Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
Royalt visit på HDMS VÆDDEREN 
H.K.H. Kronprins Frederik modtages på VÆDDEREN
H.K.H. Kronprins Frederik modtages på VÆDDEREN
Onsdag den 7. maj 2008 afholdt inspektionsskibet VÆDDEREN reception i Reykjavik i anledningen af det danske kronprinsepars officielle besøg i Island.
22-05-2008 - kl. 13:24

Begivenheden på VÆDDEREN var dog uofficiel.

Festlighederne løb af stablen på VÆDDERENs store indendørs fortøjningsdæk imellem vandrør, pullerter og ikke mindst fortøjningstrosser. Så den maritime stemning var bestemt til at få øje på.

Kabyssen havde med vanlig elegance trakteret med frikadeller, pindemadder, kartoffelsalat, blæksprutteringe mm., og den danske ambassade havde spædet til med alskens drikkevarer. Der bliver naturligvis ikke sparet på noget, når VÆDDEREN inviterer til komsammen.

Foruden 20 søfolk fra VÆDDERENs knap 60 mand store besætning, var der også inviteret flere lokale ”spidser”. Gæstelisten omfattede blandt andre direktøren for den islandske kystvagt med frue, den danske ambassadør med frue, øvrige nordiske ambassadører samt den første kvindelige præsident på Island, Vigdís Finnbogadóttir. Herudover var der et stort antal erhvervsforbindelser.

 

 Kronprinsparret forlader VÆDDEREN
 Kronprinsparret forlader VÆDDEREN
Men æresgæsterne var selvfølgelig H.K.H. Kronprins Frederik og H.K.H. Kronprinsesse Mary. Parret ankom omkring kl. 18.30. Når de kongelige besøger danske orlogsskibe, har de krav på at få en såkaldt skansevagt. Og denne gang var ingen undtagelse.

Kronprinsen inspicerede de 8 værnepligtige, som var blevet stillet op på række, i retstilling og geværerne pegende fremad. De var under ledelse af VÆDDERENs våbenofficer, som på denne måde bød kronprinseparret velkommen.

De kongelige lod til at nyde skibets gæstfrihed. De tog for sig af den gode mad og fik sig en snak med gæsterne. Da klokken nærmede sig 19.30 forlod æresgæsterne inspektionsskibet. Parret havde et travlt program i forbindelse med besøget i Island og tiden var knap. VÆDDEREN var derfor meget beærede over det kongelige besøg.

 

 Kronprinsparret forlader VÆDDEREN
Der blev hurtigt ryddet op efter en vellykket reception og snart lignede det store fordæk atter sig selv. VÆDDEREN kunne herefter fortsætte sin daglige gang og gøre det, skibet gør bedst: Inspicere de grønlandske farvande for ulovligt fiskeri og vise det danske flag i nordatlanten og det arktiske område.

MELIS
VÆDDERENs journalistiske medarbejder