Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
Rejsebrev HOLD II, SVANEN & THYRA nr.1 
EMILIE ROBIN eskorterer SVANEN & THYRA det sidste stykke vej indtil Hvide Sande
EMILIE ROBIN eskorterer SVANEN & THYRA det sidste stykke vej indtil Hvide Sande
Søndag d. 8. juli mødte 9 tekniske kadetaspiranter ved sejlkutterne SVANEN & THYRA på Flådestationen i Frederikshavn for at påbegynde 3 ugers togt med SVANEN & THYRA
11-08-2008 - kl. 16:28

Skrevet af KADETASPIRANTERNE ombord på THYRA.

Periode: 6 – 18 juli 2008 -  FLÅDESTATION FREDERIKSHAVN -  HAUGESUND

Præcis klokken 1400 mønstrede vi på kajen og var klar til at påmønstre. Vi blev fordelt på de 2 sejlkutteren -  5 KTASP ombord på THYRA og 4 ombord på SVANEN.

Efter en kort briefing omkring skibet og vores 23 dages lange sejlads, pakkede vi vores grej ud og skiftede til arbejdsuniform.

Efterfølgende blev vi introduceret til kokken ombord på THYRA, Tai, og hans kogekunst. Vi var svært tilfredse og mætte da vi forlod messen omkring aftenstid. Resten af den første dag gik med informationer af forskellig art og Chefen´s forventninger til os.
 
Ombord på THYRA hedder Chefen ”CHEF” i daglig tale og Øivind Bach på papiret. Næstkommanderende og regnskabsfører er Thomas Fisker.

Mandag middag stak vi af sted mod Skagen – Første dag på havet blev vi introduceret til de 3 hvide sejl ombord – Storsejl, Mesan og Genua.  Vi brugte den første sejlads på at indøve vendinger og bomninger og fik ret hurtigt respekt for ”ham bommen” (bommen til storsejlet) . Den kom til tider ret hurtigt og det var ikke altid folk var lige vakse til at flytte sig.

Da vi anduvede Skagen, så vi en skypumpe husere inden over Skagen. Det blæse op, og vi bjærgede sejlene i tilfælde af at skypumperne skulle fortsætte imod vores position. Skypumpen holdt sig på afstand, men udgjorde et fantastisk syn.

Efter nogle timers sejlads nåede vi endelig på den rigtige side af molen i Skagen. Vi afriggede og gjorde os klar til den efterfølgende dag, hvor vi skulle runde Grenen og prøve at komme et godt stykke ned at vestkysten.

Kl. 0645 blev vi purret og dagen var startet. Vi fik rigget til og afgik kl. 0800. Vinden var 12-14 m/s fra NE hvilket betød, at vi var på kryds indtil vi kunne ”falde af” og styre en vestlig kurs. Søen var voldsom og vores evner til at balancere med havregryn, cornflakes og friskbagte boller blev sat på en prøve. Ikke alle formåede at holde Tai´s (kokken ombord) ellers udmærkede morgenmad og gårdsdagens aftensmad i sig

Da THYRA havde rundet Grenen i fin stil, kunne der styres en sydvestlig kurs, hvilket betød, at søen kom ind agten fra. Dette gjorde sejladsen væsentlig mere behagelig. Efter nogle timer i bølgerne stilnede vejret lidt af og folk begyndte at få en mere naturlig farve i ansigtet igen.

 

 SVANEN og THYRA ved kaj i Hvide Sande.
 SVANEN og THYRA ved kaj i Hvide Sande.

Turen langs vestkysten skulle slutte i Hvide Sande fredag d. 11/7, hvor SVANEN & THYRA for 4 år i træk skulle besøge byen. Inden vi kom så langt anløb vi Hanstholm, Thyborøn og Thorsminde, hvor sidstnævnte havn ikke tidligere havde været besøgt af SVANEN & THYRA

Fredag d. 11. juli kl. 1400 ankom SVANEN & THYRA til Hvide Sande i høj solskin og med eskorte det sidste stykke til havnen af redningsskibet EMILIE ROBIN.

SVANEN & THYRA blev budt velkommen af Marineforeningen, som havde taget opstilling med dannebrogsfanen.

Ud over Marineforeningen var medlemmer fra ”Foreningen havnen” og repræsentanter fra kommunen klar til at byde SVANEN & THYRA velkommen, sammen med en stor skare turister. SVANEN & THYRA´s velkomst blev markeret med kanonsalut fra vores ombordværende ”dynamit Harry” også kendt som Regnskabsføreren.

Vi blev hurtigt klar over at mange i Hvide Sande, herunder FORENINGEN HAVNEN, som er en sammenslutning af lokale handlende og erhvervsdrivende, havde lagt op til et brag af en weekend for besætningerne på SVANEN & THYRA.

 

 Besætningerne fra SVANEN & THYRA
 Besætningerne fra SVANEN & THYRA
 besøger redningsbåden EMILIE ROBIN

Efter afrigning og pudsning af messing var der arrangeret en rundvisning på redningsstationen i Hvide Sande og på redningsskibet ”EMILIE ROBIN”.

Under rundvisningen fortalte stationslederen Lorentz Christian Lauridsen omkring forskellige redningsaktioner hvor ”EMILIE ROBIN” havde været indsat – ingen tvivl om at folkene på redningsstationen kan deres håndværk og har en ”smule” kendskab til ”godt sømadsskab”

Efter rundvisningen på EMILIE ROBIN havde FORENIGNEN HAVNEN inviteret besætningerne på SVANEN & THYRA til BBQ med tilhørende drikke  –  hvilket må siges at være kadetternes ynglings anretning.

Efter BBQ fortsatte festen i teltet, som var stillet op i anledning af den årlige ” Æ Hawfest”, som blev afholdt i weekenden hvor SVANEN & THYRA besøgte Hvide Sande – meget heldigt.

Dalgaards Tivoli var som sædvanlig repræsenteret, og radiobiler blev flittigt brugt af KTASP i fin uniform i fair konkurrence med lokale deltagere.

Vel ankommet i teltet startede vi en smule forsigtigt ud – vi var en smule betænkelige omkring hvordan de lokale ville modtage os når vi ankom i søværnsuniform (SG striberne skulle luftes for første gang siden udnævnelsen 30.maj ).

Vi satte os pænt i et fjernt hjørne og afventede situationen, men det varede dog ikke længe før en del døtre og mødre (til de lidt ældre kadetter) havde fundet vej til vores bord. Aftenen gik forrygende. De lokale fra Hvide Sande kan godt finde ud af at feste igennem skulle vi hilse og sige.

 

 Åbent Skib ombord på SVANEN & THYRA
 Åbent Skib ombord på SVANEN &
 THYRA
Lørdag morgen var der udpurring kl. 0645. SVANEN & THYRA skal som altid se ud som ”en million”, så messingen skulle lige pudses og rengøringen klares før først punkt på dagens program kl. 0830.

Traditionen tro (det må man sige det er efter 4. år i træk) var SVANEN & THYRA inviteret til morgenmad hos Marineforeningen i ”Fiskeriets Hus”. Morgenmaden blev spist sammen med medlemmer af Marineforeningen, som havde nogle gode historier at dele ud af fra ”dengang jeg var i Marinen”.

Årets gave fra SVANEN & THYRA var de gamle messing toplys (rød over grøn), som var blevet pudset pænt op. Tidligere år har Marineforeningen fået overrakt et af de originale Mölich messingspil.

Umiddelbart efter morgenskafning var der ”åbent skib” ombord. Et tilbud rigtig mange turister og lokale benyttede sig af.

 

 Besætningerne fra SVANEN & THYRA til ”Æ Havfest” frokost i Hvide
 Besætningerne fra SVANEN & THYRA  til ”Æ Havfest” frokost i Hvide Sande. 
Forrest SG Danni Dragsdal

Lørdag kl. 1230 havde ”Foreningen Havnen” inviteret begge besætninger til frokost og revy under den traditionsrige ”Æ havfest frokost”. Publikum der ønsker at deltage i frokosten og overvære revyen står i kø i mange timer for at sikre sig billetter, medmindre man er hovedperson i et af numrene - I disse tilfælde er man inviteret.  

Under SVANEN & THRYA´s besøg i 2007 havde SVANEN & THYRA gjort sig så positivt bemærket, at der var lavet et dansenummer til sangen ”In the Navy”. 

I nummeret optrådte 2 mandlige dansere, hvor der var klippet hul i bukserne der hvor ballerne var placeret – de to mandlige dansere fik en del opmærksomhed fra den kvindelige del af publikum.

For en nærmere forklaring på SVANEN & THYRA´s besøg i 2007 og dansenummeret må der henvises til Chefen ombord.

Under frokosten og revyen blev den lokale ”Hvide Sande sang” afsunget flere gange stående på bænke og borde.

 Kajakpolo mellem SVANEN & THYRA  og lokale hold fra Hvide Sande.
 Kajakpolo mellem SVANEN & THYRA  og lokale hold fra Hvide Sande.
Søndag morgen skulle messingen igen pudses ombord før SVANEN & THYRA kunne invitere til åbent skib fra 1000-1200. Igen var interessen overvældede fra lokale og turister.

Samtidig med åbent skib havde ”Foreningen havnen” udfordret SVANEN & THRYA til kajakpolo, som foregik i havnen ved siden af SVANEN & THYRA. Her dystede THYRA mod SVANEN og 2 lokale hold. SVANEN blev lidt ufortjent vinder af turneringen.

Søndag eftermiddag havde SVANEN & THYRA inviteret til VIP-sejlads. Blandt gæsterne var medlemmer af ”Foreningen Havnen”, medlemmer fra marineforeningen og lederen fra Redningsstationen og dennes hustru.

 

 Gæstesejlads Hvide Sande Kort efter vi blev overskyllet.
Gæstesejlads Hvide Sande Kort efter  vi blev overskyllet.
Set fra Venstre:
SG Nicolai Thuesen, SG Sebastian
Krogh, Leder af redningsstationen
Lorentz Christian Lauridsen, og Niels
Jorgen Lund Nielsen.

Solen skinnede, men det blæste 11-13 m/s fra SSW hvilket gav anledning til betænkelige miner for flere af gæsterne. SVANEN & THYRA kunne sætte både storsejl (2. reb), mesan sejl og fog i havnen og kunne efterfølgende uden problemer forcerer brændingen uden problemer.

 

Gæsterne fik sig en lidt barsk tur med ”grønt vand” på dækket, hvilket gav både besætningen og gæster vådt tøj. Humøret var dog højt under hele sejladsen, og ekstra højt da kokken, serverede hjemmebagt kage og frugt til kaffen.

Enkelte ombord havde mistet lidt af appetitten under turen, men det var ikke kagens skyld.

 

 KTASP Martin Jensen prøver kræfter med Wakeboard på kabelpark.dk
 KTASP Martin Jensen prøver kræfter med Wakeboard på kabelpark.dk
Som afslutningen på en hektisk og begivenhedsrig weekend i Hvide Sande havde ”Foreningen Havnen” inviteret besætningerne til at prøve kræfter på vandskibanen (kabelpark.dk). Sagt kort var der nogle kadetter som kom hele banen rundt på vandski/wakeboard, andre gjorde ikke.

Mandag d. 14/7 forlod vi atter Hvide Sande og satte kursen mod Stavanger. Distancen til Stavanger var ca. 220 sømil som vi tilbagelagde på 27 timer hvilket gav en gennemsnitsfart på ca. 8 knob – ikke dårligt.

 

 SVANEN & THYRA fortøjet til norsk  klippefjeld nær ”Prædikestolen” i  Lysefjord.
 SVANEN & THYRA fortøjet til norsk  klippefjeld nær ”Prædikestolen” i  Lysefjord.

Indsejlingen til den norske skærgård gav vagtchefen (kadetaspiranten) store udfordringer – der var rigtig mange fyr, øer og skær at holde styr med, samtidig med at THYRA præsterede 9,5 knob med en kraftig vind agten for tværs.

Rorgængeren havde ligeledes rigeligt at koncentrerer sig om, da THYRA meget gerne vil skære op til luv, når der sejles i høj sø med vinden tværs eller agten for tværs.

Efter en enkelt dag i Stavanger fortsatte sejladsen i den norske skærgård, hvor de navigatoriske udfordringerne ikke blev mindre.

Sejladsen gik først mod en af Stavanger områdets største seværdigheder – ”Prædikestolen” i Lysefjorden, som er en 700 meter høj klippe med en fantastisk udsigt.

SVANEN & THYRA fortøjede til klipperne ikke langt fra Prædikestolen. 

 

 Morgen i den norske skærgård - SVANEN & THYRA på vej mod
 Morgen i den norske skærgård –
 SVANEN & THYRA på vej mod
 Haugesund.
Planen var at besætningerne ombord på SVANEN & THYRA skulle dyrke lidt aftenmotion ved at vandre op på prædikestolen, men grundet dønninger fra passerende færger valgte SVANEN & THRYA at opgive fortøjningen til klippen og forlægge til en beskyttet ankerplads i Lysefjorden.

Næsten morgen d. 18/7 kl. 0600 blev ankeret bjærget og kursen sat mod Haugesund.

Kadetterne på det gode skib SVANEN vil fortsætte beretningen fra Haugesund og indtil vi afmønstrer i Sandane d. 29/7.