På trods af en forholdsvis stringent planlægning var togtet fra starten præget af den uforudsigelighed, der altid hviler over Grønland. Efter en indledende fase i det allernordligste, var det planen, at den officielle del af togtet for DANNEBROG og HVIDBJØRNENs vedkommende skulle være begyndt i Upernavik.
Tæt tåge forhindrede imidlertid regentparret i at lande her, og i stedet blev de fløjet til Umanak. HVIDBJØRNEN og DANNEBROG måtte derfor i al hast forlægge sydover for at indhente de kongelige.
Tågen blev gudskelov ikke hængende, og da skibene kom til Umanak fjordsystemet viste Grønland sig på mange måder fra sin skønneste side. Den udstrakte fjord var blank med isfjelde og stejle klippesider, der i morgensolen stod skarpt markeret af lange skygger. HVIDBJØRNEN var blandt andet base for pressen, og kamerafolkene kunne næsten ikke stoppe med at filme, selv når dronningen og prinsegemalen ikke var i nærheden.
I midnatssolens land kunne de jo også filme døgnet rundt, og det var en passende kulisse for den obligatoriske jubel-rulle.

Udover pressen havde HVIDBJØRNEN det grønlandske følge om bord, hvilket bl.a. omfattede selvstyreformanden Kuupik Kleist, hans hustru og Rigsombuddet for Grønland. Alt i alt havde HVIDBJØRNEN 21 gæster indkvarteret, der alle skulle i land hver morgen før det officielle program begyndte, og hjem når det var slut. Transporten foregik med Hvidbjørnens gummibåde, og gæsterne måtte derfor i redningsdragter, hvilket for mange var noget af en oplevelse. Det blev dog taget med højt humør, og i sidste ende gjorde den høje fokus på sikkerhed skibet ære.

Grønlandstogtet bød bl.a. på besøg i Qeqertarsuaq, der ligger på sydsiden af Disko-øen. Disko er på størrelse med Sjælland, men her hører al anden sammenligning også op. Øen er betagende smuk med lange bjergkæder, og isbræer, der truer med vælte ud over toppene på fjeldene. Qerqertasuaq ligger på sydsiden og hed i gamle dage Godhavn. HVIDBJØRNEN lå til ankers i bagende sol, og bortset fra myggene var naturoplevelsen helt i særklasse.
Regentparret fløj med følge og presse fra Aasiaat til hovedstaden Nuuk, og DANNEBROG og HVIDBJØRNEN måtte endnu engang skynde sig sydover for at indhente de kongelige denne gang dog planlagt. Forlægningen var ikke uden drama, da HVIDBJØRNEN undervejs blev involveret i en søredning såvel som en patientevakuering. Begge gange viste HVIDBJØRNENs helikopter sin værdi og løste opgaven med bravour.

Fra Nuuk gik det sydover med et reduceret pressekorps og et noget forandret vejrlig. Midnatssolen og den klare himmel blev afløst af tåge, dis og regnvejr og ind imellem et ordentligt blæsevejr, der dog gudskelov aldrig blev så slemt, som det var varslet.
Ingen regel uden undtagelser og for sydgrønlands vedkommende var det besøget i Qaqortoq. Her var der høj sol, klar himmel, fladt vand og 20 grader, og mens de kongelige med følge og pressen var travlt optaget med officielle pligter i Qaqortoq, gik HVIDBJØRNEN til ankers på reden. Træningsredskaber blev slæbt udenfor, og det fine vejr kunne således udnyttes til både afslapning i solen og fysisk træning på helikopterdækket. 60 gange rundt på helikopterdækket svarer til 3 kilometer.
Det var uden tvivl det gode vejr, der gav inspirationen, for i Qaqortoq blev det også besluttet, at der skulle aflægges et kongeligt besøg om bord på HVIDBJØRNEN. Besøget foregik den følgende dag i bunden af Igalikofjorden med faldreb, skansevagt og parade. Smukt så det ud med hele besætningen i deres fineste puds og chefen kvitterede for besøget ved at byde på kaffe og Napoleonshatte i chefmessen. En tur på broen blev det også til, hvor piloten gav en kort briefing om vejret. Hjemturen til DANNEBROG bød på lidt spænding med en mild sydost-vind, der nær havde berøvet en adjudant hans kasket. Krone 4 gik dog til undsætning, og fik den bjærget op af vandet.

At det ikke altid går som præsten prædiker, blev endnu engang sandt, da HVIDBJØRNEN for 3. gang under kongedelingen blev involveret i en søredning. Det skete om natten, mens vi lå til ankers ud for Nanortalik. Tågen lå tæt over området, og med en defekt luftvarslingsradar var HVIDBJØRNEN nødt til at sejle fri af den dårlige sigtbarhed, før helikopteren kunne sendes i luften. Det var vi klokken fem om morgenen, og to mand i en jolle, der var løbet tør for benzin, blev reddet og fløjet til nærmeste bygd.

Kongedelingen lakkede mod enden, og skulle markeres med en afsluttende jubelrulle. Den fandt sted i den nordlige del af Skovfjorden på vej mod Narsarsuaq. Salutskuddene rungede godt imellem de høje fjeldsider, og regenten udtrykte stor tilfredshed med udførelsen.

Alt i alt var Kongedelingen en stor oplevelse med en til tider hektisk aktivitet. Ikke færre end 336 gange på 21 dage har HVIDBJØRNEN sat eller bjærget gummibåde ofte fyldt til randen med passagerer og/eller bagage. De mange gæster fra Grønland, pressen og PET har også udtrykt stor taknemmelighed over vores velvillighed og vilje til at betjene dem bedst muligt, måske lige med undtagelse af kravet om at kravle i redningsdragt.