Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
De faglige organisationers besøg ved Grønlands Kommando. 
Foreningernes formænd med CH GLK og lokalformanden for HOD
Fra venstre: Jesper K. Hansen Formand for CS, Vagn Jensen Næstformand HKKF, KA Henrik B. Kudsk Chef for Grønlands Kommando, Jesper Hansen Specialkonsulent i HOD samt OK Michael Bager Lokalformand for HOD.
Grønlands Kommando har i perioden 31. januar til 3. februar haft besøg af repræsentanter fra de faglige organisationer: Hovedorganisationen af Officerer (HOD), Centralforeningen for Stampersonel (CS) samt Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF).

03-02-2011 - kl. 18:23
De tre repræsentanter fra henholdsvis HOD, CS og HKKF ankom til Grønnedal mandag den 31. januar 2011, hvor de blev modtaget og indkvarteret. Tirsdag morgen deltog repræsentanterne i den daglige morgenbriefing, hvorefter Chefen for Grønlands Kommando gav gæsterne en generel briefing om Grønlands Kommandos virke. Efterfølgende var der mulighed for at stille spørgsmål til briefingen - og interessen for udviklingen i Arktis var stor, så drøftelserne fortsatte indtil frokost.
Lokalformænd og repræsentanter fra de forskellige forbund var herefter inviteret til frokost i officersklubben, og om eftermiddagen blev der indledt møder mellem de respektive organisationer og lokalformændene. Tirsdag aften blev der afholdt hyggelig middag med repræsentanterne fra de faglige organisationer.  
Onsdag blev atter en mødedag mellem repræsentanterne og lokalformændene - der blev afsluttet med et samlet stormøde onsdag eftermiddag.

Efter tre dages ophold, med mange drøftelser og møder, afsejlede repræsentanterne torsdag formiddag mod Nuuk med Inspektionsfartøjet EJNAR MIKKELSEN.