En blind passager havde i ly af mørket sneget sig om bord på inspektionsskibet Vædderen. Det opdagede Vædderens vagtassistent, da han rutinemæssigt inspicerede på dækket. Den blinde passager var klædt i sort og hvidt samt rød fodbeklædning og så noget forkommen ud - formodentlig efter at have ramt skibet en anelse hårdt i forbindelse med ombordstigningen. Det første der skal gøres, når man konstaterer blinde passagerer om bord, er at få fastslået deres identitet, og hvor de kommer fra.  

Den blinde passager lød navnet Cepphus Grylle – måske bedre kendt som en tejst. Fuglen havde antageligvis ramt Vædderen efter at være blevet blændet af skibets isprojektør – og derpå fortaget en noget hård nødlanding på Vædderen på grund af det midlertidigt nedsatte syn. Men som bekendt er intet så skidt, at det ikke er godt for noget. Selvom tejsten lever i det kolde nord, så kan man vel godt synes, at vejret er koldt, blæsende og elendigt – hvilket det retfærdigvis må siges at være i vinterhalvåret i Arktis, hvor Vædderen og 5. besætning for tiden varetager opgaven med bl.a. suverænitetshævdelse, fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningstjeneste ved Grønland.

Identifikationen af den blinde passager voldte Vædderens ornitologiske ekspertpanel lidt kvaler, idet fuglen havde valgt at iføre sig vinterdragt. Alderen blev bedømt til at være mellem 19 måneder og 29 år, som er den højest kendte levealder for en tejst. At den var over 19 måneder gammel kunne ses på det helt hvide vingespejl.
 
Inspektionsskibene har bl.a. indbygget varme i dækkene, således at overisning undgås eller minimeres. Og netop varmen i dækket behagede tilsyneladende den blinde passager, for tejsten havde ikke til hensigt at forlade Vædderen umiddelbart. Efter at være kommet sig oven på den lidt hårde landing på Vædderen satte tejsten sig godt til rette oven på det varme dæk.

Og den havde ikke til sinds at flytte sig lige med det samme. Således var det en kampberedt fugl, der med tydeligt kropssprog markerede vilje til at forsvare sit territorium, når en fra besætningen nærmede sig tejstens nyvundne territorium. Fuglen fik lov til at blive om bord og nyde den lune tilværelse, og det midlertidige fuglereservat blev respekteret af besætningen.

Men Vædderen er vant til at have dyrereservat om bord. Til daglig har Vædderen en ”Lynx” om bord. Lynx betyder egentlig los (vildkat), men er også navnet på skibets helikopter. Om bord har Lynx’en sit eget reservat i form af skibets helikopterhangar – som er både varm og tør.  Men ligesom tejsten kan Lynx’en godt tåle at være ude i det arktiske miljø – bare den engang imellem kan tage en pause i læ og varme, især når man er et ældre dyr, hvilket Lynx’en er – den er fra begyndelsen af 1980´erne.

     

Vædderens faste "husdyr" med dyrepasser - en helikopter af typen Lynx (Lynx = los, vildkat)

Da Vædderen igen nærmede sig kysten valgte tejsten at vende tilbage til sit rette element. Tejsten var sandsynligvis blevet sulten. Tejsten lever af fisk, der gerne tages på lavt vand, idet tejsten dog er i stand til at dykke ned til 50 meter. Om vinteren fanger tejsten sin føde i de revner i isen, hvor der er åbent vand. Lukker isen til, så søger tejsten mod åbentvandsområder.

Således lettede den blinde passager efter at have fået gratis transport og husly i lidt over et døgn – klar til at fortsætte sin tejst-patrulje, ligesom Vædderen fortsætter sin opgaveløsning i det kolde Arktis.