Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Gensyn med Færøerne 
Inspektionsskibet Triton.
Inspektionsskibet Triton. Arkivfoto.
Inspektionsskibet Triton er atter tilbage ved Færøerne, skibet kom til øerne kort før den færøske nationaldag, besætning bliver om bord til d. 7. oktober.
02-08-2010 - kl. 08:30
Kilde: Inspektionsskibet Triton.

Triton har gennem de sidste par år sejlet meget ved Færøerne, men med den nuværende besætning, benævnt 1. besætning, er det for manges vedkommende første gang, at de skal sejle ved Færøerne og forventningens glæde er stor.

Om bord i 1. besætning har vi heldigvis en række besætningsmedlemmer, som er bosat på Færøerne, så kilden til viden om de smukke øer er meget stor, og det vil helt sikkert hjælpe os i vores daglige opgaveløsning.

Første indtryk kunne ikke blive bedre. Triton ankom til Færøerne fra Island i det smukkeste vejr den 27. juli, hvorefter vi fik lejlighed for at opleve Færøernes nationaldag. Besætningen fik således mulighed for at komme til Tórshavn og opleve festligholdelsen på nærmeste hold og alle fik et godt minde for livet.

August bliver en travl og hektisk periode med bl.a. øvelser med det færøske inspektionsskib Tjaldrið og fejring af flådens 500 års jubilæum.  Derud over skal vi løse de ”normale” opgaver for Færøernes Kommando, der bl.a. omfatter suverænitetshåndhævelse og overvågningstjeneste, søredningstjeneste og fiskeriinspektion.

Det gode vejr har allerede på nuværende tidspunkt muliggjort en række inspektioner af russiske trawlere, som i øjeblikket fisker makrel. Under en af disse inspektioner oplevede vi et ganske specielt syn ved pludselig at være omgivet af 50-100 spækhuggere.

Besætningens togt varer frem til den 7. oktober, hvor vi afløses af 3. besætning.

Chef på Triton er kommandørkaptajn Peter Schinkel Stamp.

Læs CV på kommandørkaptajn Peter Schinkel Stamp her (PDF 11KB).