Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
Hvidbjørnen FLOTEX SILVER 2011, dagene der gik 
Slages gang følges nøje fra Hvidbjørnens brovinge
Slages gang følges nøje fra Hvidbjørnens brovinge. Foto: Hvidbjørnen.
Der er nu gået 12 dage i norsk farvand, hvor Hvidbjørnen siden den 18. november har været et stort aktiv under FLOTEX SILVER 2011
02-12-2011 - kl. 08:51
Kilde: Inspektionsskibet Hvidbjørnen.

Efter de indledende faser af øvelsen FLOTEX SILVER, som er omtalt i en tidligere artikel, har Hvidbjørnen deltaget i en del flere øvelsesfaser med hvert sit udbytte for skibene og besætningerne. Der blev ydet ”Force Protection” mod flyangreb overfor to minerydningsfartøjer, og derved sikret ”allierede” skibes sikre passage til de kommende senarier.

Der er blevet foretaget skydeøvelser sammen med norske og hollandske fregatter, henholdsvis KNM Roald Amundsen og HNLMS Tromp, hvor der for Hvidbjørnens vedkommende blev skudt med Oto Melara Kanon M/85 og Tungt Maskingevær M/01. Øvelsen var gavnlig for besætningen, og mange procedurer blev genopfrisket.

Den afsluttende del af FLOTEX SILVER omhandler en såkaldt ’Free Play’ fase. Scenariet i denne fase var, at to fiktive lande, der i den senere tid har været i strid med hinanden var endt i en situation, hvor en diplomatisk løsning ikke længere var mulig og nu skulle der for alvor vises muskler. Det var derfor opgaven for den multinationale styrke, som Hvidbjørnen var en del af sammen med bl.a. amfibieskibet HNLMS Rotterdam og fregatten KNM Helge Ingstad, at opretholde freden mellem de to lande.

Under denne øvelsesfase gjorde Hvidbjørnen alt i sin magt for at beskytte amfibieskibet, der havde til opgave at sætte sine tropper i land på fremmed territorium. Opgaven blev fulgt helt til dørs, og det lykkedes ikke for fjendtlige styrkers vedkomne at standse amfibieskibet Rotterdam.

Fregatten HNMLS Tromp og amfibieskibet HNLMS Rotterdam
Fregatten HNMLS Tromp og amfibieskibet HNLMS Rotterdam. Foto: Hvidbjørnen.

Lavtrykket, der havde raset over Færøerne, og som ramte Danmark de sidste dage af november, havde i den grad også indflydelse på FLOTEX SILVER. Nogle øvelsesfaser blev aflyst, og andre faser blev man nødsaget til at flytte indenskærs for at tilgodese skibene og besætningernes sikkerhed under de kraftige vindstød og høje bølger, der buldrede ind imod Norges kyst.

FLOTEX SILVER er nu overstået, og ser man tilbage, har det været et godt og lærerigt forløb, på trods af de udfordrende vejrforhold. Mange af Hvidbjørnens kompetencer har været i brug og er blevet testet, og alt i alt afslutter inspektionsskibet FLOTEX SILVER 2011, som et mere erfarent og kampdygtigt skib.

Hvidbjørnen ligger nu i Trondheim, Norge, hvor det for den faste del af besætningen er et pusterum inden turen går tilbage imod Færøerne, mens det for kadetter og udlånt personel er et ’farvel og tak for denne gang’ til Hvidbjørnen.