Af Lene W. Munch, OPR

Jeg har været orlogspræst i tre år og har haft fornøjelsen af at sejle med flere forskellige af søværnets enheder og nu også inspektionsfartøjet  EJNAR MIKKELSEN. Hver gang er jeg blevet godt modtaget og således også denne gang. Jeg var nok lidt bekymret for om jeg kunne nå at blive en del af skibet på den måde en OPR skal være det på kun 14 dage, men jeg mødte en på alle måder dygtig besætning, hvilket bl.a. betyder, at de har overskud til at optage en OPR i fællesskabet.
 
Inspektionsfartøjerne har fiskeriinspektion, eftersøgnings- og redningsberedskab samt suverænitetshåndhævelse som sine væsentligste opgaver. Inspektionsfartøjerne er mindre end inspektionsskibene og derfor kan de sejle steder, hvor de større skibe ikke kommer. Det er naturligvis med til at gøre en tur med EJMI til en stor oplevelse. Vi kom f.eks. helt ind til Uumanaq store gletsjer, en ismur på mange hundrede meters højde og ca. fem km. bred. Det var et betagende syn og selvom mange i besætningen har sejlet på inspektionskutterne gennem mange år, kommer de stadig på dækket for at se og fotografere det storslåede sceneri.   Vandreture er det også blevet til, de bliver tilbudt som afveksling, socialt projekt og motion for besætningen og vi havde en herlig og hård tur i strålende solskin ind til Ilulissat isfjord med madpakker i rygsækkene. Jeg besøgte stedet i 1982 – det er længe siden og jeg har ind imellem spurgt mig selv om det var et drømmesyn jeg havde haft – men nej, det var mindst ligeså smukt som jeg huskede det.
 
EJMI er udstyret med et SAR fartøj – kaldet Naja (til redningssituationer), som ligger inde i skibets agterende. Med det kan man hurtigt og bekvemt komme ind til de små bygder. Vi besøgte bl.a. Itilleq, en lille bygd syd for Sisimiut. På EJMI skulle man afprøve sonar og dykke på et gammelt vrag i nærheden.
 
Fhv. landsstyreformand Hans Enoksen kommer fra Itilleq og er flyttet tilbage hertil. Vi hørte at han dagen efter vores besøg havde skudt en isbjørn, som var kommet tæt på nogle børn på bygdens fodboldbane. Det er vist desværre også så tæt jeg kommer på en isbjørn på denne tur.

Vi gik en tur tur rundt i bygden og mødte skolelæreren, som gæstfrit viste os rundt og fortalte om stedet. Her står Knud Rasmussens gamle kirke fra Thule, som oprindelig blev flyttet hertil i 1962. Der er ved at blive bygget nye skolelokaler til de 22 børn i bygden.  En kort afstand fra bygden ligger kirkegården, som ligner alle andre grønlandske kirkegårde -  en smukt beliggende samling af hvide kors uden mange indskrifter, pyntet med plastikblomster og indhegnet af et hvidt stakit. Nede på havnen springer nogle børn adræt rundt og leger. De spiller bold, den ryger i vandet og i løbet af nulkommafem sidder en af drengene i en lille gummibåd og roer ud efter bolden, hurtigt får han den op og roer tilbage, men undervejs ringer hans mobil og han må lige svare den.  Ældgamle og splinternye færdigheder blander sig ubesværet med hinanden. En ung grønlænder har fortalt mig, hvordan hans morfar lærte ham at sejle, jage sæl og fiske fra han var fem år og at han altid havde sagt, at han skulle få sig en god uddannelse. Den unge mand var sikker på, at morfaderen ville have været tilfreds med at se ham nu i søværnet.
 
Skolelæreren fortæller om bygdens turisttiltag. Flere og flere store krydstogtskibe kommer til Sisimiut og lægger også vejen forbi Itilleq. Så bliver der arrangeret foldturnering mellem de lokale og turisterne og kaffemik hos forskellige familier, så turisterne fordeles med ca. 30 personer pr. hus. Bygdefolkene møder mennesker fra hele verden og turisterne får lov at komme tæt på de lokale. Det var en stor succes sidste sommer.

Men det er på skibet, det meste og det vigtigste foregår. Her er hverdagen med almindeligt arbejde i maskinen, på broen, på radioen, i kabyssen, på dækket. Hundredvis af opgaver til en ikke særlig stor besætning, som skal kunne nå hele vejen rundt. Her er øvelser, øvelser og atter øvelser, der skal holde alle færdigheder finpudset hele tiden.  Her er undervisning af nyt personel. Her er ikke mindst den daglige forplejning, som dygtige kokke og bagere gør til en fornøjelse. Her er fritiden med motionsrum, spil og samvær. Og denne gang også en gudstjeneste i den smukkeste kirke, jeg nogen sinde har stået i, helikopterdækket på EJMI på vej ud af Ilulissat under høj blå himmel og omgivet af majestætiske isfjelde. Guddommelig smukt.

                                                               

Gudtjeneste