22-08-2011 - kl. 23:15
Under anflyvning til inspektionsskibet HVIDBJØRNEN, som for nærværende ligger til kaj i Grønnedal, må skibets helikopter foretage en nødlanding på vandet på skibets styrbords side. Helikopteren holder sig umiddelbart flydende, og samtlige tre besætningsmedlemmer og to passagerer reddes op på kajen i god behold.
Årsagen til ulykken, der fandt sted kl. 16:16 lokal tid, er endnu ikke fastlagt. Forsvarets Havarikommission er orienteret, og går nu i gang med at undersøge hændelsen.
Grønlands Kommando vil i samarbejde med HVIDBJØRNEN forsøge at forhindre helikopteren i at synke helt indtil nærmere instrukser fra havarikommissionen foreligger.
Opdateringer om hændelsen vil være at finde på Grønlandskommandoens hjemmeside på: www.forsvaret.dk/glk