Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
19. juni 2013

Indholdsområde

 
EJNAR MIKKELSEN skifter flag på Isbjørneø 
Isbjørneø med flagene på toppen
Isbjørneø med flagene på toppen. Klik på billedet for at se de i stor udgave.
Tredje gang er lykkens gang.
15-08-2011 - kl. 08:31

Ved tredje besøg på Careyøerne under sommerens patrulje højt imod nord ved det nordvestlige Grønland lykkedes det for EJNAR MIKKELSEN (EJMI) at skifte det grønlandske og danske flag på Isbjørneø.

Careyøerne udgør Grønlands vestligste punkt. Øgruppen består af seks små øer (Nordvestøe, Mellemø, Fireø, Bordø, Bjørlingsø og Isbjørnø) samt et utal af skær og holme, ca. 100 kilometer vest for Pituffik, bedre kendt som Thule Air Base.

Øerne er ubeboede af mennesker, men der er et fantastisk dyreliv på øerne, herunder også et af verdens største landrovdyr - isbjørnen.

På Nordvestøe er der en ubemandet vejrstation og på den centrale ø, Isbjørneø, står to flagstænger med henholdsvis det grønlandske og det danske flag på en ca. 70 meter høj klippetop. Med lidt god vilje kan de to flagstænger anes på toppen af klippen på billedet nedenfor.

Flagene på Isbjørneø er der for at markere, at øerne hører til Grønland og det Danske rigsfællesskab. Flag og flagstænger bliver slidte under den lange vinters hårde vejr og derfor skal der skiftes flag og repareres lidt på flagstængerne hvert år. Den opgave løses af skibene i Division 19, der hvert år besøger Isbjørneø.

Første gang EJMI forsøgte at skifte flagene løb stod en stor isbjørn i vejen og EJMI valgte at lade isbjørnen i fred. Anden gang var der meget stærk tåge på øerne, som - i kombination med faren for at støde på en stor hvid bamse - gjorde, at EJMI valgte at vente. Tredje gang, den 4. august 2011, var der godt vejr og ingen isbjørne i sigte, så besætningen på EJMI fik endelig skiftet flagene på Isbjørneø.