Kommandoskibet THETIS
Onsdag 30. januar 2008

Rejsebrev 8

Det betyder, at der er visse forholdsregler, vi må tage for at beskytte os mod sygdomme, som hersker på disse breddegrader. Derfor blev vi mandag aften kaldt sammen i cafeteriet, hvor skibets doktor holdt en god og grundig briefing i, hvilke sygdomme, der er på banen her, og hvordan vi skal undgå dem. Det er jo bedre at forebygge end helbrede, som det gamle ord siger.

Efter briefingen kunne vi opleve, hvordan vi med lysgranater kan oplyse himlen omkring THETIS. Natten her er begsort, og der kan opstå en natlig situation, hvor det er vigtigt, at vi gør opmærksom på vores tilstedeværelse.

Tirsdag blev igen en varm dag. Ja, det behøver snart ikke at blive nævnt, for sådan er vejret bare her. Det skal nok blive sagt, hvis der sker ændringer. Ud over vedligeholdelsesarbejder, så blev tirsdagen en dag, hvor der blev skudt rigtig meget med de forskellige våbentyper, vi har om bord, blandt andet med let maskingevær (LMG) og tungt maskingevær (TMG). Det at bruge et våben korrekt og med præcision er en øvelsessag, derfor skal man have våbnene i hånden ret jævnligt.

Tirsdag eftermiddag bød også på en stor boardingøvelse. Begge gummibåde, både skibets og frømandskorpsets, var i søen og i aktion. For øvelse var THETIS et fremmed skib, som måske havde nogle uheldige elementer om bord. Det måtte det samlede boardinghold lige se på.

Nogle i besætningen spillede the bad guys. Dem skulle boardingholdet undersøge for våben. Der er nogle helt bestemte procedurer, der skal iagttages i den forbindelse. Det blev til en god og indholdsrig øvelse.

For dem, som ikke overværede doktorens briefing mandag aften, holdt hun den igen tirsdag aften. Sluttelig var der aftenskydning med pistol. Man skal ogse kunne bruge et våben i mørke.

I dag, onsdag, begyndte vi med skydning igen med forskellige våbentyper, og efter frokost var der sniperskydning (Sniper= snigskytte). Salutkanonen blev afprøvet. Ligesom lysgranaterne er den et middel, vi kan bruge til at fortælle omverdenen, at her er vi.

Vi mødte den franske fregat COMMANDANT DUCUING. Vi må formode, at besætningen på det franske skib var glade for at se os, for det er dem, vi skal afløse, så opgaven for World Food Programme fortsat kan blive udført.

Det var præstens fødselsdag. Frømændenes gave til ham var en tur i suppen - vandet med en efterfølgende sejlads i deres gummibed, som han blev taget op i.

En gang til for Prins Knud, som man siger. De to gummibede og det samlede boardinghold var igen i aktion med en lignende øvelse som dagen før. Gentagelsen fremmer altid indlæringen, det er et godt pædagogisk princip.

Kl. 19,00 krydsede vi ækvator. I det sidste røde lys fra den nedgående sol samledes rigtig mange af os på helo-dækket for sammen at opleve, at nu sejlede vi ind på den sydlige halvkugle.

Fredag 1. februar 2008
Rejsebrev 9

Så befandt vi os på den sydlige halvkugle. Vi stod lidt på dækket efter at have krydset ækvator, mens den sorte nat sænkede sig over os. På nattehimlen tandtes millioner af stjerner. Mange af dem kunne vi sætte navn på, kun var Karlsvognen ikke mere at se.

Da vi passerede den franske fregat COMMANDANT DUCUING fik vi vores taktiske officer (TAO) om bord igen. Han har været et par uger på det franske skib, for at opleve, hvordan de løste den opgave, som vi nu skal overtage og køre videre. TAO havde rigtig meget at fortælle om sine oplevelser. Det er erfaringer, som vi om bord pe THETIS kan blive kloge af.

Torsdag formiddag gik med rengøring i skibet og med at vaske skibet ned. Så længe vi ligger på havet, sætter der sig salt alle vegne på skibet, og det er rigtig godt at få det fjernet. Salt skaber nemlig rust, og det er mere besværligt at fjerne end saltet.

Nu var der land i sigte. Spændte kiggede vi ind mod Afrikas kyst. Hvad mon der venter os af oplevelser der?

Ved middagstid torsdag gik vi ind i havnen i Mombasa, Østafrikas vigtigste havneby og porten til Kenya. Mombasa viste sig at være en dampende varm by. Den ligger på en koralklippeø mellem to laguner. Nord og syd for byen kunne vi fra skibet se fine hvide sandstrande.

Byen har en ældgammel historie. Araberne kom her i den tidlige middelalder, portugiserne i 1400 tallet og i nyere tid englænderne. Alle disse fremmede folk har skiftevis haft magten over lokalbefolkningen. Det betyder, at både islam og kristendommen er markant til stede i Mombasa. I dag er Mombasa en moderne by med ca. en halv million indbyggere.

Når vi går i havn kan vi ikke bare fare ud af skibet, når landgangen er sat. Der er tusind ting at ordne, inden det kan komme så vidt. F.eks. kommer skibsagenten og taler med vores teknikofficer (TKO), om hvad vi mangler. De ting er det så agentens opgave at skaffe os. TKO har løbende bestilt ting og sager hos agenten. Nu skal det aftales, hvornår og hvordan de skal leveres til skibet. Vi skal proviantere.

Der kommer folk, som har tilbud på velfærdsture for besætningen, mens vi ligger i havn. Vores forbindelsesofficer kommer om bord, og meget mere sker der. Der er lige så meget liv i skibet som i en myretue, man har rodet op i med en pind.

Først torsdag aften får vagtfri personel mulighed for at gå en tur i Mombasa og dermed få et første indtryk af denne for os meget fremmedartede by.

Torsdag aften lagde COMMANDANT DUCUING til ved samme kaj som os. Straks kom der nogle fra den franske besftning på besøg hos os.
Ogse i dag fredag var der meget arbejde at gøre i skibet. Rengøring og nedvaskning fortsatte og det store solsejl blev rejst over helo-dækket. Det er ikke som at rejse et almindeligt telt. Det kæfver mange mands råstyrke at få rejst det kæmpe solsejl. Samtidig gik der mange gæster ind og ud af skibet. Vi fik bl.a. besøg af repræsentanter fra den kenyanske flåde.

Når vi denne fredag efterhenden bliver færdige med vores daglige arbejde, vil der igen blive givet tilladelse til at forlade skibet. Vi ved nu, at vi skal ligge nogle dage i Mombasa, hvor der vil blive mulighed for at deltage i forskellige udflugter, så vi skal nok få set en masse af Mombasa og omegn.
Besætningen på THETIS
Orlogspræsten