08-11-2010 - kl. 14:50
Torsdag 4. november var der uddannelsesmesse i Qaqortoq for eleverne på byens gymnasium og handelsskole.
Grønlands Kommando var repræsenteret med skibet EJNAR MIKKELSEN, som bød alle interesserede elever om bord, til en snak om uddannelses- og jobmulighederne i søværnet og resten af Forsvaret.
Uddannelsesmesserne er et årligt tilbagevendende arrangement, der afholdes på de grønlandske gymnasier og handelsskoler. Her bliver eleverne orienteret om forskellige videregående uddannelser og jobmuligheder og har mulighed for, at få stillet spørgsmål til de forskellige repræsentanter for uddannelserne.
Grønlands Kommando er en fast deltager i uddannelsesmesserne rundt om i Grønland. Det var dog første gang, at søværnets præsentation forgik om bord på et af Grønlands Kommandos skibe.
Besætningen om bord på EJNAR MIKKELSEN bød således 3 hold af 25 elever indenfor på EJNAR MIKKELSEN, til en orientering om Grønlands Kommandos opgaver i Grønland, uddannelsesmulighederne i Forsvaret og en rundvisning i hele skibet.
Eleverne fik derved mulighed for, at se nærmere på forholdene om bord på et af søværnets skibe og dermed sat nogle flere billeder på jobmulighederne i Søværnet.
Slutteligt udbakkede kabyssen lune pølsehorn og kolde sodavand på helikopterdækket i strålende solskinsvejr, mens eleverne havde mulighed for at stille de sidste spørgsmål til besætningsmedlemmerne på EJNAR MIKKELSEN.