Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
2. besætning gør klar til operativ indsættelse på VÆDDEREN. 
Røgdykker i aktion under forskole
Vel udhvilet fra en tid i familiernes skød efter jule- og nytårspatrulje ved Færøerne - og efter at have gennemgået forskellige funktionsuddannelser  er 2. besætning nu mødt ombord i Inspektionsskibet VÆDDEREN.
23-03-2011 - kl. 18:38

Det er næsten et år siden, at besætningen sidst forrettede tjeneste ombord i netop VÆDDEREN, som var nydeligt klargjort til overlevering fra vores kolleger i 5. besætning.

2. besætning oplever på dette togt en ganske stor personeludskiftning, og der er mange nye ansigter iblandt. Det skaber en ekstra udfordring i den indledende opkøringsfase, hvor alt materiel, rutiner og procedurer gennemgås - den såkaldte forskole - således at skib og besætning kan meldes helt klar til operativ indsættelse. Hertil kommer integration af 14 værnepligtige, der mødte ombord samme dag som skibets faste besætning.

2. besætning overtog skibet i Reykjavik på Island, og gik straks i gang med det planlagte forskoleprogram, der omfatter en havnefase og en fase til søs. Programmet fokuseres indledningsvis på sikkerhedsrelaterede procedurer, og intensiveres gradvist i retning mod opnåelse af fuld operativ indsættelsesevne optimeret imod de mange opgaver, som patruljering i grønlandske farvande omfatter.
HOIST af skibslægen

Særligt procedurer omkring helikopteroperationer har været i fokus, ligesom skibets gummibådsteams, fiskeriinspektionshold og indsatsholdene har opnået et træningsniveau, der møder de høje krav til redningsoperationer og myndighedsudøvelse i Nordatlanten. Denne intensive træning er gennemført medens skibet har været på vej mod operationsområdet i grønlandske farvande.

Efter således at have ”kørt hårdt på” kunne chefen efter ganske få dage på hele besætningens vegne melde ”Klar til operativ indsættelse” til Grønlands Kommando, som disponerer skibets operative virke indenfor det enorme ansvarsområde omkring Grønland.

VÆDDEREN med 2. besætning ombord vil løse myndighedsopgaver og søredning samt assistance til det civile samfund mv. i farvandene omkring Grønland frem til 1. juni 2011.