Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
Inspektionsskibet THETIS har nu overtaget opgaven med at ledsage World Food Programme's nødhjælpskib MV Victoria til Somalia. 
Lørdag den 2. februar overtog inspektionsskibet THETIS beskyttelsesopgaven af det indchartrede World Food Programme (WFP) fragtskib MV Victoria.
04-02-2008 - kl. 13:32

THETIS overtog opgaven efter den franske korvet COMMANDANT DUCUING.

Overdragelsen blev fejret den 2. februar kl. 1030 i Mombasa havn med en overdragelsesceremoni, hvor den danske ambassadør i Kenya bød velkommen.

Herefter holdt den danske udviklingsminister og den franske ambassadør i Kenya tale. Talerækken blev afsluttet af chefen for WFP i området, der takkede de to nationer for deres bidrag. Afslutningsvis bød chefen for THETIS alle deltagerne på forfriskninger på skibets helikopterdæk. Gæsterne blev herefter vist rundt i skibet, og arrangementet blev afsluttet med en let frokost ombord.

Blandt gæsterne var blandt andet også flere ambassadører, chefen for den Kenyanske flåde, chefen for AMISON forbindelseskontor i Nairobi, en repræsentant for Dansk Flygtningehjælp i Somalia samt repræsentanter fra den danske presse.

THETIS ankom til Mombasa den 31. januar om eftermiddagen. Skibet forlod Frederikshavn den 14. januar og har sejlet direkte ned til operationsområdet, kun afbrudt af to korte stop på Kreta og i Djibouti.

Nu har THETIS så opgaven med at ledsage WFP fragtskibe til Somalia med nødhjælpsforsyninger, og i øjeblikket ligger THETIS og afventer, at lastningen af skibet bliver afsluttet.