Inspektionskutteren TULUGAQ har i perioden 14/7-1/8 haft den kendte eventyrer og forfatter,Troels Kløvedal, som i øjeblikket arbejder på at filme Søværnets historie, om bord.
På turen har TULUGAQ bl.a. aflagt besøg ved Thulebasen og i Qanaq samt udført patrulje i farvandet mellem Grønland og Canada. Det årlige flagskifte på Isbjørneø er blevet gennemført, der er blevet observeret solformørkelse på meget nordlige breddegrader, og TULUGAQ har sideløbende udført nordatlantiske standardopgaver som fiskeriinspektion og søredning. Nedenstående dækker i korte træk turen fra afgang Grønnedal 15. juli til Kløvedals overførsel til inspektionsskibet V�DDEREN 1. august og dagene umiddelbart efter.

Fra Grønnedal gik turen - med fiskeriinspektion undervejs - direkte nordover mod Upernavik, og undervejs besøgte TULUGAQ den meget smukke isbræ, Eqip Sermia, nord for Ilulissat/Jakobshavn.

I Upernavik lavede Troels Kløvedal optagelser, og temaet var Peter Freuchens hustru, Navarana, som ligger begravet i Upernavik. Navarana var medlem af Den Femte Thuleekspedition og døde i 1921 af den spanske syge. En sygdom som forskere i dag mener var fugleinfluenza.
Søndag den 20. juli kl. 1400 afgik TULUGAQ Upernavik mod Savigsivik, en fjerntliggende bygd i den nordvestlige del af Melville Bugten. Savigsivik ligger p+ Meteoritøen, som har fået sit navn efter den rige forekomst af meteoritjern. I 1968 blev en 20 tons meteorit bragt til geologisk museum i København fra Meteoritøen, hvor den stadig er udstillet.

Under forlægningen fra Savigsivik mod Thulebasen passerede vi Pearys monument på Kap York, som blev opført af Robert Pearys efterkommere i 1932. Ud for Kap York bød muligheden sig for nogle virkelig flotte optagelser, idet et stort antal isfjelde af betydelig størrelse lå lige ud for. TULUGAQ sejlede zig-zag imellem dem, og besætning plus gæster nød det flotte skue.

22. juli ankom TULUGAQ til Thule-basen. Biler og guides blev stillet til rådighed, og besætningen havde mulighed for at komme på rundtur til indlandsisen, den gamle del af radaranlægget og Dundas Uummannaq, hvor Peter Freuchens hus står som en del af den gamle handelsstation, som Knud Rasmussen oprettede omkring år 1909. Uummannaq ligger centralt i et stort jagtdistrikt, hvor fangsten tidligere var god på narhval, isbjørn og hvalros.
Tilfældet ville, at Troels mødte arkitekt og eventyrer, John Andersen, som blandt andet har sejlet rundt om hele Grønland i kajak. John Andersen var på Thulebasen for at lave dokumentar om Peter Freuchens hus, idet han har taget initiativ til at renovere og bevare handelsstationen. Målet er, at stationen skal være renoveret inden stationens 100 års jubilæum til næste år.
På trods af fine vejrudsigter, som hverken indikerede vind eller regn, blæste det den 24. juli 20-30 m/s, og afgangen fra Thulebasen blev udskudt til den efterfølgende dag.

Herefter forlagde TULUGAQ mod Isbjørneø for at skifte det grønlandske og det danske flag. Efter at have skiftet flagene flere gange og nedlagt vardeberetning samt proviant i varden til ære for filmholdet, fortsatte TULUGAQ mod farvandet mellem Grønland og Canada, hvor målet var at komme helt op i nærheden af Hans Ø, som TULUGAQ ville fotografere fra søsiden.
Forberedelserne havde været grundige, men TULUGAQ var desværre kommet for tidligt op i dette vanskeligt passable farvand. Efter to forsøg på at komme igennem isen i Smith Sund og Kane Bassinet måtte TULUGAQ give op på 78�55'N og gå sydover igen. Denne beslutning viste sig ikke at være helt uheldig, for dagen efter sørgede kraftig vind for at Smith Sund blev lukket fuldstændigt til, så TULUGAQ ikke kunne være kommet ud derfra.
Dette gav et par ekstra dage til andre opgaver, men det skulle vise sig, at kalenderen hurtigt blev fyldt op igen.

Første destination, efter kursen atter blev sat sydover, blev verdens nordligste beboelse, bygden Siorapaluk med ca. 60 indbyggere. En pæn bygd med dejligt, finkornet sand på den sydvendte strand. Baderullen blev dog aflyst på grund af tæt tåge.
På vej til næste by, Qanaq, alarmerede Grønlands Kommando (GLK) TULUGAQ, idet en jolle ikke var kommet hjem i rette tid, efter besætningen på jollen havde ringet hjem og fortalt, de var faret vild i tægen. Da TULUGAQ havde eftersøgt jollen i 10 timer, og gummibådsbesætningen havde knoklet på, meddelte GLK, at jollen med besætning var returneret til Qanaq i god behold.

Den videre plan var at besøge Qanaq og en lille bygd øst i Inglefields bredning for at vise flaget og afpatruljere så meget som muligt op til den totale solformørkelse den 1. august kl. 0730, som var et fast punkt pø programmet.
Fra Qanaq skulleTroels Kløvedal og den danske astronom, Ole Knudsen, samt et filmhold følges ad ind i Inglefield Land for at se solformørkelsen. Nogen må dog have glemt at bestille brændstof til helikopteren, for TULUGAQ forlagde 29. juli mod Thulebasen med 25 tomme tromler fra Qanaq. På Thulebasen blev tromlerne fyldt med helikopterbrændstof, og turen gik nu retur.

I Qanaq er der dog ingen havn, men en ankerplads. Tromlerne ilandbringes med skibets gummibåde, og søen skal derfor være rimelig stille for at undgå arbejdsulykker, når de 200 kg tunge tromler skal håndteres. Hele dagen blæste det kraftigt, men omkring midnat lykkedes det gummibådene og en meget våd besætning at bringe brændstoffet ind.

På trods af brændstofleverancen lykkedes det dog ikke for Ole Knudsen og Troels Kløvedal at blive fløjet ind i Inglefield Land, og Kløvedal sejlede i stedet ud med TULUGAQ til formørkelsen.

De sidste timer op til solformørkelsen var mere end almindeligt spændende, for en tyk tåge neddroslede troen på at komme til at se det imponerende himmelfænomen. Troels Kløvedal var blevet overført til VÆDDEREN, og de to skibe fulgtes nordover under lavthængende skyer.

Da formørkelsen var ca. 30%, og der ca. var 18 minutter til den totale formørkelse, lettede tågen. Skyerne drev sydover og efterlod en følelse af, at en overmenneskelig indgriben reddede denne "once in a lifetime"- oplevelse. Fem minutter efter den totale formørkelse forsvandt solen igen i tågen.

TULUGAQ afpatruljerer nu farvandene enroute Ilulissat, hvor Kløvedals familie, Else Marie og Asbjørn, går i land den 4. august. Undervejs har TULUGAQ deltaget i endnu en eftersøgning: To mænd i en jolle var ikke ankommet som forventet til Upernavik. TULUGAQ kunne fortsætte, da mændene blev fundet i god behold efter 10 timers eftersøgning.

Afslutningsvis skal det bemærkes, at TULUGAQ's besætning de sidste 3 uger har oplevet et noget anderledes sejladsmønster end normalt. Siden Grønnedal har der sammenlagt kun været 3 døgn i havn, og loggen har rundet 2800 sømil (5200 kilometer). Mængden af oplevelser har dog gjort, at stemningen har været høj hele turen igennem.
Det skal dog heller ikke være nogen hemmelighed, at hele besætningen glæder sig meget til at få fast grund under fødderne i et par dage!