15-11-2007 - kl. 15:08
Mandag den 12. november blev det første af i alt 6 stk.
nye MKII fartøjer afleveret til Forsvarets materieltjeneste.
Disse nye enheder er hvad skroget angår bygget i Sverige,
mens Faaborg værft står for udrustning og aptering.
På afleveringsdagen mødte så den kommende besætning
med henblik på instruktion og tilvænning således, at den
nye enhed kunne hjemsejles allerede dagen efter.
Besætningerne til de nye MKII enheder kommer fra
orlogskutterne, i det de nye fartøjer først og fremmest
skal indsættes i farvandsovervågningen.
Efter en hurtig og succesfuld forlægning fra det sydfynske
ankom P520 til Korsør, hvor flere installationsarbejder samt
endelig udrustning allerede er gået i gang.
Kommandohejsning og navngivning er fastsat til den 12
december i år, mens endelig operativ ibrugtagning forventes
først i det nye år.