Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
Søopmålingen Grønland har nu afsluttet opmålingssæsonen i 2010. 
BIRKHOLM
Søopmålingen i Grønland afslutter årets sæson med deres to enheder SKA-12 og BIRKHOLM. SKA-12 opbevares i Grønnedal vinteren over, og BIRKHOLM forlægger til Danmark.
07-09-2010 - kl. 17:01

Søopmålingen Grønland har nu afsluttet opmålingssæsonen i 2010.

Søopmålingen Grønland har i 2010 bestået af opmålingsskibene BIRKHOLM og SKA-12.

I starten af sæsonen blev der målt op i området ud for Tovqussaq og herefter i den nordlige del af Atammik-ruten.
Da disse opgaver var afsluttet blev den indre del af Godthåbsfjorden kortlagt, før Søopmålingen Grønland begav sig mod indenskærsruten ved Tre Brødre og efterfølgende indenskærskomplekset ved Fiskenæsset.

I starten af august sejlede Søopmålingen Grønland sydover for at gennemføre opmåling af "bagvejene" ind til Qaqortoq, nemlig indenskærsruterne ved Kangeq samt Igalikofjorden. Slutteligt blev indenskærsruten vest for Frederiksdal samt hele Prins Christian Sund målt op.

I starten af september returnerede BIRKHOLM og SKA-12 til Flådestation Grønnedal for afrigning efter årets opmålingssæson. SKA-12 blev som vanligt taget på land, mens BIRKHOLM blev klargjort til sejlads til Danmark, hvor BIRKHOLM skal gennemgå et større værfteftersyn i efteråret.

BIRKHOLM følges med inspektionskutteren TULUGAQ til Danmark via Reykjavik og Torshavn.