Kommandoskibet THETIS
Onsdag 27. februar 2008

I går lå vi stadig i Djibouti.
HVIS –
FADHIL RABI skulle blive færdig med at laste nødhjælp, så kunne vi få gang i vores næste opgave med at ledsage den til den havn, hvor den skal aflevere nødhjælpen.

Vi er glade for, at opgaven med VICTORIA blev løst godt og problemfrit, da vi først var kommet fra Mombasa. Dermed har vi været med til at sikre, at de 4.300 ton korn og majs, som VICTORIA havde i sin last, nu kan deles ud til nødlidende i Somalia. De 4.300 ton sikrer 23.500 menneskers liv i et år. Så lad os nu få den næste last af nødhjælp ud til mennesker, hvis liv afhænger af den. Det er det, vi er kommet herned for at være med til at sørge for.

Lidt dansk grafitti på havnen i Djibouti.

Når vi i de sidste par dage har fået besked fra FADHIL RABI om et afgangstidspunkt, så er det indtil nu blevet udsat. Men tirsdag morgen begyndte vi alligevel at gøre os klar til at sejle, fordi mængden af den nødhjælp, som endnu ikke var lastet, var så lille, at vi mente, at det var alvor med at komme af sted.

Nu blev der travlhed med klargøring til sejlads overalt i THETIS. Bl.a. skal maskinfolkene have besked om tidspunktet for afsejlingen to timer forinden, så maskinen kan startes op. På broen og i operationsrummet er der mange procedurer, der skal gennemgås. Alt teknisk grej skal efterprøves, om det virker og er i orden, så vi véd, at alt spiller, når vi går fra havn.

De nye Frø'er og MP'er bruger  ventetiden på at øve sejlads

Kl. 13,00, tirsdag, kunne vi gå i ”manøvrerulle”. Vi går i ”Manøvrerulle”, når vi enten sejler ind i havn eller sejler ud. Alle poster skal være bemandet på bro, i operationsrum, i kontrolrummet, på alle dæk og på hospitalet osv. Da vi var godt ude af havnen, og
”manøvrerullen” blev afblæst, kunne vi se ind mod Djibouti By, hvor det fornemme Hotel Kempinski, bygget af kinesere, dominerede på havnefronten. Snart passerede vi de små koraløer, der havde været mål for en af velfærdsturene.

Da vi var kommet ud på åbent hav, blev der slået for øvelse ”Bjærgningsrulle”. I løbet af få minutter stod vi alle iført vores personlige redningsveste ved de flåder, som vores fordelingskort fortæller os, at vi skal stå klar ved. Vi har alle et fordelingskort, der fortæller hvilke poster, vi skal møde på under de forskellige ruller, og hvilke opgaver, vi skal udføre dér. Det er vigtigt at træne bjærgningsrullen, så vi hurtigt, men uden panik, kan komme op til flåderne og være klar til at forlade skibet. Vi håber, at det aldrig bliver aktuelt, at det kommer dertil!

De nye Frø'er og MP'er bruger  ventetiden på at øve ombordklatring  på THETIS.

Vi lå nu tirsdag eftermiddag uden for 12-milegrænsen til Djibouti, så: ”FADHIL RABI, kom nu ud til os, og lad os komme af sted mod bestemmelsesstedet!”

Ventetiden udnyttede vi til at gøre os klar til opgaven. De nye folk fra Frømandskorpset og Militærpolitiet havde mange forberedelser med at gøre alt deres grej og deres våben klar.
Én ting var sikker, vi nød alle at komme på havet igen efter mange dage i havn.

I dag, onsdag, er situationen den samme som i går. Ingen FADHIL RABI. Dog i skrivende stund får vi netop besked fra FADHIL RABI, at den vil være ude hos os på havet kl. ca. 16 i eftermiddag. Der er mange ting vi kan gøre inden da. Mere om det i næste brev.
Nu er det ikke HVIS – FADHIL RABI kommer. Nu vover vi at tro på det.

Besætningen på THETIS /Orlogspræsten