07-11-2011 - kl. 11:48
Ved en mindre højtidelighed i 1. Eskadres stab, onsdag den 2. november, havde eskadrechefen den store glæde at forestå tildelingen af Ridderkorset af 1. grad af Dannebrogordenen, til kommandørkaptajn Kalle Mellergaard Fisker.
Kalle M. Fisker er for tiden chef for besætning 3, som senest har varetaget tjenesten i Nordatlanten på
Inspektionsskibet HVIDBJØRNEN.
Eskadren ønsker et stort tillykke med "Ridder 1".

Eskadrechefen &
kaptajnløjtnant Michael Lind |
Ved samme lejlighed fik kaptajnløjtnant Michael Lind overrakt Forsvarets Medalje ("for anden gang") for International Tjeneste, UNTSO 2010-2011 og 2011. Michael Lind var senest udsendt til grænseområdet ved Syrien, og var således vidne til optakten til de nuværende uroligheder i dette område. Michael Lind er for tiden skibschef for den ene af besætningerne på Inspektionskutteren TULUGAQ.
Eskadren ønsker et stort tillykke med medaljen og eskadren udtrykker sin anerkendelse for indsatsen, som er et godt signal om søofficerernes villighed til at tage en tørn på landjorden i urolige egne af verden.