28-04-2009 - kl. 12:50
Da TRITON den 16. april vendte tilbage til Færøerne, efter et veloverstået havneophold i Trondheim, var der meget travlt i den sydlige del af den færøske fiskerizone. En multinational armada af store og små fiskefartøjer – mest store – lå og fiskede efter blåhvilling. Hvis læseren ikke skulle være bekendt med blåhvilling, så er det en fisk i makrelstørrelse med et blåligt skær og en karakteristisk lugt. Størstedelen af fiskerne var store russiske trawlere med navne fra en anden tid som f. eks. ”Den sovjetiske forfatning” og ”revolution”, resten var islændinge og nordmænd. Russerne anvender denne lidet kendte fisk til konsum, hvor den i Island og Norge bliver anvendt til dyrefoder.
TRITON benyttede magsvejret til straks ved ankomsten til området om aftenen, at foretage to kontrolbesøg – dette skulle vise sig blot at være opvarmningen til det store show. Den efterfølgende morgen gik TRITON i gang straks efter morgenskafning (i søværnet spiser vi ikke, vi skaffer). Som forsøg prøvede TRITON at gennemføre to kontrolbesøg samtidig, hvilket viste sig at være en begrænset succes, da fiskerne sejler som fiskestimerne svømmer. Dette medfører, at to fiskere, der ligger tæt på hinanden kl. 0830, ligger 8 sømil fra hinanden kl. 1000. Efterfølgende blev det besluttet ”kun” at have et FI-hold ude af gangen, hvilket TRITON så havde til ud på aftenen. TRITON måtte derefter forlade området for at hente en vigtig reservedel inde på øerne og var derfor først tilbage et lille døgn senere.
Når man er ude og aflægge kontrolbesøg, kommer man som fiskeriofficer ud for mange reaktioner. Der var den glade og imødekommende islænding, der spurgte om Danmark ikke kunne indlemme Island mod at betale statsgælden. Den noget vrantne islænding, der blot ville fiske i fred uden afbrydelser, og som det er svært at kommunikere med – det viste sig senere, da han blødte op, at han talte glimrende dansk!
På de russiske skibe er de generelt meget autoritetstro – hvilket kan gøre besøget lettere. Til gengæld er de ofte meget svære at tale med. Her kommer ens kommunikative evner på prøve, da der skal tales meget enkelt og ofte tegnes og gestikuleres voldsomt for at trænge igennem. Man sukker indvendigt, når man i 15 minutter har prøvet at spørge om forarbejdningsmetoder for de fisk de fanger, hvorefter skipperen pludselig lyser op i et smil, udbryder ”ahhhh, yes, yes” og løber væk, blot for kort efter at vende tilbage med en kop kaffe og en cigaret – om igen! En russisk kaptajn, der talte engelsk på et niveau, der tillod smalltalk, blev, mens der blev ventet på, at trawlet blev hevet hjem, spurgt om den økonomiske krise kunne mærkes i Rusland. Hvor til han svarede ”bah – zaren, kommunismen og regeringen – vi har haft krise i 700 år, vi klarer os”.
5 døgn og femten kontrolbesøg senere dikterede vejret, at der ikke skulle aflægges flere kontrolbesøg. TRITON forlagde derfor mod øerne, og den mod elementerne godt beskyttede Skaalefjord for at kaste anker og tage en lille lur.