24-01-2011 - kl. 23:00
At se de grønne Nordatlantiske øer klædt i et hvidt klæde af sne var det smukke syn der mødte os efter 12 ugers fravær fra øerne og de første par dage, når jeg kiggede ud af koøjet efter en god nats søvn skulle jeg lige minde sig selv om, at det faktisk var Færøerne og ikke Grønland vi var ankommet til.
Efter en velfortjent hjemmeperiode, krydret med enhedsuddannelse for hele besætningen i november og vagt for nogle på THETIS i december, var vi alle glade for atter at sætte kursen mod nord til det gode skib TRITON og de grønne, men som sagt lige for tiden, hvide Nordatlantiske øer.
Foran står 9 ugers tjeneste med de udfordringer Nordatlanten nu en gang kan byde på i januar og februar, herunder sikkert et utal af storme.
De mange storme har en naturlig indflydelse på aktivitetsniveauet, særligt når der drejer sig om fiskeriinspektioner, idet vejret sætter store begrænsninger for sejlads med gummibåd til og fra trawlerne med fiskeriinspektionsholdet og generelt er fiskeriaktiviteten desuden ganske lav i disse måneder.
Vi har dog to store aktiviteter vi ser frem ser, som dels er en stor øvelse i Norge, dels den store fastelavnsfest i Tværå.
Øvelsen i Norge foregår i perioden 7.-18. februar og er primært en ubådsøvelse, hvor vi yder assistance til den norske ubådsskole i forbindelse med udcheckning af nye ubådschefer. Øvelsen indeholder dog også en masse andre spændende momenter og alle ombord får rig lejlighed til at få sig dygtiggjort yderligere inden for deres fagområde.
Nu skal det hele jo ikke være arbejde og i weekenden 11.-13. februar vil vi anløbe Bergen sammen med de øvrige skibe som deltager i øvelsen, herunder to hollandske enheder og det bliver uden tvivl et program fyldt med sociale aktiviteter som venter på os.
Den anden store begivenhed er den traditionsrige fastelavnsfest for børnene i Tværå, som i år finder sted den 6. marts og som alle ombord ser frem til. Jeg har ikke selv oplevet festen før, men har fået fortalt at det er en oplevelse man sent glemmer og som bliver et værdigt punktum for min tid som chef for 1. besætning.
Det er med stort vemod at jeg desværre skal sige farvel til verdens bedste besætning, men det vil jeg ikke dvæle over nu, men i stedet nyde hvert et sekund af de kommende og sidste uger til søs.
Vel mødt og en stor hilsen til jer der hjemme om et godt og lykkebringende 2011.
CHEFEN
De vise mænd fra Østerland
SSG C. Worm, banjermester 1. besætning
På trods af det (meget) tidlige ETD fra Aalborg den 3. januar var det efter over en måneds sne og is i Danmark svært ikke at glæde sig en lille smule til Chefens gode færøske vejr.
En dejlig og hyggelig jul sammen med familien veloverstået - meget mere end vel! Taksgu, Karina.
Historier om Jesusbarnet, Rudolf og julemanden, Balthazar og de andre to vise - og så julemaden og -guffet havde dog nok nået sit mætningspunkt. Et for eget vedkommende cirka 5 kg stort mætningspunkt, som der formentlig skal arbejdes med et helt togt for at nulstille.
Familiejulen; som man som sømand kan savne mere end noget andet, når man er til søs - og den som man midt i 'ræset' finder næsten dejligst over en 'pause-fadøl' i Jomfru Anegade, dækket til i poser med pakker og smågrinende indeni over alle de (andre) travle tosser, der stadig ikke har fundet det velsignede i netop 'pause-fadøllen'. Et begreb, potentielt endda et valgtema.
Dog allerdejligst da far juleaften blev bedt om at hjælpe med at bygge det fine, nye 'Dommedags-tårn' og Lego-rumskibet.
Far plus to små drenge blev hurtigt til tre drenge - se, dét giver mening! Dét er jul.
Og 'moder er i køkkenet'...
Men forresten var det overleveringen, jeg skulle snakke om.
Billeder af sol og varme øer i et blåt hav forsvandt under en 'næsten-agterud-flyvning' i Kastrup, og dagligdagens hårde realiteter meldte sig.
Overleveringsholdet består af vedligeholdelsesofficeren (VLO), banjermesteren (BM), forsyningsbefalingsmanden (FSB), forvaltningsbefalingsmanden (FBM) og über-specialist udi kommunikation (316 Henrik). Som noget nyt deltog elektronikbefalingsmanden (ENB) i overleveringen, og formentlig delvist som følge af dette har vi indtil nu ikke haft problemer på det område - 7-9-13.
Opgaven består i at tælle nøgle-grej og ikke mindst snakke med hjemrejsende besætning om alt og intet; 'se-lytte-føle'-remsen på skibsniveau, så vi hverken starter med det kunstige åndedræt og hjertemassagen, før vi skal, eller efter det er blevet for sent; store og små dimser, der driller på et efterhånden omkring tyve år gammelt skib - og andre dimser der på trods af alle odds bare virker.
Forsyningssituationer, proviant, ammunition, krypto, våben, tandpasta. Og meget andet... der er ubegribeligt mange ting der skal være ombord - og fungere - før et skib som TRITON sejler.
Specielt FSB og FBM fik øset mere op på en allerede fyldt tallerken, men vi nåede det hele med hiv og sving og den gensidige hjælpsomhed, der kendetegner 1. besætning.
Dagligdagen og realiteterne meldte sig, ja, men stille og roligt - på den gode måde.
Stor ros til 2. besætning - og i øvrigt nærværende værnepligtshold - for at have et skib klar, der i det store og hele lå til højre ret! Skrubbet og fint, og de dimser der manglede på den ene eller anden måde bestilt derhjemme.
Resten af besætningen ankom den 5. januar - og så sænkede julefreden sig for alvor over TRITON.
Eller...
i hvert fald gensynsglæde.
Store smil til gamle venner og skibskammerater ved landgangen.
For det bliver endnu et godt togt.
En dejlig dag i den danske krigsmarine
Af Kenneth H. Bassøe, driftofficer TRITON
En solrig vintermorgen i det færøske farvand vest for Sandoy finder en samarbejdsøvelse sted mellem det danske søværn og den færøske kystvagt. Øvelsen skal simulere et havari på det færøske kystvagtsfartøj BRIMIL, og inspektionsskibet TRITON kommer til assistance.
Øvelsen er planlagt til at løbe af staben kl. 1000, og ca. 0930 begynder de to fartøjer at kunne se hinanden. Søfolkene på begge fartøjer er allerede begyndt at gøre sig klar, til det der skal ske. For besætningen på TRITON er der tale om tale om en ”havari rulle” med assistance til andet skib, hvilket vil sige at TRITON sender et indsatshold over på BRIMIL for at hjælpe i dette tilfælde med at slukke en brand.
Tilriggerne skal finde det nødvendige grej frem til indsatsholdet, og de arbejder på højtryk for at pakke TRITONs to gummibåde. Et indsatshold består i det her tilfælde af en indsatsleder, en pumpemester, et røgdykkerhold og en leder af røgdykkerholdet.
Holdet går ombord i en gummibåd, og bliver hurtigt hejset ned til vandoverfladen. I det øjeblik båden rammer vandet udløses den af en hurtigkobling og er fri. Båden føres herefter beslutsomt og hurtigt mod den færøske havarist. Det hele sker så hurtigt og præcist, at man kommer til at tænke på tandhjulene i et fint urværk.
Indsatsholdet kommer nu ombord, og lederen går straks i gang med at orientere sig, imens resten af holdet klargører det medbragte grej. Der følger en kort briefing, hvor BRIMILS 1. styrmand forklarer situationen. Der er brand i maskinlasten, og deres røgdykkerhold er meldt savnet.
TRITONS røgdykkere sendes ind, mens der etableres brandgrænser, hvor det er muligt. Det står snart klart, at de savnede folk muligvis er forkomne, og har brug for en sygehjælper. I militæret kaldes en sygehjælper for en sanit, og TRITON sender hurtigt skibets sanit over på BRIMIL.
Øvelser som denne udbygger ikke blot sikkerheden i de færøske farvande med kompetente redningsenheder, men opbygger også et godt samarbejde og gode relationer mellem Danmark og Færøerne. Det mærkes tydeligt, at folks indstilling til øvelsen og deres arbejde er præget af en høj grad af professionalisme – fordi det giver mening.
Search and Rescue ombord på Inspektionsskibet TRITON.
Af Dennis Virkelyst, Våbenofficer TRITON
Inspektionsskibet TRITON er ved at forlægge mod et patruljeområde sydvest for Sandoy, da skibet ved 20 tiden onsdag den 12. januar 2011 via Færøernes Kommando modtager et nødopkald fra fiskekutteren ”Marianna”. Fiskekutteren har fået slagside og er ved at gå ned. De to personer ombord har forladt fiskekutteren, og befinder sig i en mindre gummibåd i barskt vejr på åbent hav.
Ombord på TRITON er hele besætningen i fuld gang. I maskinen arbejdes der på højtryk for at få de sidste hestekræfter ud af motorerne, så skibet kan komme hurtigere frem. På hospitalet ombord gør man sig klar til at modtage nedkølede og forkomne patienter.
På broen sættes hurtigt streger i søkortet, så skibet får den korteste rute, og frie hænder – eller rettere sagt øjne – bidrager til en skærpet udkig. I operationsrummet holdes styr på kommunikationen med andre skibe og redningshelikopteren fra Atlantic Helicopters, så TRITON hele tiden er i besiddelse af de nyeste oplysninger om hændelsen.
Og heldigvis var hændelsen relativt hurtigt overstået. Redningshelikopteren fra Atlantic Helicopters kunne efter ca. en halv time bjærge de to personer fra gummibåden. TRITONs opgave blev efterfølgende ændret til at eftersøge vraggods og advare andre skibe i nærheden om vraggodset.
Hvis alle redningsoperationer – som i fagsprog kaldes Search And Rescue (SAR) operationer – skal løses ligeså godt, er det vigtigt, at skibe og helikoptere til stadighed træner. Derfor øvede TRITON og redningshelikopteren fra Atlantic Helikopters allerede sammen igen dagen efter.
Helikopteren flyver ud til TRITON, hvortil og fra personerne hoistes, dvs. hejses op og ned fra helikopteren til skibet, mens skibet sejler.
En god øvelse for helikopter- og skibsbesætning, som gårsdagens begivenhed klart viser relevansen af.
2 kompagni, 7 deling på Triton
Af 703 Emil ,802 Lasse, 902 Thorbjørn, 904 Kim
Efter 2 måneders grund- og totalforsvarsmodul på SSG i Frederikshavn har 7 deling efterhånden opbygget en del spænding omkring det proklamerede sejladsmodul med inspektionsskibet Triton ved Færøerne. Efter ankomst til Vargar lufthavn går vi ombord på Triton. De første dage går med at tørne mellem de fire divisioner og finde os tilrette.
Vi er en gruppe på fem der vælger V-divisionen. Vores arbejde går i hovedtræk ud på vedligeholdelse af dækket, gummibådssejlads samt vagt på broen, som udkig og rorgænger. Julen 2010 i Runavik var for V-divisionen præget af klargøring, indbyrdes god stemning og hygge. Specielt i juledagene opbyggede vi et fantastisk fællesskab med den faste del af V-divisionen, hvilket vi fik god nytte af på resten af togtet med 2. Besætning.
Den 27. december sætter vi kurs mod Newcastle. Et ophold på 4 dage over nytår, som vi alle betragtede, som togtets absolutte højdepunkt. Turen til Newcastle bliver på mange måder en hård tur for dele af de værnepligtige, som lægger sig havgale, grundet det hårde vejr der tidligere havde holdt os i læ af øerne.
Fra broens side er det en sejltur uden mange udfordringer ved styrepulten. På dækket bliver turen brugt til klargøring af reception, samt nedvaskning og tilrigning af flag og lys, hvilket vi bliver inddraget meget i.
Efter ankomst til Newcastle skifter tonen over i det mere formelle. Dagligdagen for vagtskiftet står på falderebsvagter i paradeunifom med karabin, mens det arbejds- og vagtfrie personel har god tid til at hygge og udforske det engelske byliv. Nytårsaften er normalt en tradition man gerne vil holde hjemme. Vi fandt dog ud af at man bestemt ikke skal undervurdere en aften i selskab med søens folk på et krigsskib i en engelsk storby.
Turen går hjemad den 1. januar og bliver primært brugt til klargøring af overlevering til den nye besætning. I V-divisionen udgjorde den største opgave nedvaskning af skibet udvendig hvilket faktisk var en fremragende oplevelse der foregik ved solopgang og blå himmel i Runavik.
Udover de daglige opgaver, som V-divisionen har varetaget har togtet stået på helikopterøvelser og fiskeriinspektion, samt havarirulle eget skib for øvelse. I V-divisionen finder man hurtigt ud af at dagene aldrig er ens og stemningen er god. Heldigvis er der også altid tid til en kaffepause eller to.
En anden division der samtidig med V-divisionen har sin daglige gang på broen er den operative division. Vi i O-divisionen holder udkig og arbejder ved radaren. Sammen med den første besætning blev vi oplært i opgaverne omkring udpegning og identifikation af fartøjer på skærmene.
Ligeledes øvede vi kommunikation over radioen med andre enheder. Den primære opgave har været at holde styr på fiskerne I de færøske farvande således at det kunne kortlægges hvilke skibe der skulle udføres fiskeriinspektion på næste gang.
Som en del af arbejdet hjælper vi vagtchefen med at udregne skibets position på søkortet og notere vind og vejr. Vi havde en travl dag da Triton skulle gennem River Tyne op til Newcastle, hvor nytåret skulle fejres.
Den tredje division varetager alle tekniske opgaver. T-divisionen; her var vi fire værnepligtige der valgte at arbejde under togtet. Fordelen i T-divisionen er at man med en uddannelse indenfor andre håndværksmæssige fag nemt kan bruge sin viden til at udføre det daglige arbejde. T-divisionen er opdelt i tre sektioner. El-shoppen, televærksted og maskinen.
Som værnepligtig i el-shoppen får vi lov til at indstille ventiler, skifte komponenter, udfører fejlsøgning på motorer samt varetager vedligeholdelsen på alle elektroniske installationer ombord på skibet. I televærkstedet arbejder man med skibets edb-systemer. Man sørger for at de forskellige systemer virker, samt skifter diverse filtrer.
Der ud over kan man blive sat til at lave kabler til forskellige ting, såsom anlæg og internet. I maskinen holder vi de forskellige mekaniske systemer kørende.
Alt fra skibets motorer til gummibådenes 2x60 hestes påhængsmotorer. I T-divisionen kan man få et interessant og lærerigt arbejde ombord. Der er altid noget forskelligt at tage sig til hver dag.
Den fjerde og sidste division er F-div hvor vi er to messegaster og en i kabyssen. En almindelig dag for en messegast starter kl. 06:45, hvor vi skal sætte morgenbordet op, så det er klart kl. 07:20. Efter morgenmønstringen kl. 08:00 skal vi op og rydde af bordet og gøre rent i sergent- og officer messen.
Klokken 9 er vi normalt færdige og så har vi pause til kl. 11. Kl. 11 skal vi dække bord og være færdig til kl. 11.30. Omkring kl. 12:30 er der pause til kl. 17:00, hvor vi så skal dække bord til kl. 17:30. Om aftenen bliver vi færdige ca. kl. 19.
Vi går ikke med i vagter, men hvis der er receptioner skal vi være med til at klargøre området, hvor receptionen skal holdes og dække op med service og mad. Når selve receptionen går i gang skal vi være tjener for gæsterne og gå rundt og servere drikkevarer.
Dette oplevede vi blandt andet da vi var i Newcastle. Det var en meget fed oplevelse at opleve den engelske "elite" på, samt møde den ældste danske overlevende fra det danske søværn under 2. verdenskrig.
Kabyssen starter med at arbejde efter morgen mønstringen kl. 08:00. Dagen bliver brugt på at gøre klar til middagsbordet, hvor der oftest er varm mad. Samtidig med det gøres der klar til aftensmaden. Når maden er serveret fortsættes med rengøring. Efter middagsmaden er der pause fra kl. 13:00 til kl. 16:00 .
Kl. 16:00 arbejdes der til kl. 19-20 stykker afhængig af hvad for noget mad de har lavet. Efter madlavning skal hele kabyssen gøres ren og så starter det hele på ny igen dagen efter.
Hip hip hurraaa og tillykke til:
09/01 VPL Nikolas Mark Pedersen 20 år
31/01 OPO Steen Kempf-Amkær 40 år
Udnævnelse:
Kristina Græsborg udnævnt til marineoverkonstabel d. 14/12 2010