Kommandoskibet THETIS
Fredag 29. februar 2008

Det er fredag formiddag. Det er en smuk dag. Næsten som en dansk junidag, når den er bedst. FADHIL RABI skal i eftermiddag ind og losse nødhjælp i Bosasso.

Det satser vi på skal gå godt, og dermed vil endnu en opgave være afsluttet for THETIS.

Men lad os begynde med begyndelsen, og den var i onsdags. Her lå vi som sagt ud for Djibouti og ventede på, at FADHIL RABI skulle komme ud til os. I ventetiden behøvede vi ikke at sidde med hænderne i skødet. Det nye hold fra Frømandskorpset (”Frøerne”) og Militærpolitiet (”MP – erne”) fik trænet noget gummibådssejlads og i den forbindelse øvet sig i at klatre på lodslejder.

Vi har fået en ny læge om bord i Djibouti. Efter frokost tog han lige en undervisningstime med sanitetspersonellet, sådan at alle vidste, hvad deres opgaver er på hospitalet under rullerne.
Samtidig fik ”Frøerne” og ”MP – erne” set deres våben efter, om de var korrekt indskudt.

Overførsel af grej til FADHIL RABI

Onsdag eftermiddag tog vi igen en tur på ”Via Dolorosa” (se rejsebrev 17). Mens man vandrer fra den ene station til den anden og hiver godt og grundigt i motionsinstrumenterne, så sveden hagler af os, er det vigtigt at drikke meget vand. Her på THETIS har vi aldeles rent vand, og så smager det godt! Det skyldes, at vi fremstiller det selv af havvand. Vi suger havvand ind i skibet gennem en slange. Det ledes gennem vores osmoseanlæg, som fjerner al saltet. Derefter kommer det ud til vandhanerne i skibet. Osmoseanlægget kan bedst lide rent havvand, så vi kan ikke producere vand i havn. Derfor er vi blevet rigtig gode til at spare på vandet i havn. Vi skal tænke på at tage korte brusebade og fylde vaskemaskinerne op. Men vi skal ikke spare på drikkevandet i denne tropevarme. På havet producerer vi så meget vand, at vi kan spare en reserve op til havneophold.

Så skete det! Ved 16 - tiden, onsdag, kom FADHIL RABI ud til os, og vi kunne sætte kurs mod Bosasso, som er første havn, hvor vi skal aflevere nødhjælp. De indledende manøvrer til at skulle ledsage skibet gik i gang. Boardingholdet sejlede over og tjekkede skibet. Første vagthold af ”Frøer” og ”MP – er” kom også over og fik oprettet deres ”base” på dækket lige bag skorstenen. Mange ting er mere komfortable på FADHIL RABI end på VICTORIA. Skibet kan levere strøm til ”basen” og ”Frøerne” og ”MP – erne” behøver ikke at medbringe eget toilet.

Vi var af sted. Og det kunne vi fejre med en god gang grillmad på helo-dækket, som vi indtog i strålerne fra den nedgående sol.
Så var vi i rutinen på havet igen. Og det bekom os alle godt. Det var et øde område, vi sejlede i; bortset fra et par DHOW – er (små, for området, karakteristiske både), der sejlede et godt stykke fra os, var der ikke meget liv på havet. Det var der til gengæld i havet. Vi så en stor flok af sværdfisk, og ofte var der ”flyvefisk i leg” foran THETIS, men vi er jo også ”der øst for Suez”.

Pirater? Ja, de holder sig langt væk fra det store grå krigsskib.
En af rutinerne er at skifte vagthold på FADHIL RABI, og det fungerer også fint med det nye vagthold.

Vi sejlede atter i ”ledsageberedskab”. Derfor var vores tunge maskingeværer (TMG – er) rigget til på dækket over hangaren, så vi forsvarsmæssigt var klar mod alle verdenshjørner. Da solen gik ned i går aftes, så ”tændtes der stjerner på himlens blå”. Hvis ikke man har sejlet på det store hav og oplevet nattehimlen, så er det svært at forestille sig mængden af stjerner, som vi kan se herude. Sådan en aften som i går, kommer man så tæt på det uendelige univers, at man næsten synes, man kan træde ud i det og tage sig en spadseretur ad ”Mælkevejen”.

Vagterne skal ud over at se efter skibe også have øje for fly. De kan være svære at se midt i stjernemylderet. Heldigvis har vagterne et fantastisk redskab, når de skal spotte skibe eller fly. Natkikkerten gør nat til dag for den, der ser i den. Når vagterne sætter den for øjnene, kan intet skjules; de får øje på alt, selv om det er sort nat.

Og så er vi tilbage ved begyndelsen af brevet. For de morgenduelige var der i dag kl. 05,45 et nyt tilbud. På helo-dækket var der smidighedsøvelser, så vi rigtig kunne få søvnen ud af kroppen og gå til en ny dag med en – ja, smidig krop.
Og lad os så komme til Bosasso.

Besætningen på THETIS
Orlogspræsten