Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
GUNNAR THORSON beretter om Miljøskibenes boardinghold - Det Mobile Miljøberedskab 
Skibet der skal undersøges
Onsdag den 14. maj 2008 kl. kvart over et om eftermiddagen blev GUNNAR THORSONs vagthold i København ringet op af MAS-vagten (Maritime Assistance Service) i SOK.
09-06-2008 - kl. 13:55

Et miljøfly havde ved middagstid observeret et olieudslip øst for Skagen og et hollandsk RO/RO skib var mistænkt. Inden klokken blev halv fire, var fire mand fra GUNNAR THORSON ombord på det hollandske skib ud for Skagen – i gang med at tage olieprøver.

Det Mobile Miljøberedskab (MMB), som aktiveres af SOK i forbindelse med olieforurening, varetages af personel fra division 16 og 17 i henholdsvis København og Korsør. Hele året rundt er en officer og to mellemledere eller marinespecialister på 2 timers varsel såvel fra land som til søs.

I dette, som i mange andre tilfælde, var det vigtigt at komme hurtigt ombord på det mistænkte skib, inden det havde forladt dansk farvand. Det hollandske RO/RO skib var ankret op ud for Skagen for at bunkre brændstof - deres næste stop var USA.

 

 ABSALON's Helikopter i luften
Tungt pakket med fire miljøfolk og deres medbragte prøveflasker, kamera, computer og kedeldragter mm. lettede en af søværnets Lynx helikoptere – venligt udlånt af ABSALON  - fra Holmen med kurs mod Skagen. Med hjælp fra Skagen Redningsstation blev MMB-holdet sammen med to politimænd fra henholdsvis Frederikshavn og Ålborg sejlet ud til det hollandske RO/RO skib.

Efter en lille snak med skibschefen, om bl.a. det juridiske i situationen, gik MMB-holdet henholdsvis på broen og i maskinen. På broen samlede lederen af MMB-holdet dokumentation for bl.a. sejladsplanlægningen, føring af kursbog og skibsjournal samt relevante skibspapirer og tilladelser. I maskinen blev bl.a. olie- og maskinjournal gennemgået og der blev taget prøver fra tankene.

 

 ABSALON's Helikopter
MMB-holdet fungerer som SOKs øjne og ører, og derfor holder lederen af MMB-holdet hele tiden telefonisk kontakt til MAS-vagten. Man kan ofte rimeligt hurtigt få et overblik over skibets bevægelser, dets driftmæssige stand og de operationer der er udført indenfor de sidste timer eller dage. Hvis det har været muligt at tage en olieprøve fra forureningsområdet, kan man senere sammenligne disse med olieprøverne fra tankene, og derved juridisk binde det pågældende skib op på forureningen.
 
Det hollandske skib var knapt et år gammelt og i meget fin stand, og da den fornødne dokumentation var indsamlet blev MMB-holdet sejlet ind til Skagen igen, og landede kl. 22:30 samme aften på Holmen i København efter en velkoordineret og effektiv eftermiddag.