Af pens. kaptajnløjtnant Per Herholdt Jensen

Vinden var østnordøst, da fregatten Blaa Heyren 5. maj 1736 lettede anker fra Københavns Red og stævnede mod Grønland. Den lille 18 kanoners fregat under kaptajn Benjamin de Fontenay skulle hævde den danske konges ret til landet og beskytte den nyanlagte koloni Christianshåb.

”Et lidet armered Fartøj”
Forhistorien var, at den danske storkøbmand Jakob Severin i 1734 havde overtaget handelen i Grønland. Hollandske hvalfangere og købmænd var aktive i navnlig Disko Bugt. De tuskhandlede med grønlænderne og foretog overgreb. Som modtræk anlagde Severin Christianshåb for at få grønlænderne til at indhandle deres produkter her og for at beskytte dem.

Den hollandske virksomhed generede Severins monopolhandel og var en trussel mod kolonien. Derfor bad han kong Christian den 6. om at sende ”et lidet armered Fartøj” til de grønlandske farvande for at få sat magt bag handelen og svække fremmed tilstedeværelse. De fremmede skulle afholde sig fra al handel med grønlænderne i en afstand på 10 mil fra de oprettede og fremtidige kolonier.

”Haver prayed adskillige Hollandsche Hvalfangere”
11. juni rundede Blaa Heyren Kap Farvel og stod op i Davis Strædet og gjorde jagt på fremmede skibe. Opgaven bestod i at kundgøre den danske konges befaling, og det skete ved at praje skibene. Stoppede de ikke, blev der skudt varselsskud. Efter instruksen udførte Fontenay sin opgave lempeligt. Der måtte ikke opstå internationale forviklinger. Men det var en stor overraskelse for hvalfangere og købmænd, at et dansk orlogsskib nu var til stede. Disko Bugt, hvor det ellers vrimlede med skibe, var som blæst, når Blaa Heyren dukkede op.

24. juni ankrede fregatten ud for Christianshåb og afgav en dundrende salut. De fleste fremmede skibe forsvandt i al hast. Nogen tid senere overraskede Blaa Heyren to hollandske skibe ved det nuværende Ilulissat (Jakobshavn). Som følge af megen is måtte Fontenay sende sin roede chalup - den tids indsatsfartøj – ind til dem og læse dem teksten.

På vej sydover igen kom Blaa Heyren igen på arbejde. Som Fontenay skrev: ”Ved min Udseiling af (Davis)Strædet haver ieg prayed Hollandsche Hvalfangere, hvilche ieg haver bekiendtgiort Eders Majestæts Befaling”. 13. september 1736 kunne Fontenay skrive i skibsjournalen: ”Kom Gud være lovet til Anchers paa Kiøbenhauns Reed”. Togtet var flådens første suverænitetshævdelse i de grønlandske farvande.

”Udi Vort Land Grønland”
På Jakob Severins begæring sendte kongen i marts 1737 atter Blaa Heyren til Grønland under kommando af kaptajnløjtnant Henrich Wodroff. Instruksen pålagde ham at sejle til Disko bugt ”udi Vort Land Grønland”, hvor han skulle advare hollænderne mod at drive handel med grønlænderne.

Wodroff var særdeles beslutsom og handlekraftig. Han bordede alle skibe han mødte og forlangte skippernes underskrift på, at de anerkendte bestemmelserne. Nederlandene klagede til den danske regering over Wodroffs energiske optræden, men uden held.

Fregatten Blaa Heyrens to togter var en milepæl i forsvaret af Grønland. I tidens løb har flåden indsat adskillige skibstyper med opgaver i de grønlandske farvande. De nyeste er inspektionsfartøjerne Knud Rasmussen og Ejnar Mikkelsen.

I slutningen af 2011 vil der blive udgivet en bog om Forsvaret i Grønland i forbindelse med 275 års jubilæet og Grønlands Kommandos 60 års jubilæum.

Illustrationstekst:
Sejltegning af fregatten Blaa Heyren