Inspektionsskibet Hvidbjørnen ved Færøerne. Arkiv foto.
07-04-2011 - kl. 10:19
Kilde: Inspektionsskibet Hvidbjørnen.
Hvidbjørnen har været på værft og modernisering i ca. 1 år. Skibet starter med en større øvelse vest for Skotland og vil derefter være at finde i de færøske farvande. Hvidbjørnen har fået meget nyt udstyr installeret og er trods sine 20 år et meget moderne skib med alt til et inspektionsskib hørende udstyr.
Besætningen består af 48 kvinder og mænd inklusive en læge. De fleste er meget erfarne søfolk fra Nordatlanten, men for nogle er Færøerne en ny oplevelse. Besætningen ser meget frem til at stifte nærmere bekendtskab med landet og dets indbyggere og glæder sig også til at se eller gense den storslåede natur med det mangfoldige fugleliv og de imponerende fjorde set fra havet. Der er stor interesse i besætningen for cykel- og vandreture og lidt lystfiskeri, når mulighederne byder sig.
Omkring påske får Hvidbjørnen besøg af 6 gymnasieelever, som vandt en essay konkurrence omkring flådens 500-års jubilæum ved at skrive om Færøerne. Efter påske får Hvidbjørnen et hold nye værnepligtige, som skal blive om bord under skibets indsættelse ved Færøerne. Det vil utvivlsomt blive en stor oplevelse for disse unge mennesker.
Hvidbjørnen’s besætning ser frem til ca. 2 måneders sejlads ved Færøerne.
Læs CV på kommandørkaptajn Kalle Fisker
her (PDF 31Kb).