Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar
1. Eskadre
Forsvarets logo
22. maj 2012

Indholdsområde

 
KNUD RASMUSSEN afholder øvelser med Ilulissat Brandvæsen og det nyoprettede dykkerberedskab 
Dykker fra KNUD RASMUSSEN
Dykker under eftersøgningsøvelse
I weekenden den 16. og 17. april, afholdte KNUD RASMUSSEN øvelser med de lokale myndigheder.
27-04-2011 - kl. 10:19

I weekenden, den 16. og 17. april, afholdte KNUD RASMUSSEN øvelser med de lokale myndigheder. Lørdag formiddag var det Brandvæsenet i Ilulissat, der fik et uvarslet opkald om en brand om bord i Inspektionsfartøjet KNUD RASMUSSEN. Øvelsen var på forhånd aftalt med Beredskabschef Johan Høeg Hansen og en kærkommen lejlighed til øvelse på tværs af myndighederne. Det er ikke hver dag, at Brandvæsenet får muligheden for at øve slukning af en skibsbrand, så brandfolkene kunne drage mange gode erfaringer ud fra formiddagens øvelse.

Søndag afholdte dykkerne fra KNUD RASMUSSEN en eftersøgningsøvelse med det nyoprettede dykkerberedskab. Øvelsen foregik i havnen, hvor der blev smidt forskellige emner ud på havbunden, som dykkerne så skulle finde. Dykkerberedskabet, som er det første af sin slags på Grønland, har allerede været i aktion en gang. Denne gang var det dog blot en samarbejdsøvelse, som begge parter kunne drage god nytte af.