SVANEN kommer til Frederikshavn med Frømandskorpsets hjælp.
19-04-2007 - kl. 14:04
Efter det lange vinterhi og en grundig forårsklargøring var SVANENS besætning klar med chef kaptajnløjtnant Karsten Gauger i spidsen, den første tur skulle gå fra vinterhi'et i Strandby og til Flådestationen i Frederikshavn, hvor den resterende klargøring skulle foregå.
Turen blev desværre ikke gennemført efter planen, da der ca. 4 sømil fra Flådestation Frederikshavn opstod tekniske problemer, og hjælp måtte tilkaldes i en fart. Kølevandspumpen var defekt, og videresejlads var ikke muligt for egen kraft.
Til alt held var Frømandskorpset klar med en hurtigtgående Gummibåd, og situationen blev på intet tidspunkt kritisk, men "meget irriterende" var kaptajnløjtnant Karsten Gaugers umiddelbare kommentar.