Flådens 500 års jubilæum, besøg af statsministeren Lars Løkke Rasmussen og et besøg i Edinburgh er blot nogle få af de mange oplevelser togtet har budt på og som har gjort opholdet på Færøerne spændende, afvekslende og udfordrende.

En af de største oplevelser har dog så afgjort været muligheden for at invitere vores pårørende med på sejladsen fra Færøerne til Edinburgh. Det var en stor glæde og fornøjelse, at vi for en sjælden gangs skyld kunne vise vores arbejdsplads frem og jeg tror at glæden var gensidigt, ikke mindst på grund af et fantastisk vejr på hele turen.

Havblik, sol og mulighed for at bade i Nordatlanten er jo gode ingredienser når der skal "reklameres" for ens arbejdsplads. Vi håber at vi snart igen kan gentage succesen og alle skal være så hjerteligt velkommen.

Nu drejer det hele jo ikke kun om "velfærd" og vi har da også fået en masse arbejde for hånden, herunder fiskeriinspektion af et stort antal fiskere såvel som afviklet et utal af øvelser for hele tiden at vedligeholde og udvikle vores professionalisme.

I de kommende 4 uger kan vi ud over de daglige rutiner se frem til en stor øvelse i Nordnorge, nærmere betegnet oppe ved Tromsø, som afslutning på togtet. Direkte efter øvelsen går vi til Færøerne for at aflevere skibet til vores søsterbesætning som jo som bekendt overtager skibet den 7.oktober.

Således er endnu et togt snart vel gennemført og for mit eget vedkommende nærmer jeg med raske skridt dagen, hvor jeg ikke længere er chef for 1.besætning. Kun endnu to togter inden jeg overdrager ansvaret til en ny chef - en dag jeg på ingen måder ser frem til - at være chef for 1.besætningen er verdens bedste job og jeg ville ønske at jobbet var mit i mange år endnu, men som bekendt vokser træerne ikke ind i himlen. :-(

Selvom det måske er lidt tidligt vil jeg alligevel ønske alle en god jul og rigtig godt nytår og på gensyn i det nye år :-)
Tekst: KK Peter Stamp
Foto: MSPC Carsten Hansen

Indsatshold klar til indsats

Eftersøgning og redningsøvelse med færøske enheder og myndighed.
TRITON deltog den 31. juli 2010 i en eftersøgningsøvelse med MRCC Thorhavn, inspektionsskibet TJALDRID, redningsbåden LIV og redningshelikopteren fra Atlantic Airways.

Færøernes Kommando havde lavet et øvelsesoplæg og fungerede som DISTAFF.

Klokken 6 om morgenen kastede TRITON to dukker i vandet 10 sømil øst for Østeroy og sejlede væk. Tre timer senere, klokken 9, gik øvelsen så i gang med et ”for øvelse” MAYDAY, hvorpå MRCC Thorshavn straks iværksatte en eftersøgning.

Indsatshold går ombord i havaristen

Helikopteren fra Atlantic ”joinede” eftersøgningen klokken 1000, og fandt begge dukker efter 1 times søgning ca. 8 sømil fra det sted, de blev kastet i vandet.

Det understreger, hvor effektiv en helikopter er i sådanne situationer.

Helikopteren havde en redder med og samlede dukkerne op. Dukkerne blev smidt i vandet igen tæt på TRITON, hvilket straks gav anledning til en øvelse ”Mand Over Bord”.

Om eftermiddagen gennemførte TRITON en havariøvelse med TJALDRID. TJALDRID fingerede brand og TRITON sendte et indsatshold til assistance.

Slæbning af Tjaldrid

TJALDRID gjorde en stor indsats for at gøre øvelsen realistisk. På et tidspunkt simulerede et besætningsmedlem brand i tøjet og sprang overraskende i vandet.

Gummibådsbesætning og redder var imidlertid klar, og havde ham ombord på TRITON i løbet af få minutter.

Som led i øvelsen simulerede TJALDRID maskinstop med trussel om at drive på skærene. TRITON overførte en slæbetrosse og slæbte skibet frit. Herefter var øvelsen slut.

Tak til TJALDRID og de øvrige for en god øvelse og et godt samarbejde. Det er helt sikkert noget vi gerne vil gentage snart.

OK Morten O. Thielsen

Velkommen til os

Hos mor og far i Tværå
Flådens 500 års jubilæum bliver naturligvis også festligholdt på Færøerne. I weekenden den 6 – 8. august var inspektionsskibet TRITON derfor i Tværå, hvor borgere, turister og søfolk i fællesskab fik nogle festlige og oplevelsesrige dage.

Åbent hus med over 100 gæster, guidede bus- og vandreture i den færøske natur, en hård men fornøjelig fodboldkamp, jubilæumsreception, og det smukke syn af et illumineret inspektionsskib var ingredienserne i et livligt og mindeværdigt flådebesøg i den sydfærøske by Tværå.

Hvilket nummer i rækken besøget er vides ikke, men inspektionsskibenes hyppige anløb af Tværå, var et af hovedtemaerne da borgmester Kristin Michelsen søndag aften talte ved receptionen i anledning af flådens 500 års jubilæum.

Der er sket noget på 500 år!		Strålende glæde

Inspektionsskibene er vores børn, Citat fra Borgmesterens tale:
”Hjemme – det er der hvor mor og far bor, og i dag er TRITON kommet hjem til
Tværå. Vi er altid glade når barnet besøger os, men som forældre følger vi naturligvis også ivrigt med i barnets liv uanset hvor i verden det befinder sig”, sagde Kristin Michelsen og kommenterede straks på det faktum, at det egentlig er VÆDDEREN, der er adopteret af Tværå. ”Uanset om barnet hedder VÆDDEREN, HVIDBJØRNEN, THETIS eller TRITON, så er inspektionsskibene vores børn, og de er altid velkomne hos mor og far i Tværå”. Citat slut.

Piraterne kan bare komme an		Kaffe og en historie fra de varme lande

Hvem kan spille på en skrå fodboldbane?
Det var ikke kun borgmesteren, der var glad for TRITONs besøg. Lørdag eftermiddag fik byens fodboldhold således en kæmpe succesoplevelse, da de med 8-0 fejede søens folk af grønsværen. Årsagen var naturligvis at banen på grund af grundfjeldet var alt andet end plan, og måske også at TRITONs hold ikke tidligere havde spillet sammen. Men ikke desto mindre var der høj stemning på stadion, hvor hvert hold havde omkring 20 tilskuere som heppekor.

Gang i den!		Stor koncentration

Smil og højt humør hos søfolkene  Se billedet i stor udgave

Flot indsats fra turistkontoret
Mens bolden fløj rundt på banen, var der åbent skib på TRITON. Her mødte over 100 besøgende fra Tværå, Danmark, England og Tyskland en skare engagerede besætningsmedlemmer, der gladelig viste brandslukningsudstyr, våben og broen frem.

Om søndagen fortsatte turistkontoret sin gavmilde linje med, at byde på gratis guidede udflugter. Og mens det om lørdagen havde været en betagende panoramabustur, bød havneassistenten nu på en smuk vandretur, langs fjorden til øens ældste boplads.

”Bare send flåden op til os”
Søndag aften blev flådens 500 års jubilæum markeret med en reception på TRITON. Besætningsmedlemmer iført det stiveste puds, tog i mod 50 indbudte gæster, som på hver deres vis repræsenterede lokalsamfundet.

Borgmester Kristin Michelsen taler ved jubilæumsreceptionen

For søfolkene blev det til et møde med alt lige fra lokalpolitikere, turistguider, havnekaptajner til fagforeningsformænd, og alle blev endnu en gang overbevist om, at inspektionsskibe til enhver tid er overordentlig velkomne i Tværå.

Borgmesteren gik endda skridtet videre, da han sagde ”Jeg har hørt, at man i Danmark ivrigt diskuterer om de to flådestationer skal sammenlægges, og om det i så fald skal være i Frederikshavn eller Korsør. Til det kan jeg kun sige, at hvis I ikke kan finde plads til flåden i Danmark, så send den op til os””

Tekst: LT Mads Sander
Foto:  MAKS Majbritt Miethe og LT Mads Sander

25 års jubilæum
Efter 9 års skolegang og en periode på Midtfyns Gymnasium, da skulle der ske lidt mere i mit liv.
Kammeraterne var begyndt at gå i byen, det virkede lidt mere tiltrækkende end at sidde hjemme og lave lektier. Da det jo koster lidt at gå i byen og ha det sjovt, så måtte jeg jo finde noget arbejde samtidig.

Prøvede lidt af hvert, arbejdede en periode på et maskinværksted, prøvede ”lykken” som sprøjtemaler, svingede moppen som rengøringsassistent og ”dynamit ekspert” i et engelsk firma blev det også til på et tidspunkt.

Fandt ud af at jeg nok mere var til frisk luft og nye oplevelser, så tog hyre på en fiskekutter i Esbjerg. (det blev til 3-4 forskellige) og uden at gå i detaljer, så kan jeg vist roligt sige, at tiden i søværnet har været en dans på roser i forhold til det.

Hørte på et tidspunkt fra min fætter at ”det der forsvaret” var rigtig godt, han havde været der et halvt års tid og havde det godt derinde. Jeg kunne (også dengang) jo godt li mad, så hvorfor ikke sende en ansøgning ind om at starte som kok i søværnet.

3 uger senere blev jeg ringet op af en meget vigtig mand i systemet og fik at vide at der desværre var 8 måneders ventetid på at komme ind som kok, men at der var plads på telegrafist-skolen med det samme. Det lød da meget spændende, så uden at vide noget som helst om hvad det lige gik ud på, så slog jeg til i telefonen.

Henrik Borum

29 Juli 1985 startede jeg så i Auderød sammen med en masse andre ”uvidende unge mennesker”.
Dengang skulle vi være der i 3 måneder, men efter ca. 2 måneder, da brækkede jeg hånden og måtte så starte på næste hold og tage turen igen. (det viste sig senere at det egentligt var ok, for da eleverne på MargretheHolmen skulle gå vagt, da var jeg allerede blevet Konstabel, så det slap jeg for.)

Efter ca. 1 år på signalskolen på Holmen, da skulle vi jo så til at vælge hvor vi gerne ville hen. Jeg fik en plads på ”RAN” som var et rigtigt badekar at sejle i, det var der vist en del der fandt ud af senere.

Fandt dog ud af, at komme på et skib lige fra skolen, hvor man var alene med det hele på radioen, var ikke det smarteste. Efter 1 års tid fik jeg heldigvis en plads på BESKYTTEREN og skulle til Grønland. (87-89).

Jeg blev så betaget af Grønland, at jeg søgte til Grønnedal og havde 3 helt fantastiske år deroppe.

Prøvede at rejse til Danmark igen for at starte på Flåderadion i Frederikshavn, der var jeg i omkring et år, men havde fundet ud af at det altså var Nordpå jeg skulle. En kammerat fra Færøerne ringede til mig og spurgte om FRK ikke var noget for mig. Startede på Flåderadion i Torshavn (Marinestationen) i 1992.

Egentligt skulle jeg bare lige ha et par år deroppe, men som så mange andre, så blev det til ”lidt mere” end det. (har boet på Færøerne 18 år indtil videre). Mødte en pige deroppe og vi fik ret hurtigt 3 dejlige drenge. Desværre så skulle Flåderadioen i Torshavn flyttes til Mørkedal (langt oppe i fjeldet) og da var vi nok klar over at det var ved at være slut med de gode dage som Telegrafist på Færøerne.
 
Ganske rigtigt, så lukkede radioen deroppe omkring 2005 og man måtte sige farvel til en masse gode kammerater endnu engang. (heldigvis har jeg stadig nogle af dem tilbage igen her på skibet).

Da jeg jo efterhånden havde stort set hele min omgangskreds på Færøerne og selvfølgelig den tungt vejende årsag til at blive på Færøerne (mine 3 drenge), samt at jeg jo rigtig godt kunne li Færøerne og naturen, så var den eneste mulighed at tage på Inspektionsskib (igen).

Så her er jeg igen, 25 år efter det startede.
Indtil videre har jeg bestemt ikke fortrudt hvad jeg har kastet mig ud i af udfordringer og oplevelser.

MSPC Henrik Borum

25 år i søværnet 
25 år er bare lang tid med samme arbejdsgiver. Når nogen spørg mig, plejer jeg at sige, at jeg har været længere tid i søværnet, end jeg ikke har været i søværnet. Det plejer at give stof til eftertanke.

I sin tid valgte jeg en officersuddannelse i søværnet som det mindste af flere onder. Alle forventede at jeg læste videre efter gymnasiet, men jeg var godt og grundigt skoletræt. 5 år på universitetet virkede fuldstændigt uoverskueligt, så hvad gør man. Gode dyr var rådne, som vi plejede at sige :-).
 
Lidt lederuddannelse kan man vel altid bruge, og som dreng havde jeg dyrket sejlsport. Og så fik man løn under uddannelse :-) :-).

5. august 1985 var dagen jeg stod i Auderød og blev bogstavelig talt kørt over i en helt ny verden som kadetaspirant. Langt de fleste af de 59 gutter (ingen piger) der stod ved siden af, havde ligesom mig overhovedet ingen anelse om, hvad det var, vi var gået ind til, og i Auderød blev vi ikke specielt meget klogere.

Morten Thielsen

Det var nok først da jeg kom på skoleskibet FYEN 2½ måned senere, at jeg begyndte at lugte lunten eller nok snarere den kvalme dunst af søsyge fra banjerne.

Som med så mange andre ting her i livet groede lysten til jobbet efterhånden frem i mig, hvilket nok mest af alt skyldtes kammeratskabet.

5 år senere blev jeg sluppet løs fra ”Akademiet”, og startede omgående med et togt på 5½ måned henover jul og nytår med den gamle HVIDBJØRNEN.

Først til Grønland, så til Færøerne, tilbage til Grønland, tilbage til Færøerne og så en tur til Norge på samme vintertogt, ja så var linjen i Inspektionsskibseskadren eller ISE ligesom lagt.

Jeg blev overført til THETIS i sommeren 91 midt på skibets første rigtige togt og blev der i næsten to år. I modsætning til de andre inspektionsskibe havde THETIS kun én besætning, hvilket var fordi vi sejlede KANUMAS-togter med seismisk opmåling af havbunden omkring Grønland.

Vi ledte så at sige efter olie i området, der aldrig var blevet udforsket før, og bortset fra de rigtig mange dage til søs ad gangen (ca. 50), var det en god tjans med nogle virkelige fantastiske oplevelser.

Dengang var vi det første skib i Søværnet, der besøgte Daneborg, Danmarks Havn og Ella Ø, og vi slog højderekorden på østkysten med flere hundrede sømil. Jeg rundede 1. Eskadre (som det nu hed) af med et mere taktisk togt på VÆDDEREN, og i efteråret 93 gik jeg så på VUT I.

Dengang tog en VUT I i alt 2 år. Heraf var 9 måneder på Navigationsskolen i Svendborg, hvor jeg mødte min hustru. I sommeren 95 blev jeg tilkommanderet TULUGAQ som NK. Jeg skulle lære at sejle Grønlandskutter, og efter ½ år blev jeg CH for AGPA.

Det var en god og spændende tid, hvor jeg lærte Grønland at kende på en helt ny måde. Der er mange listige steder, som kun kuttersejlerne kender til, og aldrig siden har jeg haft så mange intense naturoplevelser på så kort tid.

Fra 1. januar 1998 var det slut med kutterne. Jeg blev OPO på THETIS og havde det sidste togt med seismisk opmåling. Ikke meget havde ændret sig, men DR DERUDE kom forbi, og så var jeg lige pludselig skærmtrold. THETIS holdt et år, hvorefter jeg røg i land og startede som sagsbehandler ved SOK med ansvar for uddannelse af menigt personel.

Min kone havde fra starten sagt, at hvis jeg ville have børn, så skulle jeg holde op med at sejle. Så vi flyttede til Århus, og i 2000 blev jeg far. I sommeren 2002 blev jeg optaget på VUT II. I det år uddannelsen varede flyttede familien hjem til København, hvor jeg er vokset op, og Bush invaderede Irak.

Skelsættende på hver sin måde. Ikke mindst fordi jeg efter uddannelsen kom i efterretningstjenesten som militærstrategisk analytiker, hvorefter de prompte kvitterede med at udsende mig til Irak, blot 3 måneder efter jeg var mødt. Den havde jeg ikke lige set komme.

Det hele til trods var FE faktisk et ret spændende sted at arbejde, og jeg blev der i 4 år, hvilket medførte en søn mere samt en udsendelse mere til Irak. 4 år er til gengæld også nok, og i 2007 kom jeg til FKO for at arbejde med nationale operationer (og nu til noget helt andet). Der var jeg i 3 år før jeg endelig fik lov at komme til søs igen med TRITON. Og flere børn bliver det nok heller ikke til alligevel ;-)

Hvad er 25 år i virkeligheden, udover et blink med øjet i en kosmisk sammenhæng.

OK Morten O. Thielsen

På norsk i det skotske højland
Efter vi havde krydset Atlanterhavet og indtaget Edinburgh, fortsatte turen op i det skotske højland. Søndag havde NAO (Navigationsofficer, Mads Sander) og den norske sømandspræst Jostein Handal planlagt en velfærdstur for besætning og pårørende. Med en chauffør klædt i kilt og Jostein ved mikrofonen blev vi guidet gennem den grønne skotske natur.

Første stop på turen var 14 km udenfor Edinburgh ved jernbanebroen ”Forth Railway Bridge”, som både er en af Skotlands store historiske monumenter, og Storbritanniens første stål bro. Med dens 2,5 km var den, da den blev bygget, også den længste jernbanebro i verden. 4600 mand var med under byggeprocessen, hvoraf 98 døde.

Forth Railway Bridge

Vi er ikke tyskere!
Vi blev hurtigt transporteret videre til Blair Castle. Slottet er det første private herskabshjem i Skotland, som blev åbnet for offentligheden og også det meste besøgte. Det har været i samme families eje i 740 år, er fyldt af historie, myter og smukke møbler og har huset 19 generationer.

Ved ankomsten blev vi mødt af vores danske guide, som dog var helt overbevist om at vi var en gruppe tyske turister. Men hun blev heldigvis hurtigt irettesat af NAO. Det var en imponerende entré, fyldt med våben, jagttrofæer og en mægtig åben pejs. Lige sådan et sted hvor man har lyst til at sidde foran en åben pejs med et glas whisky.


Blair castle

Livets vand…

Edradour

Ikke langt fra slottet ligger Storbritanniens mindste destilleri, Edradour. Et rigtig hyggeligt sted med klassiske små skotske huse og skøn natur.

Navnet, Edradour, kommer af: ”landet der ligger mellem to kilder”, hvilket giver de bedste betingelser for at lave whisky.

Det rene vand fra bjergene bruges i whisky produktionen, mens vandet fra den anden kilde nedkøler den varme gæringsproces.

Destilleriet producerer kun single malt whisky og det på den gode gammeldags manér, hvor alt foregår med håndkraft.

Ved single malt forstås at der kun benyttes én kornsort - på Edradour er det byg – fra samme produktion. Vi fik efterfølgende mulighed for at smage en af de utallige whiskyer.

Et meget lille glas, men med utrolig meget smag og fylde.

…og britisk mad
God whisky, sightseeing og frisk luft giver god appetit, så heldigvis havde NAO planlagt at vi skulle spise på en traditionel engelsk pub, anbefalet af den norske sømandspræst. Her blev vi beværtet med velsmagende hjemmebrygget øl og god britisk mad i hyggelige omgivelser. Vi sluttede med en panorama tur over det skotske højland.

Spisested

Stort tak til NAO og den norske sømandspræst for en god og velorganiseret tur.

Tekst: SG Mikkel Rise og PL Alexander Roslin
Fotos: PL Alexander Roslin

Samarbejdsøvelse med Atlantic Airways
Inspektionsskibet TRITON har som noget nyt gennemført en hoist (hejst op/ned) øvelse i samarbejde med ATLANTIC AIRWAYS helikopter OSCAR YANKEE SIERRA JULIET.

Redder på vej ned

Øvelsen gik ud på at få trænet ATLANTIC AIRWAYS ny redder og TRITONS 3 reddere i at blive hoistet op og ned til et skib. Der blev kun trænet single hoist, TRITON foreslog wet (redderen ligger i vandet) hoist, men da ATLANTIC AIRWAYS redder er meget ny og mangler rutine, kunne det ikke lade sig gøre.

TRITONS reddere fik meget ud af øvelsen, de fik et indblik i hvordan hoist operationer foregår i det civile, hvor hoist procedurerne er anderledes end i et militært system. I alt blev hver redder hoist 2 gange op og ned, så lidt træning blev det til, inden at øvelsen stoppede på grund af vejret.

SG Jesper Vincent

Følgende har haft jubilæum under togtet:
29/07 MSPC Henrik Borom, 25 år i søværnet
05/08 OK Morten O. Thielsen, 25 år i søværnet
10/08 Søværnet, 500 års jubilæum

Følgende har haft fødselsdag under togtet:
10/08 MAKS Majbrit Miethe, 28 år
17/08 SSG Bjarne Bjørnson, 55 år
20/08 SSG Lars Jensen, 49 år
26/08 MAKS Daniel Nilsson, 26 år
03/09 SG Mikkel Rise, 31 år
20/09 Ditte Dyreborg, 48
14/09 MAKS Martin Vinther, 24 år
25/09 KK Peter Stamp, 48 år
03/10 MAKS Michael Solsø
04/10 MSPC Henrik Borum

Følgende er blevet udnævnt under togtet:
13/09 MAKS Bjarke Asaa udnævnt til MOKS

Et stort tillykke til alle fra Inspektionsskibet TRITON