Derefter sang vi salme nr. 749, "I østen stiger solen op", hvor vi for første gang anvendte vores nye salmebøger, en gave til Søværnet fra Det Kgl. Vajsenhus.

Så fulgte præstens oplæsning af dagens tekst:

Evangelium:
Da skaren nu så, at Jesus ikke var der og hans disciple heller ikke, gik de om bord i bådene og kom til Kapernaum og ledte efter Jesus. Og da de fandt ham på den anden side af søen, sagde de til ham: »Rabbi, hvornår er du kommet hertil?« Jesus svarede dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: I leder ikke efter mig, fordi I fik tegn at se, men fordi I fik brød at spise og blev mætte. Arbejd ikke for den mad, som forgår, men for den mad, som består til evigt liv, den som Menneskesønnen vil give jer; for ham har Faderen, Gud selv, sat sit segl på.« Så sagde de til ham: »Hvad skal vi gøre, for at vi kan gøre Guds gerninger?« Jesus svarede dem: »Guds gerning er den, at I tror på ham, han har udsendt.«Da sagde de til ham: »Hvilket tegn gør du, så vi kan se det og tro dig? Hvad kan du gøre? Vore fædre spiste manna i ørkenen, som der står skrevet: ›Brød fra himlen gav han dem at spise.‹ « Jesus sagde så til dem: »Sandelig, sandelig siger jeg jer: Moses gav jer ikke brødet fra himlen, men min fader giver jer brødet fra himlen, det sande brød. For Guds brød er det, der kommer ned fra himlen og giver liv til verden.« De sagde til ham: »Herre, giv os altid det brød!« Jesus sagde til dem: »Jeg er livets brød. Den, der kommer til mig, skal ikke sulte, og den, der tror på mig, skal aldrig tørste.
(Joh. 6,24-35)

Efter trosbekendelsen fulgte præstens prædiken, hvor han tog udgangspunkt i brødet og bl.a. referede til den lange ørkenvandring. En ørken hvis lige vi netop havde oplevet i det golde landskab i Djibouti.

Så læste præsten bøn:

”Almægtige Gud!
Du, som har skabt og regerer over himmel og jord og hav og alt, hvad det rummer af mangfoldighed, Vi takker dig, fordi du indtil i dag har skærmet THETIS og os, der er her om bord.
Vi beder dig, hold din skærmende hånd over THETIS og dens besætning nu og til alle tider. Lad altid din velsignelse og nåde følge den og dens besætning, hvor den end færdes på verdenshavene.
Bevar os mod storm og uvejr - alt ondt og alle farer.
Vi betror os med liv og velfærd, skib og gods i dine hænder.
Send dine hellige engle til at værne os, som er på havet.
Hold din beskærmende hånd over vores familier og kære derhjemme. Trøst og styrk du dem med din store nåde.
Hold os alle faste i troen på dit ægte og menneskelige ord og gennem dét dit løfte til os, om at du vil være med os alle dage indtil verdens ende.
Vær med din nådige hjælp hos alle dem, der lider under anfægtelser, og stå os alle bi i fristelsens time.
Velsign og bevar din hellige, almindelige kirke og os i den. Velsign og bevar dine hellige sakramenter, og lad dit ord have frit løb iblandt os, for at dit rige med retfærdighed og fred og glæde i Helligånden må udbredes og voksne, og nådens lys må skinne for alle dem, der sidder i mørke og dødens skygge.
Hold din beskærmende hånd over vores folk og fædreland og al dets øvrighed, over hærens, flyvevåbenets og flådens mandskab, hvor det end gør tjeneste i ind- og udland.
Velsign og bevar vores dronning, prinsen, kronprinsparret og hele det kongelige hus. Giv dem og alle nåde, fred og velsignelse og efter et kristeligt liv den evige sandhed."

De fine nye salmebøger

Vi sang samle nr. 15: "Op al den ting som Gud har gjort".
Og derefter fulgte der en nadver. Den første nadver ombord på THETIS i mange år.

Efter "Fader Vor" og velsignelse sang vi salme nr. 401: "Guds ord det er vort arvegods".
Hvorefter hele menigheden rejste sig.
Chefen ønskede Gud Bevare Dronningen, og menigheden gentog.

Så var gudstjenesten færdig, og præsten, Eigil var vært ved en sodavand.