Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
Skattejagt om bord KNUD RASMUSSEN 
Fremvisning af SAR-1
Fremvisning af SAR-1
Søndag den 23. november havde KNUD RASMUSSEN besøg af medlemmer fra INUTEK, Grønlands Teknologiske Selskab.
05-12-2008 - kl. 12:19
Af: Marinespecialist C.V. Andersen.

Medlemmernes maritime viden blev sat på prøve ved 10 forskellige poster rundt om i skibet og hovedpræmien var en I-pod Nano og en tur i SAR-1, KNUD RASMUSSEN’s redningsfartøj.

Efter en henvendelse fra INUTEK ved Lone Folsted Abrahamsen, blev et arrangement for selskabets medlemmer organiseret i fællesskab og afviklet den 23. november, hvor KNUD RASMUSSEN lå ved kaj i Nuuk.

Kl. 1300 ankom cirka 35 gæster til KNUD RASMUSSEN. Grundet vejret var de fleste aktiviteter placeret om læ.
 

Fakta om INUTEK
INUTEK, Grønlands Teknologiske Selskab, virker for at skabe tværfaglig kontakt mellem personer, institutioner og virksomheder med viden om og interesse for teknologi og videnskab i Grønland og i de øvrige arktiske områder.

Formålet er blandt andet at påvirke den teknologiske forskning og udvikling under hensyntagen til de miljø- og samfundsmæssige forhold i de arktiske områder.

Selskabet har cirka 170 medlemmer og kunne i 2007 holde 20 års jubilæum.

Kilde: www.inutek.gl.
Kokken viser stolt sin kabys frem
Kokken viser stolt sin kabys frem
Se billedet i stor størrelse
Vinderholdet og Lone Abrahamsen
Vinderholdet og Lone Abrahamsen
Se billedet i stor størrelse
Navigationsofficer PL Morten S. Dastrup stod for den praktiske del af arrangementet, i samarbejde med Lone fra INUTEK.

Eftermiddagen startede med en orientering om KNUD RASMUSSEN’s opgaver, aktiviteter og muligheder. Herefter blev gæsterne delt op i seks hold med holdnavne som AGDLEK, AGPA, TULUGAQ, MÅGEN og andre ærværdige skibsnavne med tilknytning til Grønland.

Hele besætningen på KNUD RASMUSSEN var i vigør på i alt ti poster rundt om i skibet. Alle besætningsmedlemmer var instrueret i at orienteringen på hver post skulle indeholde bestemte oplysninger, som gæsterne senere skulle besvare i den afsluttende del af Skattejagten.

På Broen var den nødvendige oplysning at KNUD RASMUSSEN havde et 360 graders gyrokompas, men for at det ikke skulle være for let blev der orienteret om andre instrumenter på Broen, bl.a. skibets FLIR (Forward Looking Infra Red sensor).

FLIR’en præsenterer et billede hvor varme, eksempelvis kropsvarme, vises meget tydeligt i hvidt.

Ganske ufrivilligt, men med perfekt timing blev en havnearbejder på kajen hovedpersonen i demonstrationen af FLIR’en.

Den pligtopfyldende havnearbejder mente ikke at en tur på toilettet kunne nås og valgte at lade vandet bag et fundament til en mast.

(U)heldigvis vendte han derved lige mod KNUD RASMUSSEN og en del af det ellers meget kolde betonfundament lyste op i helt hvidt.

Der var fordelt poster rundt i Kabyssen, for- og agterdæk, Våbenshoppen og i hangaren til gummibåden og til SAR1.

Mens besvarelserne blev gennemgået, blev der serveret ”Døde fingre (røde pølser) og Krigskakao” i Messen og Cafeteriet. Spørgelysten var overvældende stor og alle i besætningen blev sat på en god prøve med vores nye skib.

Da vinderholdet skulle kåres, måtte Chef KNUD RASMUSSEN bruge alternative løsninger, da 4 ud af 6 hold havde scoret maksimum point.

Vinderholdet blev kåret ud fra det hold, som ikke kun havde alle svar rigtige, men også havde flest andre detaljer med.
 
Med maven godt fyldt med røde pølser og kakao gik turen ned agter til SAR-hangaren for turen men SAR1.

Her fik de en særdeles grundig demonstration i fartøjets manøvreegenskaber samt evnen til at stoppe på kort distance (crash stop).

Ved 17-tiden takkede gæsterne af. Det er indtrykket at de fik en spændende, anderledes og indholdsrig eftermiddag om bord på KNUD RASMUSSEN.