Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
Isbjørn på Isbjørneø 
I forbindelse med det årlige flagskifte på Isbjørneø ud for det nordvestlige Grønland – mødte EJNAR MIKKELSEN en af de mindre fredelige beboere i området.
26-07-2011 - kl. 16:45

En stor isbjørn vogtede nidkært landingsstedet og det sted, hvor man skal klatre op til flagstængerne.

Careyøerne udgør Grønlands vestligste punkt. Øgruppen består af seks små øer (Nordvestøe, Mellemø, Fireø, Bordø, Bjørlingsø og Isbjørnø) samt et utal af skær og holme, ca. 100 kilometer vest for Pituffik, bedre kendt som Thule Air Base. Øerne er ubeboede af mennesker, men der er et fantastisk dyreliv på øerne, herunder altså også et af verdens største landrovdyr. På Nordvestøe er der en ubemandet vejrstation og på den centrale ø, Isbjørneø, står to flagstænger med henholdsvis det grønlandske og det danske flag på en ca. 70 meter høj klippetop.
isbjørn
Flagene på Isbjørneø er der for at markere, at øerne hører til Grønland og det Danske rigsfællesskab. Skibene i Division 19 har hvert år til opgave at skifte flagene på Isbjørneø og det gøres som regel under en lille ceremoni for besætningen på fjeldtoppen ved flagstængerne.

Efter sigende er Isbjørneø navngivet efter skibet ISBJØRNEN, der arbejdede i området i 1930’erne. Det er således ikke den smukke, men farlige beboer, som EJNAR MIKKELSEN løb ind i, der har lagt navn til øen.

EJNAR MIKKELSEN støder af og til på isbjørne under operationerne ved Grønland. Det sker primært om sommeren, hvor isen tillader, at der opereres længere imod nord på øst- og vestkysten af Grønland. Bjørnene er nysgerrige, men lader sig normalt nemt skræmme væk ved høje lyde, skud mv.
Denne gang besluttede EJNAR MIKKELSEN imidlertid at lade bjørnen i fred. Skibet vil vende tilbage til øerne senere på sommeren for at hejse flagene, som traditionen byder.