalros som den har fået slæbt op på en lille isflage og er godt i gang med at fylde sin mave.

Kikkerterne går på skift så alle får mulighed for at se denne fantastiske oplevelse. Samtidig med at der er godt gang i kameraerne kommer vi tættere og tættere på isbjørnen.
Kort tid efter er vi nu så tæt på isbjørnen at man tydeligt kan se hvordan den ved hjælp af sine klør holder fast på den enorme hvalros og flår store stykker kød af den.
Vi kommer tættere på end vi turde håbe på, isbjørnen har travlt med at æde og bemærker os dårligt nok. Vi ligger nu en 6-7 meter fra isflagen, og tager det ene utrolige billede efter det andet, vi kan tydeligt se hvordan hele dens ansigt og poter er smurt ind i hvalrosblod.

Isbjørnen føler sig måske en smule overbegloet, og vælger derfor at trække sit bytte ned fra isflagen, for derefter at trække den lidt over hundrede meter gennem vandet til en anden isflage, som den med stort besvær får hevet hvalrossen op på.
Vi vælger nu at fortrække så isbjørnen i ro og mag kan fortære sit bytte, vi vil jo nødig være skyld i at den mister sin aftensmad.
Denne oplevelse vil nok aldrig blive glemt af besætningen ombord TULUGAQ. Der er hvert fald masser af billeder til at genopfriske hukommelsen.