Sidste nyt fra chefen

Vi fik langt om længe fundet et sted at komme i havn til juledagene. Det blev i den meget hyggelige by, Fuglefjord, som vi så ofte er sejlet forbi. Vi var ikke klar over, at havnen var blevet uddybet, så vi nu kunne ligge der. Til gengæld viste det sig, at vi fik en meget fin velkomst og ærespladsen i havnen. Vi gjorde alle en stor indsats for, at vi kunne tage os flotte ud midt i byen, med lys over toppene, julemænd med blinkende lys osv.

Alle gjorde ligeledes en stor indsats med at få dækket op til den store julefest i hangaren. Vi havde fløjet helikopteren til Vagar, så der var plads til, at hele besætningen sammen kunne fejre juleaften. Selve juleaftensdag modtog vi også et par visitter. Dels fra den stedlige orlogspræst Meinhard Bjartalíð, og senere også fra chefen for Færøernes Kommando, kommandør Per Starklint. Begge kom med de bedste juleønsker til os, og det er jo dejligt at mærke, at der er nogen der tænker på os, der ikke kan være sammen med familien ved en sådan lejlighed.

Alt var arrangeret, så vi så vidt muligt kunne fejre en lige så traditionel jul, som hjemme i Danmark. Kabyssen havde også sikret at såvel gæs, ænder og flæskesteg som ris a la mande var anrettet helt efter traditionerne. Det blev da også en rigtig hyggelig juleaften, selv om man godt kunne mærke, at der var mange, der også sendt en tanke hjem til familien i Danmark. Senere på aftenen kunne man også se mange mobiltelefoner i brug overalt på skibet.

Julefrokosten var også helt efter traditionerne, men heldigvis havde vi fået indlagt lidt idræt i programmet, inden vi atter satte os ved endnu et overdådigt bord. 2. juledag vinkede vi farvel til den hyggelige by, Fuglefjord, som vi helt sikkert vil besøge igen ved senere lejligheder.
Efter nogle dage på havet satte vi så kursen mod Edinburgh, hvor vi havde fået lov til at ligge et par dage omkring nytår. Det blev et rigtig dejligt besøg. Alle fik mulighed for at se lidt af det meget store nytårsarrangement, der gennemføres hvert år i Edinburgh. Desuden var der nogle, der var så heldige, at de fik besøg af deres kære hjemmefra under dette ophold.

Selve nytårsfesten holdt alle dog ombord, og det blev en rigtig dejlig aften, hvor alle samledes på broen til et glas champagne kl. 2400. Her kunne vi også få et glimt af fyrværkeriet ved Edinburgh Castle. Det var en rigtig hyggelig aften, og jeg betragter aftenen som endnu et bevis på, at vi har formået at fastholde det ”Happy Ship”, vi hele tiden stræber efter at fastholde. Og endnu en gang gav det kabyssen mulighed for at bevise, at de også kan levere den store gallamiddag.

Selv havde jeg og 4 andre officerer også fornøjelsen af at deltage i den danske generalkonsuls nytårs cocktailparty – en rigtig hyggelig eftermiddag.

Opholdet i Edinburgh var i høj grad påskønnet, ikke mindst da nytåret på dette vintertogt kom til at ligge midt i togtet. Nytårsfesten var således med til lette lidt på den lidt tunge stemning, der kan opstå, når der er langt igen af et vintertogt med mørke og korte dage og meget blæsevejr. Efter nytåret var det lettere at se enden på togtet. Den smidighed, som Færøernes Kommando udviste, i forhold til at de stramme restriktioner på udlandsbesøg, blev i høj grad påskønnet af besætningen.

Tilbage på patruljetjenesten i Færøernes fiskerizone, var vi så uheldige, at smøringen af roret svigtede, hvorfor vi måtte finde en dok, hvor vi kunne komme op og få pillet roret ud, og få det repareret i nødvendigt omfang. Så i øjeblikket ligger vi og venter på at vinden aftager, så vi kan komme ind i dokken på Ørskov Skibsværft. Også i Danmark kan vinden være en faktor vi må regne med. Vi håber ikke, vi skal lige alt for længe i dok, vi vil helst tilbage til Færøerne for at afslutte togtet på ordentlig vis.

Med venlig hilsen
POUL-ERIK LARSEN
CH HVBJ (A)

Orkan over Færøerne
På de allersidste dage på vores togt nåede vi også at opleve et stormvejr ud over det sædvanlige. Ifølge nyhederne var det den værste orkan i 30 år, der den 31. januar ramte Færøerne, med strømafbrydelser og væltede huse mv. til følge. Det bedste sted at opholde sig var nok på HVIDBJØRNEN. Vi lagde os ned syd for øen Vagar og holdt gående i læ af øen. Blæsten slap vi ikke for – vi målte op til 44 m/s, og det svarer til en rimelig kraftig orkan – og nogle gange krængede vi op til 15 grader over bare af vindens tryk, men der var ikke nogen særlig sø, fordi vi lå i læ af øerne. Det var dog stadigvæk en voldsom oplevelse, og jeg tror, der er mange af os, som ikke har oplevet så kraftig vind før. Men skibet klarede det meget fint, og bortset fra et enkelt dæksel, og nogle trevlede flag, led skibet ikke nogen skade, og det er jo en betryggende erfaring at have med sig på de kommende togter. Det er et rigtigt godt bygget og sikkert skib vi sejler rundt med heroppe.

Chefen

Kabyssen
Et juleeventyr
Og det skete i de dage i december at julen kom til HVIDBJØRNEN.
I kabyssen betød det produktion af diverse julesul.
I løbet af julemåneden lavede vi æbleskiver til bingoaften samt konfektaften, hvor alle kunne komme og svine med marcipan og nougat. Og selvfølgelig blev det til dage med risengrød, grønlangkål og andre af julens ”specialiteter”.

Hele "familien" samlet til julemiddag i  hangaren

Juledagene oprandt, og der blev travlhed, nu skulle der gøres klar til den store julemiddag med and, gås, steg, hjemmelavet rødkål, brunede kartofler og en dejlig sovs! Middagen blev holdt i hangaren, hvor hele besætningen var samlet. Den skulle jo selvfølgelig afsluttes med Ris â la mande.

Her knækkede filmen helt. Der var 5 mandelgaver og 13 mandler. Selvom at jeg selv, overvåget af 398 Sune, lagde de 5 mandler i, lykkedes det alligevel, igen, for 196 Morten at få det ødelagt med flere mandler (Julen 2005 Red.).

Efter en del diskussion og votéren, lykkedes det alligevel, med NK som dommer, mandelhaverne at bilægge striden og få afgjort, hvem der skulle have gaverne.  Det blev en anderledes juleaften, men dog en meget hyggelig af slagsen i ”familiens” selskab.

1. juledag stod den på julefrokost med alle klassikerne, postej med bacon, fiskefilet, sild, medister, hamburgerryg og farmor Bjørns hjemmelavede sennep. Efter al denne dejlige mad og de ekstra kilo, det medførte, blev der afholdt et værdigt pakkespil, til stor morskab for alle. Efter disse hektiske dage var det helt rart, da NK prajede på post for manøvrererulle 2. juledag, og vi endnu engang kom på suppen. Så blev der lidt ro og almindelig hverdag, inden det gik løs med nytårsaften i Edinburgh, men det er en helt anden historie.

Glædelig jul og godt nytår fra kabyssen
297 Hans Martin H. Pedersen

Nytår I Edinburgh:
2. Juledag var HVIDBJØRNENs besætning fyldt til bristepunktet med den storslåede julemad, kabyssen havde serveret for os gennem julen. Nu måtte der sker noget. Derfor besluttede vi os for at afgå Fuglefjord og sejle først på en kort patrulje, for derefter at vende stævnen mod syd og sejle til Edinburgh.

Man må jo klæde sig som de lokale

I Edinburgh har man en stor traditionel nytårsgadefest, kaldet Hogmanay. Det der fejres er ironisk nok sejren og afbrændingen af en stor dansk vikingeflåde. Derfor er det jo ganske naturligt, at vi sender et dansk krigsskib derover for at vise, at vi vikinger ikke bærer nag.

Efter at have sejlet ned gennem oliefelter og svagt anet den barske skotske kystlinie om styrbord lykkedes det os at nå Firth of Forth, hvor vi meget tidligt (og her mener vi meget tidligt!) om morgenen den 30. december tog lodsen ombord og fortsatte det sidste stykke vej ind mod Leith Harbour, som er Edinburghs havneby. Første stop var slusen ind, og derefter gennem havnen til vores plads.

Inde i havnen så vi vores ven VIGILANT fra den skotske fiskerikontrol og dens søsterskib. Der er nok stadig nogle, der husker vores jagt på den franske fisker BRUIX, hvor VIGILANT overtog eskorteringen af BRUIX, da denne sejlede ind på britisk territorialfarvand. Rundt omkring på skibet hørtes nu talrige historier om jagten.

Efter at vi havde klappet kaj og rigget alt til til nytårsaften blev der givet ”spadseretilladelse for vagt- og arbejdsfrit personel” Så strømmede folk fra borde og væltede af sted, nogle over i det nærliggende shoppingcenter, Ocean Terminal, andre op i selve Edinburgh by. Jeg selv havde vagt og blev derfor tilbage på skibet.

Den 31. gik kokkene i gang med den helt store nytårsmenu bestående af kongekrabber og springbuk. Imens kokkene endnu engang knoklede, tog det vagtfrie personel igen på sight-seeing i Leith og Edinburgh.

Det utrolig flotte Edinborgh Castle

Det skal siges, at Edinburgh er en fantastisk smuk by at bevæge sig rundt i. Der er utrolig mange seværdigheder, men prikken over i´et må jo være Edinburgh Castle, der fra sin klippe i midten af centrum våger over byen. Selve slottet indeholder en stor række museer, der fortæller om slottet og om skotsk militærhistorie. Der er bl.a. et stort memorial museum, hvor alle de skotske soldater, der er blevet dræbt i de forskellige krige, bliver mindet. De skotske kronjuveler er også udstillet på slottet.

For at påvise den berømte skotske nærighed, kan det fortælles, at man oppe fra slottet hver dag kl. 1300 affyrer den berømte ”One O´Clock Gun”. Grunden til, at man affyrer den kl. 1300 (eller 1 PM), er, at så behøver man kun at affyre et skud i stedet for 12, hvis man gjorde det til middag.

Klokken 1800 var hele besætningen samlet ombord igen. Denne gang i pænt tøj, for de flestes vedkommende. Kokkene kom ind og fortalte lidt om maden, og derefter satte vi med vand i mundvigene tænderne i det delikate måltid. Traditionen tro var der festligt dækket op. Og lidt nytårssjov lå der også til fri afbenyttelse.

Efter at have spist os godt mætte, begyndte vi at trække ind i Baren for at fortsætte festen. Inden da havde alle dog fået muligheden for at få kaffe avec. Klokken 2400 samledes hele besætningen på broen til kransekage, champagne, cigarer og en halv tale fra NK (denne blev afbrudt af tågehornet, da kl. blev 2400), Med tågehornet tudende så vi alle det betagende fyrværkerishow inde fra Edinburgh Castle. Efter at have ønsket tillykke til hinanden begyndte folk at trække stille og roligt nedenunder igen for at fortsætte festen. Nogle tog ind til byen og tog del i festelighederne der, andre blev ombord og hyggede sig der.

Den 1. januar skulle trods gårsdagens og nattens festeligheder ikke bare ligge ubenyttet hen, så folk trak endnu engang ind til byen for at gå på sightseeing og shopping og selvfølgelig også benytte sig af det tivoli, der var i byen.

Endelig efter at have afleveret de værnepligtige i lufthavnen, kastede vi endnu engang trosserne og sejlede atter nordpå for at komme tilbage på arbejdet.

Anders T. Bjørn
MOKS KI

Kadetter på Hvidbjørnen.
”Bagbord til 1-6-8!” lyder det fra vagtchefeleven. Lille pause: ”du mener styrbord til 1-6-8!” lyder det spørgende fra rorgængeren. Længere pause ”arghhhh, den anden bagbord” lyder det mumlende fra vagtchefeleven. ”Rettelse – styrbord til 1-6-8!” lyder det højt og klart fra vagtchefeleven.

Hvis nogle af jer skulle have overhørt denne eller en tilsvarende ordveksling rundt omkring på skibet, har det nok været en af de tre kadetter, I er stødt på. Denne lille ordveksling viser utroligt godt den ånd, vi som vagtchefelever er blevet modtaget med på hele skibet. En ånd, hvori vi har kunnet stille næsten alle de dumme spørgsmål, vi måtte have. Et miljø, hvor alle fra besætningen har gjort deres til, at vi skulle få så meget ud af toget som muligt.

Når I tager hjem om en lille uges tid, vil vi tre kadetter gerne sige tak for en god og lærerig måneds sejlads og dokning sammen med HVIDBJØRNENs A-besætning. Vi håber, at den næste måned sammen med B-besætningen bliver lige så god som denne måneds togt. Vi tror dog, det bliver svært for B-besætningen at leve op til jeres høje standard.

For øvrigt, chef, jeg ved godt, at det helt korrekt hedder ”styrbord støt på 1-6-8!” 

Af Løjtnant Jens Agerholm.

Et strejf af den kolde krig part II
Efter et kort ophold i Danmark føltes vejen til Færøerne i forvejen lang. Men da vi nærlæste vejrmeldingen, kom den til at føles endnu værre, for den var alt andet end opmuntrende. Rent faktisk kunne man kalde den dybt nedslående. Men af sted skulle vi jo, back to work, som man siger.

Endelig lykkedes det os at finde den  russiske flådestyrke. Her er det deres  hangarskib set via det infrarøde  kamera

Så en sen eftermiddag lykkedes det for LOPO i SOK at kæmpe sig gennem storm og blæst og via telefonen meddele os, at vores venner, den russiske flådestyrke fra tidligere på togtet, var på vej tilbage igen. Denne gang havde vi hverken egen helikopter eller flyvevåbnet til hjælp.

Det skulle ikke være nogen hindring for os, så derfor ændrede vi kursen og blev enige om, at denne gang skulle vi nok nå at se dem.
Efter at vi havde indpasseret den færøske fiskerizone i øst opdagede vi russerne i vest. Vi satte kursen direkte mod dem og efter en lille radiosludder om, hvem der var hvem, lagde vi os bag dem og fulgte efter dem gennem territoriet.

Desværre var det mørkt, så man kunne kun se nogle skibslys med det blotte øje, men så tændte vi bare vores infrarøde kamera. Det skal siges, at det var et imponerende syn at se et kæmpe hangarskib dukke op på skærmen.

Efter at alle russerne var ude af det færøske fiskeriterritorium igen, satte vi kursen op mod øerne for at se, om der var sket noget nyt, mens vi havde været hjemme.

Anders T. Bjørn
MOKS KI

Tillykke med fødselsdagen.
03 jan 177 MSPC Flemming Mortensen, 46 år
13 jan KUB SG Stefan A. Erichsen, 27 år
23 jan TEK 2 SG Teddy Hansen, 40 år
27 jan TEK 1 OS Johnny Roger Pedersen, 53 år
29 jan 278 MOKS Erik Bergman, 28 år

Indtil næste gang.
Dette var så vores andet, lidt forsinkede, og sidste nyhedsbrev for denne tur. Den 4. februar vender vi næsen hjemad. Det har endnu engang været et skønt togt, fyldt med overraskelser. Vi vender frygteligt tilbage igen den 4. april, endnu engang til Færøerne.

Rundt om i skibet flyder rygterne allerede om, hvorvidt vi skal til Grønland og måske igen til Skotland. På et tidspunkt lød meldingen, at vi skulle til Afrika, men den tørn tog THETIS dog selv. Men en ting er sikker, og det er, at Nordlyset troligt skal fortælle om nyt fra HVIDBJØRNENs A-besætning på næste tur.

Med venlig hilsen
Redaktionen.