Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
21. maj 2012

Indholdsområde

 
Fastelavn på EJNAR MIKKELSEN 
Fastelavn på EJNAR MIKKELSEN
Søndag d. 6. marts var EJNAR MIKKELSEN vært ved et vellykket fastelavsarrangement for børnehjemmet i Nuuk.
09-03-2011 - kl. 15:22
Der var begejstring og spænding at spore i de malede barneansigter, da de små beboere fra børnehjemmet i Nuuk ankom til EJNAR MIKKELSEN i flotte og festlige udklædninger.
Skibets Vedligeholdelsesofficer var i dagens anledning udnævnt til Kaptajn Klo, og iført en dertil passende udklædning forestod han slagets gang. Der blev med stor energi slået ”Katten af tønden” på fortøjningsdækket og traditionen tro, blev der udnævnt både kattedronninger og kattekonger.
Bagefter blev der hygget i messerne med film, Nintendo WII, rigelige mængder slik, pølsehorn og sodavand.
Det kan ikke afvises, at et par af børnene havde lidt ondt i maven ved dagens afslutning, men de hyggede sig og nød dagen – og det samme gjorde besætningen.